Huset har fået alarm

For at par uger siden fik vi installeret alarm i huset. Det giver lidt større tryghed for, at der ikke sker noget med vores ting, når vi ikke er hjemme, og skulle der ske noget, når vi er hjemme, så er der en overfaldsalarm. Selve installationen foregik ved, at en rigtig venlig mand fra G4S kom på besøg og installerede det hele (nøgleboks, rumfølere, dørkontakt, osv.). Selve installationen tog ca. 2 timer, hvorefter vi fik udleverede 2 fjernbetjeninger til huset. Lidt sjovt at have en fjernbetjening til husets alarm, lidt på samme måde som til bilen.

Inden installationen var vi lidt bange for om rumfølerne kom til at se grimme ud, men vi må indrømme, at man næsten ikke ser dem, og installationen af nøgleboksen er også sket, så man næsten ikke kan se den – med mindre man leder efter det.

Alt i alt er vi rigtig glade for at have alarm, så vi kan have lidt mere tryghed, når vi ikke er hjemme, eller slå skalsikring til, når vi er hjemme. Alarmen er nok mest Lenes idé, men Dann er også ret interesseret i sikkerhed, men mest med fokus på vores computer og alle de ting, vi har liggende der.

En ekstra lille bonus er at vores indboforsikring bliver lidt billigere, nu når vi har alarm. Gevinsten på forsikringen er ikke nær nok til at betale for alarmen, men det hjælper da lidt.

/Lene & Dann