I dag kom dagen så endelig. Den dag hvor vores lille familie tager på sommerferie. Det er en dag vi efterhånden har glædet os længe til. Nu hvor Lene har fået et arbejde, er det jo for alvor en normal travl børnefamilie vi har herhjemme. Det betyder, at vi ikke har så meget tid til os selv, som vi har haft tidligere. Derfor har vi også glædet os rigtig meget til denne dag.

Dette er også Signes første tur til udlandet. Det er første gang hun skal køre langt i bil, ja kort sagt så er der rigtig mange første gang for Signe i denne omgang. Vi glæder os til at vise hende Frankrig og til at holde ferie sammen med hende.

Om et par timer kommer Lene hjem fra arbejde, og jeg er færdig med de sidste par gøremål på mit arbejde. Herefter skal bilen pakkes og gøres klar. Alt blev pakket i går aftes, men det skal jo også ud i bilen, hvilket sker i dag. Omkring 16:00 er det planen at vi starter bilen og kører sydpå. Vi skal ned og besøge mine forældre og deres hus i Frankrig. En tur vi har glædet os rigtig meget til. Præcis hvornår vi tager hjem igen er ikke bestemt, da vi har tre ugers ferie, og vi kan jo være lige så længe vi vil i mine forældres hus.

Vi satser på at Signe kan sidde i bilen i de to timer, det tager at køre til Tyskland. Her vil vi så holde en lang pause, hvor vi spiser aftensmad og får leget lidt på en legeplads. Når vi har brugt lidt energi, sætter vi os ud i bilen igen og kører så resten af vejen. Hvis alt får vel, så er vi fremme omkring klokken 5 i morgen tidlig. Her venter mine forældre på os og er klar til at passe på Signe, så vi kan få sovet lidt efter en lang nats kørsel.

Valget faldt på at køre om, natten da Signe så kan sove det meste af vejen og derved ikke få en rigtig træls oplevelse med at sidde spændt fast i en bil en hel dag. Vi har været derned en gang før for en del år siden. Dengang havde Lene ikke et kørekort, så jeg kørte hele vejen. Denne gang har Lene jo et kørekort, så vi kan skiftes til at køre.

Vi ved ikke hvad turen bringer, men vi er sikker på at det bliver rigtig god. Vi har nemlig ikke noget vi skal nå, en masse tid ikke at nå noget på og så har vi ikke mindst hinandens selskab. Jeg har glædet mig længe, og hvor er det vildt at det er lige om lidt.

Huset efterlader vi trygt i hænderne på alarmselskabet og naboerne indtil vi kommer retur.

Vi skal på ferie!

/Dann

P.S. Bloggen bliver ikke opdateret før vi er tilbage igen. Tilgengæld tager Lene lidt noter, så vi kan udgive lidt om turen, når vi kommer tilbage.

Siden vi købte det nye fjernsyn har jeg været lidt træt af, at det ikke havde trådløst netværk indbygget. Jeg var, og er, for nærig til at betale de mange ekstra penge, det ville koste at få det trådløst netkort i fjernsynet. Lang om længe besluttede jeg mig for at gøre noget ved det.

Jeg kiggede på to løsninger. Dels en løsning hvor netværksignalerne blev sendt over strømledningerne rundt i huset og dels en løsning, hvor jeg købte en wifi-to-ethernet bridge. Efter lidt overvejelser endte jeg med at gå efter en bridge løsning. Det virkede som det mest fremadrettede og det eneste sted, hvor jeg var sikker på, at det kunne flyttes rundt på tværs af strømfaser. Som tænkt så gjort.

Den 23. juli fik jeg leveret en WET610N fra Linksys. Det skulle helst være den fra Linksys, da jeg så var 110% sikker på at det fungerede samme med vores router, der også er fra Linksys. Dette skyldes primært, at vi brugee en trådløs standard hjemme hos os, der hedder “n”. Dette er endnu ikke en officiel standard, så der kan være forskelle mellem leverandører. For at undgå dette valgte jeg den samme leverandør som routeren.

Det skulle være ligetil at få det til at virke… men det var det ikke. Efter flere timers forsøg og hjælp fra en rigtig venlig mand fra Linksys, måtte vi give op. Jeg tænkte dog, at jeg lige ville prøve at flashe firmwaren. Det virkede – selvom det var samme udgave af firmwaren, der lå på boksen i forvejen. Mærkeligt, men sandt. Så i stedet for at tage ti minutter, så brugte jeg en hel aften på det.

Betydningen af alt det her er at vores fjernsyn nu kan gå på internettet. Det betyder konkret, at det kan vise billeder fra Flickr og endnu mere vigtigt afspille videoer fra Youtube. Det sidste er vigtigt, da Signe er rigtig glad for musikvideoer med tegnefilm (“Jeg er en glad lille cowboy”, “Min kat den danser tango” osv.). Dem har hun før set på en computerskærm, men nu kan vi vise hende dem på den store skærm.. det synes vi begge er ret smart.

Alt i alt har vi nu fået den funktion, vi har ønsket os til fjernsynet, men som vi ikke ville betale for. Vi har selvfølgelig stadig betalt for den, men det var en meget billigere løsning, end at få det direkte fra Philips.

