Månedsarkiv: marts 2010

Projektstyring & -økonomi

Uge 8 var i år helt speciel for mig. Jeg havde nemlig fået lov til at undervise i faget Projektstyring & -økonomi Projektstyring og -økonomiErhvervsuddannelserneÅrhus Købmandsskole. Nærmere bestemt var jeg så heldig at få lov til at undervise på økonomiuddannelsen. Det vil altså sige dem der efter et eller flere år på en ungdomsuddannelse vælger at blive økonomielever i en virksomhed eller hos det offentlige. På det sidste år af deres uddannelse har de mulighed for at tage en række valgfag. Et af de fag er Projektstyring & -økonomi som jeg er så heldig at være underviser i.

Det er anden gang jeg har fået lov til at undervises i faget. Første gang var i 2008, og anden gang så her i 2010 (der var ikke nok tilmeldte til et hold i 2009). I forhold til første gang var det anderledes at have meget af materialet lavet på forhånd. Det var samtidig også den største udfordring, for hvordan gør man det så nyt og friskt for såvel holdet som for en selv? Jeg valgte at tage udgangspunkt i planen for sidste gang, men så arbejde meget med de tilbagemeldinger jeg fik fra eleverne på sidste hold. Derved kunne jeg fokusere mere på at få strukturen og undervisningen til at fungere godt, fremfor at opfinde nyt indhold.

Min tilgang til undervisningen er måske lidt anderledes end normalt. Jeg er der jo for deltagernes skyld, for at de lære noget. Derfor starter jeg med at høre deres forventninger og slutter også hver dag af med en evaluering. Resultatet herfra tager jeg så med hjem og tilretter undervisningen til næste dag med. På den måde undgår jeg at det bliver rutine på nogen måder. Ulempen for mig som underviser er naturligvis den tid der skal bruges på det, men fordelen er meget større. Jeg kan nemlig meget nemmere være engageret og tilstedeværende, når jeg laver noget, som jeg ved deltagerne gerne vil være en del af.

På trods af at dette var anden gang jeg underviste i dette fag, så var det stadig som om det var første gang… og det er det jo på mange måder også. Det var nogle nye deltagere, og det er nu engang deltagerne der sætter dynamikken på et hold og derved også hvordan undervisningen bliver.

Min egen vurdering af ugen er, at den var bedre end sidste gang. Ikke fordi indholdet som sådan var bedre, men jeg har klart udviklet mig som underviser og er blevet bedre til at få alle med. Det er en super god fornemmelse at mærke, hvordan jeg pædagogisk har flyttet mig siden sidste gang for to år siden.

Rent praktisk, så er det jo ikke Århus Købmandsskole, der er min daglige arbejdsgiver. Jeg gør derfor det at jeg holder en uges ferie fra arbejde for at undervise. Jeg får faktisk lidt penge for at undervise, men det er nu langt fra det, der driver mig. Jeg ville gøre det gratis, hvis jeg følte at det bidrog til deltagernes faglige udvikling… og hvis det ikke gør, så ville jeg slet ikke gøre det.

Det kan måske virke lidt mærkeligt at bruge ens ferie på at undervise, men for mig er det noget af det mest givende, jeg kan være med til. Tænk sig at bruge en hel uge på at dele ens viden med andre og ikke mindst på at se, hvordan andre får den samme indsigt i et emne som man selv har. Den udvikling der sker på kort tid er helt fænomenal.

Man siger at man lærer ved at lære andre. Det er virkelig en sandhed, man oplever som underviser. Jeg ved meget mere om faget end jeg gjorde, da ugen startede. Deltagernes spørgsmål får mig til at tænke på faget i en anden synsvinkel. Deres kreative løsninger på de stillede opgaver udfordrer min tænkemåde. Det er en fantastisk oplevelse!

Rammerne for ens undervisning er vigtig for, at man som underviser har det nemt. Her er Århus Købmandsskole helt fantastiske. Lige fra min kontaktpersons venlige og imødekommende stil til den helt fantastiske professionelle og hjælpsomme administration, der altid er hjælpsomme med mine mange spørgsmål og praktiske gøremål (hvordan får man eksempelvis lige registreret en elev som fraværende eller printet noget, når man ikke har adgang til skolens printere?).

Jeg er rigtig glad for at undervise, og gør det gerne når jeg kan komme til det.

Heldigvis er det ikke kun mig, der har haft en rigtig god oplevelse. Deltagerne har også været tilfredse med min undervisning. Deres karakter kan jeg naturligvis ikke oplyse, men evalueringerne af mig tør jeg godt fortælle lidt om. Konkret bliver jeg evalueret på to punkter:

  • Har underviseren virket kompetent inden for faget?
  • Har undervisningen virket tilrettelagt og har underviseren virket forberedt?

