En af de første ture vi tog i vores ferie var til Randers Regnskov. Signe var helt vildt fascineret af alle dyrene, men det var uden tvivl dem der levede i vand, der var mest spændende. Det var ved akvarierne, at vi brugte langt hovedparten af vores tid. Der var derfor ingen tvivl om, at vi skulle på en tur mere, der fokuserede meget mere på “fiskar”.

Der var slet ikke nogen tvivl om hvor vi skulle hen. Vi skulle selvfølgelig i Kattegatcentret. Derfor tog vi til Grenå den 26. august 2010. Det blev til en helt fantastisk tur, hvor Signe trak os med rundt mellem den ene slags fisk efter den anden.

Det er helt fantastisk, når vi kan mærke på Signe, at hun er begejstret over det hun ser. Hun kommer med nogle små “hvin” og peger begejstret, mens hun fortæller om, hvad hun ser. Desværre er det langt fra alt hun siger vi kan forstå, men derfor kan vi jo godt dele hendes begejstring. Vi kan heller ikke undgå at få lidt af hendes begejstring igen. Tænk sig den enorme begejstring for at se og lære om den verden, vi bor i.

En del af Kattegatcentret består af et stort akvarium med hajer. I bunden af det akvarium er der en tunnel, man kan gå igennem og se på hajer og andre fisk fra bunden. Signe må have været gennem den gang mindst 20 gange. Hver gang var hun lige begejstret for, hvad hun så.

Mens vi var der skulle sælerne fodres. Vi havde egentelig regnet med at det ville være et stort hit, men hverken dette eller hajfordringen var noget, hun blev særligt begejstret for. Derimod var det et stort hit bare at få lov til at se alle de flotte fisk.

Ligesom i Aqua, så har Kattegatcentret også en række små bassiner med fisk, hvor man må røre ved fiskene. Signe opdagede godt fiskene deri, og hun ville også godt kigge på dem, men hun havde ikke lyst til at røre ved dem. Det ændrede sig, da vi tog på besøg i Aqua – her var hun helt vild med at røre ved fiskene.

Vi håber at kunne nå en tur til Kattegatcentret inden vores ferie slutter, og mon ikke Signe her får lyst til at røre fiskene?

Besøgt var rigtig godt, så vi er helt sikre på at vi kommer igen et par gange i løbet af det næste års tid… vi skal jo se på “fiskar”.

/Lene & Dann

P.S. Forældrene syntes også det var spændende, men fik ikke set så meget, da det var for Signes skyld vi tog derop, så hun satte tempoet.

Jeg har længe haft mit øje fæstnet på et helt specielt tastetur til min computer. Allerede fra jeg læste om det første gang på ThinkGeek for en del år siden, har jeg været solgt. Desværre har der ikke været en EU udgave af tasteturet før her i august. Sagt på en anden måde, så har de danske bogstaver ikke været mulige at bruge på det tasteturlayout, der har været. Så hvis man, som jeg, er ivrig bruger af ti-fingersystemet på et qwerty tastetur, ja så måtte man væbne sig med tålmodighed.

Tålmodigheden har heldigvis båret frugt, så efter et OK fra Lene blev das keyboard i en Ultimative S EU udgave bestilt tilbage i juli. Nu er dagen så kommet hvor mit nye tastetur er kommet. Der kom en venlig UPS mand og afleverede det for et par timer siden. Det blev straks pakket op og kigget lidt på.

Hvad kan der være så specielt ved et tastetur, at jeg kan glæde mig til det og at det er et blogindlæg værd? Ja, det er et ret tungt tastetur, da der er indlagt vægt. Det er et tastetur i sort, hvor det der ikke er taster er det piano black. Tasteturet siger en pæn lille klik lyd, når man bruger en tast (ligesom de gamle IBM keyboards). Kvaliteten er i top – eksempelvis er kontakterne til de enkelte taster belagt med guld, bare for at være sikker på at der er en god forbindelse. Derudover har det en utrolig god såkaldt “n-key rollover”, der løser det lidt trælse problem at computeren nogen gange mister et bogstav eller to, når man skriver hurtigt. Det er nok også det eneste keyboard, der kommer med en fnugfri klud til at tørre det af med.