/Dann

Som de fleste efterhånden ved, så har jeg fået et midlertidigt job som jurist i Syddjurs Kommune, med arbejdsplads i Ebeltoft. Det betyder transporttid på næsten en time hver vej, men det føles ikke som så lang tid. Trafikken kører indtil videre rimelig godt, men det er jo også ferie.

Jeg prøver at komme hjemmefra om morgenen kl. 7, så jeg kan møde kl. 8. Nogle dage bliver det lidt senere, men det gør ikke det helt store. Jeg her nemlig flex-tid og kan tilrettelægge min arbejdstid som jeg vil, så længe jeg har 30 timer i gennemsnit. Det er ret fedt, for så kan jeg gå tidligt en dag, hvis jeg har brug for det, eller jeg kan holde fri hver anden fredag.

I denne her uge skal jeg gå fra arbejde senest kl. 15, for jeg skal hente Signe i gæstehuset, hvor hun er i denne uge. De lukker 16.30 (undtagen om fredagen), så jeg påregner en times hjemtransport og så skal jeg også lige have lidt tid, hvis der er uforudset kø.

Det er vidunderligt, at starte på job. Det er fedt at stå op for at skulle på arbejde, selvom jeg er ret træt, når vækkeuret ringer kl. 06.00. Jeg har fået nogle rigtig søde kollegaer og de to jurister, der er ansat, er også rigtig søde. Jeg tager nogle af deres sager og hjælper på den måde. Dermed får jeg ansvaret for mine egne sager og det er rigtig fedt, men også en lille smule skræmmende. Heldigvis er de søde til at hjælpe mig på rette vej og læse officielle breve m.m. igennem, så vi fanger eventuelle fejl.

Arbejdsopgaverne er meget forskellige og jeg har siddet med alt fra en kontraktsag om dørmåtter til et købstilbud på en kommunal grund og til hegnsynssager. Jeg sidder også med noget om almene boliger og har endda ansvaret for en sag om skimmelsvamp i en almen bolig. Med andre ord: jeg laver lidt af hvert. Nogle opgaver er store og andre er små, men det er fedt at afslutte opgaver og kunne sige, at jeg har givet et ordentligt svar til rette vedkommende.

Jeg synes det er utrolig fedt at arbejde, selvom det er lidt svært at koncentrere sig, når det er så varmt som det er for tiden. Men alle andre har det jo også varmt, så vi går lidt og hygger os sammen, når vi holder pause. Vi er kun 4 på kontoret ud af 14, men så har vi det ekstra hyggeligt.

En anden ting er, at alle ansatte er søde til at hjælpe med at finde ting, personer m.m., som jeg jo ikke kender til, når jeg nu er ny her. De fleste hjælper gerne, selvom det så tager lidt af deres tid.

Jeg er altså rigtig glad for at være startet på et rigtig arbejde, selvom jeg kun får mine dagpenge for det. Jeg glæder mig ikke til 31.12, hvor stillingen udløber.  Syddjurs Kommune er en rigtig god arbejdsplads og jeg vil til enhver tid anbefale andre at tage et job her.

/Lene

Lige siden min første bil har jeg haft et vejkort i bilen. Kortet er blevet brugt ret sjældent. Faktisk kan jeg kun huske at vi har brugt det en gang, og det var mandag den 23. januar 2006. Den dag var jeg på vej hjem fra et kursus i Ballerup. På vejen kørte jeg ved en fejl mod Sjællands Odde, men jeg skulle altså over broen på vej hjem. Derfor valgte jeg at køre ned over Sjælland på nogle mindre veje. Det skulle vise sig at være en ret dum beslutning.

Midt på en lille vej uden gadebelysning løb jeg nemlig tør for springlervæske. Det var jo ikke et stort problem, hvis det ikke lige var fordi der var mørkt og fyldt med sjap på vejene. Her måtte jeg holde ind til siden og finde ud af, hvor jeg var. Det lykkedes heldigvis også og jeg endte med at komme hjem – selvom det tog lidt længere tid end normalt.

Det var på mange måder en ret træls tur, da jeg rigtig godt kan lide at køre efter min stedsans og ikke fokusere så meget på kort. Men denne oplevelse gjorde nu alligevel, at jeg var rigtig glad for at have et kort i bilen.

Faktisk gjorde oplevelsen, at jeg et halvt års tid senere købte en GPS antenne og TomTom til min Windows Mobile telefon. En løsning jeg gennem mange år har været rigtig glad for. For et års tid siden fik jeg så en ny telefon (HTC Touch Diamond II) der ikke kunne køre TomTom. Derfor har der i lang tid ikke været GPS i bilen, så jeg har været glad for at have et kort – just in case. Men det tilfælde hvor jeg skulle få brug for kortet har ikke vist sig behjælpeligt.

For en måneds tid siden fik min nuværende telefon (HTC Desire) Googles navigation installeret. Det virker stadig ikke fantastisk, men det er godt nok til, at jeg ikke behøver bekymre mig om at have et kort i bilen mere. Skulle det blive nødvendigt med hjælp til at finde vej, så kan jeg nu bruge mobilen.

Alt dette betyder at vi nu har taget vores gamle vejkort og smidt det ud. En lidt sjov oplevelse, hvor jeg fik tanker tilbage til de Atlas, jeg sad med i folkeskolens geografitimer. Ikke flere analoge kort til os.

/Dann

P.S. Jeg bruger faktisk tit GPS, når jeg skal finde vej et nyt sted hen og når jeg har travlt.. men det er en helt anden historie.