På begge disse punkter har samtlige elever svaret “Ja i høj grad”, hvilket er det mest positive svar der er på skalaen. Det gør mig ufattelig stolt, at eleverne har haft en god uge og at de mener jeg har gjort det godt. I sidste ende er det jo deres udbytte der tæller. Eleverne havde i deres evaluering mulighed for at komme med en række kommentarer, og her har jeg medtaget nogle få:

  • Super dygtig og engageret underviser
  • jo og underviseren var også meget modtagelig for ideer til ændringer undervejs hvilket også bare, synes jeg, viser hans overblik og kompetence. Få I kun fat i ham igen 🙂
  • Det har bare været supergodt! Det bedste skoleophold under denne uddannelse – 12 🙂 (Ja, ok man har vel lov at være begejstret 😉 )
  • Dann har været utrolig god, både til sit stof men også til at holde os alle i gang.. Han formår at få alle med i undervisningen, hvilket er godt så eleverne ikke “bare” kan holde sig i baggrunden

Ja, man skulle jo tro at jeg her har valgt de meste positive kommentarer, men faktisk har der ikke været andet end lignende positive tilbagemeldinger. Det gør mig naturligvis utrolig stolt og glad! Det er et stort klap på skuldren, men det skyldes naturligvis i lige så høj grad de rigtig gode omgivelser skolen giver og det helt fantastiske hold af elever, der er med til at gøre ugen fantastisk.

Karakterarket blev afleveret den 9. marts, og i dag har jeg fået besvaret den (foreløbigt) sidste henvendelse fra en af holddeltagerne, der ønskedes en uddybning af sin karakter. Jeg skulle derfor nu gerne kunne sætte punktum for dette års undervisning i faget Projektstyring & -økonomi på Erhvervsuddannelserne på Århus Købmandsskole. Det har været helt fantastisk!

Det er heldigvis gået så godt, at jeg allerede nu er inviteret til at undervise til næste år, hvis der ellers er elever nok til holdet. Jeg glæder mig allerede vildt meget… og håber at jeg finder på en måde at undervise lidt på inden næste år.

Tak til Århus Købmandsskole og nogle fantastiske elever for en helt vanvittig god uge.

/Dann

P.S. Billedet viser faget på de infoskærme, der hænger på skolen.

Softice

SofticeDet er ret sjældent, at vi laver desserter herhjemme. En som vi dog laver fra tid til anden, og som jeg har lavet de sidste 10 års tid, er softice. Det er en utrolig lækker dessert og det er faktisk noget af det nemmeste overhovedet at lave.

Det tager 7 minutter at lave, hvis man ellers har is i forvejen. Ja, man kunne sagtens bruge hjemmelavet is, men vi tager her udgangspunkt i, at man bare køber et par liter is i supermarkedet.

Det smager godt, og egner sig selvfølgelig helt vildt godt til den sommerperiode, vi er på vej mod nu.

/Dann

Ingridienser

  • 1/4 L fløde
  • 2 L vanilieis

Fremgangsmåde

  1. Tag isen ud af fryseren og skær den i nogle bjælker – ca. 20 bjælker af 1 liter is
  2. Kom “bjælkerne” op i en skål og hæld fløden ned over
  3. Lad isen stå og blive lidt blødere – ca 5 minutter
  4. Brug en håndmixer til at mikse det sammen, så det går den helt rigtige konsistens
  5. Serveres med det samme

30 år

Dagen måtte jo komme. Efter at have brugt lidt tid foran spejlet med en lup for at lede efter de grå hår, må jeg konstatere at jeg endnu ikke kan finde dem. Jeg synes heller ikke jeg føler mig ældre end i går. På trods af det har jeg rundet et skarpt hjørne:  jeg er nemlig blevet 30 år gammel.

Det mest mærkelige for mig ved at blive 30 er, at jeg ikke længere er “ung”. Hele mit liv har jeg altid været den yngste: den yngste, der læste HD på min årgang, den yngste leder i min ledergruppe, den yngste medarbejder i min afdeling, etc. etc.. Men her i løbet af de sidste par år, er der begyndt at ske noget. Jeg er ikke længere den yngste i alt, hvad jeg gør. Det skal jeg lige lære. På den måde er det at blive 30 jo ikke noget skelsættende, men det er alligevel for mig en markering af, at jeg ikke længere er yngst. Her sker der alligevel noget mentalt, når man skifter det første ciffer ud i ens alder – fra 2 til 3. Jeg er blevet et årti ældre.