Den bedste ting ved tasteturet, og den ting der gør det relativt nørdet er dog at det er sort – ja altså helt sort. Der står ikke noget på nogen af tasterne. Der er lige en markering af hvor f og j er med den klassiske lille forhøjede streg på tasteturet, men det er også det. Det er altså en forudsætning med et vist kendskab til blindskrift… og hvis man ikke kan det i forvejen, så må man hurtigt lære det. Manglen på tryk på tasterne kan tydeligt ses på billederne nedenfor.

Når vi nu er ved blindskrift, så har jeg aldrig været super god til at bruge tallene over bogstaverne, men jeg er sikker på at dette tastetur kommer til at lære mig det i en fart. Der er jo ingen vej udenom.

Indtil nu har jeg kun skrevet meget lidt på det (dette indlæg), men jeg er allerede godt tilfreds. Den største ulempe er vist klik-lydene – det er ikke sikkert mine kollegaer synes jeg skal have det med på kontoret. En ting  er sikkert: jeg har fået et nyt keyboard, og det er ret sjovt at bruge. Bliver det ikke på kontoret, så bliver det herhjemme. Hvis det bliver herhjemme, så bliver det lidt humoristisk de første par gange Lene skal logge ind på vores stationære, der kræver et ret indviklet kodeord med bogstaver, tal og tegn. Lidt svært på et sort keyboard, hvis man ikke kan blindskrift.

Næste gang der er nogen der siger de kan blindskrift, så får de lov til at bevise det – på den hårde måde 🙂

Jeg glæder mig til at taste meget mere på dette fantastiske keyboard, der uden tvivl er et af de bedste keyboards, man kan købe (kvalitetsmæssigt, ikke med hensyn til antallet af features).

Nyt legetøj er godt!

/Dann

P.S. Tak til Lene for at jeg må bruge lidt lommepenge på det.

Siden Signe er begyndt at spise den samme mad som os, har vi mærket et behov for at få lidt mere struktur på vores aftensmad. Vi har tidligere spist, når maden har været færdig – og gerne tæt på 19. Det går bare ikke længere når vi har Signe. Klokken 19 er hun snart på vej i seng ,så der er det for sent at spise. Tidligere købte vi ind til aftnens mad på dagen. På den måde kunne vi frit vælge, hvad vi lige havde lyst til, og så blev det lavet og spist, når det var klart. Det går bare ikke helt længere, nu skal vi jo både sikre en varieret kost og vi skal sikre at vi spiser på faste tidspunkter.

Derfor har vi indført en madplan herhjemme. En helt fantastisk idé for os, da det har en række fordele. For det første får vi planlagt en varieret kost – det er både sundt og lækkert at spise varieret. For det andet kan vi nu købe ind en eller to gange om ugen og ikke hver dag , som vi har gjort tidligere. For det tredje har vi sparet en del penge på indkøb, da vi nu kan planlægge efter at bruge ingredienser helt. Køber vi eksempelvis kartofler i en uge, så skal det typisk bruges to gange, og derved har vi brugt alle dem, vi har købt. Tidligere vil vi have endt med at smide nogle af kartoflerne ud.

Madplanen bliver primært lavet ud fra de opskrifter, vi har lavet gennem tiden. Det er dog ikke helt godt nok til Dann , så i weekenden har han fået lov til at eksperimentere. Da vi jo har ferie i øjeblikket, så behøver det ikke kun være i weekenden, der bliver eksperimenteret. Normalt er det kun i weekenden at nye ting kan blive afprøvet. De tager typisk lidt længere end den times tid, der er til hverdag, og Dann vil gerne bruge god tid på at hygge sig med madlavningen. Det er derfor i weekenden, der er tid til de nye ting.

Vi laver vores madplan søndag aften, hvor vi også lige snakker ugen igennem. Herved får vi styr på, om vi begge er med til aftensmad eller om en af os ikke er hjemme den aften. Madplanen bliver ikke altid overholdt til punkt og prikke. Det sker jo at vi får andre planer, så vi ikke er hjemme, så vi får gæster eller noget helt tredje. Det sker også tit at vi bytter om på dagene og sidst men ikke mindst så sker det også, at vi bare har lyst til noget andet. Det ændrer dog ikke ved, at vi overholder selve formålet med madplanen: færre indkøb, mere varieret kost og mad til tiden.

