Jeg er begyndt at eksperimentere en smule med det søde køkken. Ikke mindst fordi Lene gerne vil have det. En af de ting, som jeg øver mig på at lave i øjeblikket er Crème Brûlée. Signe (og Lene) er helt vild med det. Faktisk er Signe så vild med det, at hun i går (da jeg lavede det sidste gang) sagde “Tak for Crème Brûlée” et utal af gange, og da hun var lagt i seng lå hun og sang Crème Brûlée en del tid inden hun faldt i søvn. Hendes udtale er rigtig god (ja faktisk nok bedre end forældrenes) og så er det bare enormt sødt, hvordan hun har taget et ord til sig på noget, hun godt kan lide og taler om det konstant.

/Dann

P.S. Opskriften på Crème Brûlée kommer på et senere tidspunkt, når jeg har haft et par forsøg mere.

På vej hjem fra Frederikshavn talte Signe lidt om, hvad vi hedder. Eller rettere hvad vores fulde navn er. Signe var helt med på, at vi hedder “Bleeker Pedersen” til efternavn. Og selvom hun godt ved at jeg hedder Dann, så synes jeg faktisk det er meget mere fedt, når hun siger “Far Bleeker Pedersen”, end når hun siger mit fornavn.

Det kom dog alligevel som en overraskelse, da hun begyndte at snakke om “Plys” (en Peter Plys bamse, der har fulgt hende siden hendes første nat). Hun mente nemlig ganske sikkert at han hedder “Plys Bleeker Pedersen”. Det bragte et smil frem på læben i bilen. Både fordi det er lidt sjovt, men også fordi det er ret flot, at hun kan lave den sammensætning og så ikke mindst fordi det siger noget om, hvor stor en del af hendes liv og hendes opfattelse af vores familie, som hendes bamse er en del af. Fantastisk!

Den slags guldkorn er fantastiske at få. Desværre får vi ikke skrevet særligt mange af dem ned, men denne gang synes jeg, den var så sød at det fortjente et lille indlæg på bloggen.

/Dann

Signe er begyndt at se nogle tegnefilm på DVD, som hun har fået af vores dagplejemor (og som vi senere har udvidet lidt). Hun er helt vildt glad for de her film, og hun bliver helt tydeligt inspireret af dem. Derfra har hun eksempelvis lært ordet “farmand”, og hun er begyndt at “danse ligesom prinsesserne” og mange mange andre ting.

På vores nylige tur til Frederikshavn, hvor vi var i et vandland, sagde Signe at jeg “gerne måtte” prøve den store rutsjebane. Oversat fra Signes sprog, så betyder det at hun gerne ville have at jeg prøvede den. Da jeg selv synes, det kunne være lidt sjovt, så gjorde jeg det. Da jeg kom tilbage fortalte Signe mig, at jeg nu havde fået “tapperhedens mærke”.

“Tapperhedens mærke” er en form for tatovering, der kommer på nogle havfruer efter de har svømmet ned på bunden af et meget farligt sted. Signe mente altså, at jeg var enormt modig, når jeg sådan turde prøve den store rutsjebane. For mit vedkommende var jeg bare enormt stolt over, at hun syntes det om mig.

Jeg har nu fået “Tapperhedens mærke”, og det er jeg stolt af.

/Dann

I dag har vi haft en rigtig hyggelig feriedag sammen med Signe, hvor vi bare har været hjemme og hygget os. Det har betydet en del guldkorn fra Signe.

Signe har været ovre og lege med vores genbo i dag. En pige på seks år, der lige er startet i skole. I den forbindelse var Signe så heldig at komme hjem med en prinsessekjole, som den søde pige ikke kan passe mere, så den fik Signe. Hun var meget glad for kjolen og tog den kun modvilligt af, da vi skulle spise. Vi overbeviste hende dog om, at det var bedst, så hun ikke spildte på den. Da hun være færdig med at spise sagde hun tak for mad og så skulle hun til at gå fra bordet. Hendes far spurgte hende, hvad man så siger. Normalt ville Signe spørge, om hun måtte gå fra bordet. Denne her gang kom der følgende kommentar: “må jeg få kjole på?” Og selvfølgelig måtte hun det…

I en anden sjov situation spildte Dann sin mad på sin skjorte og Signe spurgte stille: “Spilder du ligesom mor, far?” Det siger lige lidt om, hvor tit jeg spilder. Vi synes dog, at det var meget  observant konstateret af Signe.

Da hun skulle i seng gik Dann fra hende i et øjeblik for at hente noget. Det resulterede i, at Signe løb efter ham og sagde: “Far, har du ikke glemt noget?” “Hvad skulle det være?” Spurgte Dann. “Mig”, svarede Signe som om det var åbenlyst.

Der er mange andre guldkorn, men dette var bare en lille samling. Hun kommer med rigtig mange og desværre glemmer man dem hurtigt.

/Lene