Så på mange måder en helt almindelig dag…. og så alligevel. Og hvordan gik dagen så?

Hvordan gik dagen?

Dagen startede med at jeg blev vækket med sang og gaver af Signe og Lene. Her fik jeg to rigtig flotte tegninger fra Signe og et helt sæt tøj (jakke, bukser, skjorte og slips) fra Lene. Nogle rigtig gode gaver. Efter lidt tid hvor vi hyggede os, var det tid til at komme igang. Jeg havde nemlig en tid klokken 09:00 hos Barberen, hvor jeg skulle klippes og barberes.

Nybarberet tog vi alle tre en tur op af strøget til Bruuns galleri, hvor vi endte med at få en rigtig god brunch på Kong Kaffe. Signe fik en “børnebrunch”. Der var selvfølgelig alt for meget mad, men den var fyldt med ting, som Signe rigtig godt kan lide. En rigtig hyggelig brunch, hvor vi fik lov til at sidde i et hjørne helt for os selv – det var jo stadig relativt tidligt på dagen.

På vej op af strøget gik vi lige forbi det sted, hvor Lene havde købt jakkesættet, da jeg så kunne få lagt bukserne op og bytte jakken til størrelsen mindre, der sad lidt bedre. Det er et rigtig flot sæt, som jeg glæder mig meget til at have på i årene fremover.

Efter vores brunch tog vi hjemad og havde en rigtig hyggelig eftermiddag herhjemme (hvor jeg lige fik tid til en lur… man er jo ved at være gammel) mens Signe sov til middag. Da Signe vågnede tog vi afsted igen mod Århus.

Denne gang skulle vi på Jensens Bøfhus, hvor vi skulle mødes med mine forældre for at fejre min fødselsdag. Vi endte med at få en overraskende god middag (jeg havde ikke så høje forventninger til kvaliteten, men valgte stedet så Signe også kunne få en god oplevelse) og noget rigtig hyggeligt selskab. Efter en rigtig god middag tog vi hjem til os for at få kaffe og kage. Her fik jeg også en rigtig flot jakke af mine forældre i gave, samt en rigtig god gave fra min farmor og farfar.

Omkring 20:20 kom Signe i seng (1½ time senere end normalt) og vi hyggede os lidt mere med kage og kaffe. Faktisk en rigtig speciel kage – nemlig min yndlingskage, som Lene i dagens anledning havde lært at lave. Den opskrift skal nok komme på hjemmesiden på et tidspunkt.

Nu, hvor dagen er ved at være slut, er jeg taknemmelig. Det blev en meget mere rolig 30 års fødselsdag, end jeg havde forestillet mig for 5 år siden. Ingen store fester eller lignende. Tilgengæld var det en dag med min nærmeste familie, hvor vi hyggede os rigtig meget og hvor jeg fik nogle rigtig gode gaver. Jeg kunne faktisk ikke finde på en bedre måde at holde fødselsdag på.

På lørdag kommer Lenes familie på fødselsdagsbesøg, og det glæder vi os rigtig meget til.

Tak for en fantastisk dag.

/Dann

Nyt fjernsyn

Vi har længe gået og overvejet, om vi ikke skulle skifte fjernsynet ud med et nyt og smart. Indtil nu har vi været enige om, at vi ikke havde behov for et nyt fjernsyn. Det gamle virkede jo godt nok, selvom billedet var ved at være lidt dårligt… og så var det jo heller ikke en fladskærm. Men Dann er jo “lidt” nærrig, så indtil nu var det blevet ved tanken.

Mellem jul og nytår blev vi dog enige om, at det var tid til et nyt fjernsyn. Ikke fordi det gamle ikke virkede mere, men fordi vi begge gerne ville have et andet. Nu blev spørgsmålet så hvad måtte det koste og hvad var vigtigt?

Dann var ret hurtig enig med sig selv om, at det gerne måtte være med ambilight. En teknologi der desværre kun laves af Philips – de har sikkert et patent. Lidt mere snakken frem og tilbage førte til, at vi også gerne ville have en LCD skærm der var bagbelyst med LED. Omvendt var han for nærig til at betale for trådløst internet og ambilight i toppen af fjernsynet.