Madplanen har været i brug et par måneder og det virker rigtig godt. Vores aftner er blevet bedre for Dann, da han nu ikke står i køkkenet hele tiden efter han kommer hjem fra arbejde. Det er også blevet nemmere og mere effektivt at købe ind (vi har nu for første gang nogensinde en seddel med, når vi køber ind).

Dann kan godt lide at være spontan, så han har været noget usikker på idéen, selvom det var ham der kom med forslaget. Erfaringen har dog fjernet enhver tvivl. Det er blevet sjovere at lave mad, da det er mere spændende mad, end hvis man “lige skal finde på noget hurtigt” som det tit var tidligere. Lene er også ret godt tilpas, da det betyder bedre og mere varieret kost. Alt i alt så har alle vundet ved, at vi har lavet madplanen.

Vi har endnu ikke helt styr på hvilke elektroniske værktøj, vi skal bruge til madplanen, så indtil nu er det papir og blyant, men vi er så småt i gang med at overveje OneNote, som en del af det nye Office Live. På den måde kan vi deles om en notesbog, hvor vi laver madplanen og indkøbslisterne.

Alt i alt har madplanen været en success i vores lille hjem – meget mere end vi havde håbet på.

/Lene & Dann

Jeg har været så heldig at få lov til at holde et helt kvartals barsel sammen med Signe. Det var en helt fantastisk tid sammen med Signe. I løbet af min barsel har jeg været på en masse ture med hende. Det var mens Lene var ved at lave sit speciale på Universitet, så når vi var på tur var det kun Signe og mig.

En lidt sjov oplevelse fra de ture, som jeg blev mindet om, da vi for et par dage siden var i Kattegatcentret var den diskrimination af mænd med (små) børn, der sker alle vegne. Det var helt tydeligt på skiltet i Kattegatcentret der henviser til, at der er en pusleplads. Man kan se på skiltet at det er en kvinde, der skal bruge puslepladsen, og ganske rigtigt, så er puslepladsen også placeret på dametoilettet. Heldigvis var Signe sammen med både mor og far på denne tur, så jeg slap for at gå ind på dametoilettet for at give min datter en ny ble.

Dette er langt fra et enestående tilfældele. I CityVest eksempelvis er der kommet et “mor barn” afsnit, hvor småbørn kan få noget at spise. Der husker jeg også tydeligt alle de steder det er sådan, hvor der står for mor og barn. Da jeg var på barsel spiste Signe stadig mælk af flaske,  så vi havde tit behov for at sidde et roligt sted. Her var jeg tit udsat for at der på skilte stod kun for kvinder eller at det lå i sammenhæng med dametoiletterne.

Heldigvis har jeg aldrig mødt nogle skæve blikke, når jeg har brugt et dametoilet for at pusle om min datter, eller når jeg er gået gennem en dør, der kun er for mor og datter… men jeg kan ikke undgå at tænke lidt over det. Tænk sig at næsten alting er indrettet efter, at det er mødrene der skal tage sig af deres børn. Hvorfor må jeg som far ikke tage mig af min datter? Mens jeg var på barsel følte jeg mit tit lidt diskrimineret og den følelse blev jeg lige mindet om i Kattegatcentret.

Jeg er naturligvis godt klar over at det i langt de fleste tilfælde er mødrene, der holder det meste barsel sammen med deres børn, og at det derfor kan være praktisk at skrive mor og barn. Jeg har også forståelse for at det måske ikke er hensigtsmæssigt at kommet en pusleplads ind på herretoilettet, men kan man i det mindste ikke komme en pusleplads ind på handicap toilettet, så jeg som far ikke skal ind på dametoiletterne?

Mange hilsner

Signes far.

P.S. Vi havde et helt forrygende besøg i Kattegatcentret, så dette er på ingen måde for at brokke mig over dem.