Det endte med det fjernsyn, der kan ses i billedserien nedenfor. Fjernsynet blev hentet i Føtex, og Dann kunne næsten ikke have det i bilen. Vi fandt det på tilbud til 9.999,- kr., og det var det sidste i butikken, vi købte. Da det kom hjem blev det først pakket ud dagen efter, og det blev hurtigt sat til og prøvet. Det viste sig, at vi var nødt til at ommøblere stuen lidt for at få plads til det nye fjernsyn – ellers fik vi ikke rigtig noget ud af ambilight funktionen. Så det har vi naturligvis gjort.

Det kan virke “lidt” mærkeligt at indrette stuen efter et fjernsyn, men efter at have prøvet ambilight funktionen i et par dage, er vi blevet meget glade for den. Det kan ikke helt beskrives, hvordan det gør oplevelsen bedre, men der er ingen tvivl om, at det virker. Hvis vi slår det fra, så er det en meget “dårligere” oplevelse at se fjernsyn, end når det er slået til. Den største ulempe er at vi nok er nødt til at købe Philips fjernsyn med ambilight resten af vores liv… Hvorvidt stuen fortsat skal se ud som den gør nu er lidt uklart, så vi venter lidt med at hænge fjernsynet op på væggen.

Vores harddiskoptager har desværre ikke en digitaltuner, så vi er begyndt at bruge den lidt mindre. Billedet med den digitale modtager i fjernsynet er nemlig synligt bedre end det billede, vi får fra den anloge modtager fra harddiskoptageren. Og når vi nu er ved det andet udstyr, der skal tilsluttes fjernsynet, så har vi været ude og købe nye komponentkabler til vores Wii. Det giver et mærkbart bedre billede på den nye skærm. Wii er naturligvis ikke HD eller noget der kommer i nærheden af det, men alligevel er billedet blevet væsentligt bedre.

Hvad endte det det så med? Jo, vi købte et 40PFL8664H/12 fjernsyn fra Philips. Under 4 cm dybt, 40″ stort, ambilight i siderne, rigtig god kontrast, hurtig opdatering og DVB-T og C tuner med MPEG4… og meget meget andet. Internet delen af fjernsynet har vi prøvet med et kabel  nogen gange, og det virker rigtig godt, men ikke godt nok til at vi vil til at trække et kabel. Omvendt er det helt fantastisk at tage et SD-kort ud af et kamera og sætte det direkte i fjernsynet – det ser helt fantastisk ud.. og for første gang kan vi se, at vores kamera har en dårlig opløsning sammenlignet med eksempelvis de bryllupsbilleder vores fotografer tog.

Efter et par måneder med det nye fjernsyn må jeg konkludere at ambilight i toppen af fjernsynet ville være rigtig fedt, men omvendt er det trådløse internet ikke noget jeg savner… men måske vi var endte med at bruge YouTube på fjernsynet, hvis der var trådløst internet. Signe kan i hvert tilfælde godt lide at se musikvideoer på YouTube.

Med et nyt stort fjernsyn i huset, så er vi faktisk blevet lidt glade for, at huset har en alarm installeret. Ellers ville vi nok være lidt bekymret for om det forsvandt, når vi ikke er hjemme…. ja næsten alle har et stort faldskærms fjernsyn i dag, men det er nyt for os.

Signe har ikke sagt så meget til det nye fjernsyn. Den største ændring for hende var at stuen så anderledes ud fra den ene dag til den anden. Hun blev meget overrasket, da hun gik ind i stuen og det ikke så ud som det plejer. Da vi havde det gamle fjernsyn, måtte hun gerne røre ved skærmen, men det må hun ikke ved det nye da det er lidt mere følsomt over for fingre og mest vigtigt, så kan det vælte ned over hende. Derfor har hun lært, at hun ikke må røre ved fjernsynsbordet, og det er faktisk gået rigtig godt med det.

Det gamle fjernsyn står nu på ekstraværelset og venter på at vi finder ud af, hvad vi skal gøre med det… og nej inden nogen kommer med soveværelset som et forslag, så har vi for længst besluttet os for, at der ikke skal være et fjernsyn i soveværelset. Soveværelset er hvor man sover og eventuelt læser. Film, videospil, TV osv skal ske i et andet rum. Indtil nu er det kun stuen der har været “udsat” for et fjernsyn, og vi har ikke følt et behov for, at det skal være anderledes.

Alt i alt er vi rigtig glade for vores nye fjernsyn. Billedet står super skarpt. Specielt DR HD er helt fantastisk! Vi er glade for at vi langt om længe tog os pengene til at skifte det gamle 28″ fjernsyn ud med noget større og bedre. Det var et godt køb.

Så indtil vi eventuelt finder ud af hvad der skal ske med det gamle fjernsyn, så må vi “nøjes” med at nyde det nye fjernsyn.

/Lene & Dann