Vingummi

Vingummi

Vingummi med lige den form og smag, du gerne selv vil have. Det er sjovt at lave med børn, selvom tiden de skal tørre er lang. Også ret perfekt til at lave en alternativ smag af vingummi til en anretning på en tallerken.

Ingredienserne kan være svære lidt at købe i et supermarked, men de er nemme at købe på nettet.

/Dann

Ingredienser – gelatineblanding

  • 75 ml vand
  • 50 g gelatine

Ingredienser – sukkermasse

  • 50 ml vand
  • 200 g sukker
  • 250 g druesukker

Ingredienser – øvrigt

  • 1,5 g citronsyre
  • 4 ml hindbæraroma (erstattes af andre smage. Kan også erstattes af koncentreret saft, som gerne koges lidt ind for at få det mere koncentreret, end det er i flasken)
  • 3 ml rød slikfarve (erstattes af andre farver eller af farven fra saften, hvis det giver nok farve)
  • Olie

Udstyr

  • Sukkertermometer (=termometer der kan klare høje temperaturer)
  • Silikoneforme eller bradepande
  • Vægt til at måle små mængder med

Fremgangsmåde

  1. Til gelatineblandingen forberedes et vandbad
  2. I skålen i vandbadet kommes vandet
  3. Når vandet er tæt på at være kogende skrues der ned på mellemlav (3/9) varme
  4. Drys straks gelatinen i og rør forsigtigt, men grundigt rundt
  5. Lad gelatineblandingen stå under jævnlig omrøring til den skal bruges
  6. Varm det langsomt op mens der røres i det
  7. Til sukkermassen røres vand, sukker og druesukker sammen i en gryde. Det hele skal være vådt/fugtig
  8. Varm nu sukkermassen for høj (8/9) varme til det bliver 135 grader varmt.
  9. Tag gryden af varmen og lad den køle ned til 100 grader
  10. Tilsæt citronsyre og gelatineblandingen
  11. Rør rigtig godt rundt
  12. Tilsæt nu smag og farve og rør godt rundt
  13. Fjern bobler i overfladen (de sætter sig i vingummien)
  14. Vælg om det er en bradepande eller silikoneforme, der skal bruges
  15. Pensl formene med lidt olie (det er vigtigt, at det er meget lidt olie)
  16. Hæld nu vingummimassen op i formene (bruges en bradepande, skal massen være ca. ½ cm i højden
  17. Lad vingummierne tørre ved stuetemperatur i en lille time
  18. Hvis massen blev hændt i en bradepande, så er det nu tid til at skære/klippe vingummmierne ud
  19. Vingummierne er nu klar til servering
  20. Velbekomme!

Gateau marcel

Gateau marcel

Chokolade kage er en lækker dessert. Gateau marcel er en chokoladekage, der er halv bagt og halv crème. Det smager fantastisk og kan med fordel kombineres med lidt colis og en god is.

Og tænke sig, så er det en kage helt uden mel.

/Dann

Ingredienser

  • 200 gram smør
  • 200 gram sukker
  • 200 gram mørk chokolade
  • 6 past æggeblommer (=1 dl)
  • 6 past æggehvider (= 2 dl)

Udstyr

  • 8 weck glas a 180-200 ml

Fremgangsmåde

  1. Knæk chokoladen
  2. Skær smøret i nogle stykker
  3. Smelt chokoladen og smørret sammen over et vandbad
  4. Del sukkeret i to lige store dele
  5. Pisk æggehviderne stive og drys undervejs den anden del af sukkeret ned, så det bliver marengs agtigt
  6. Pisk æggeblommerne og den ene dele af sukkeret til en æggensaps i en skål
  7. Pisk nu det smeletede smør og chokolade ind i æggesnapsen
  8. Fold de to blandinger sammen til en
  9. Fordel nu halvdelen af dejen i bunden af glassene (eller brug en bradepande med bagepair)
  10. Bag glassene i en forvarmet ovn på 175 grader i 30 minutter (de vokser og falder sammen undervejs)
  11. Tag glassene ud af ovnen og lad dem køle ned
  12. Når de er kølet ned fordeles den resternde dej i glassene
  13. Stil glassene på køl i en times tid (eller mere)
  14. Kagen er nu klar til servering
  15. Velbekomme!

Romesco sauce

Romesco sauce

Romesco sauce er en glimrende dip eller smagsgiver i en burger eller lignende. Dens klassiske smag af røget peberfrugt er ikke til at tage fejl af. Dertil kan metoden jo varieres i det uendelige til at lave alle mulige smagskombinationer.

Det er både nemt og hurtigt at lave, og så smager det godt. Kan klart anbefales.

/Dann 

Ingredienser

  • 2 peberfrugter
  • 4 hvidløg
  • 2 tomater
  • 1 rød chili
  • 1½ rødløg
  • 100 gram mandler
  • 2 dl olivenolie
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 dl sherry eddike

Fremgangsmåde

  1. Forbered en bageplade med bagepapir
  2. Fjern skallen fra hvidløg og rødløg
  3. Kom peberfrugterne, hvidløget, tomaterne, chilien og rødløget på bagepladen
  4. Kom bagepladen ind i en forvarmet ovn på 250 grader.
  5. Hold øje med farven. Når grøntsagerne i ovnen begynder at blive mørke og få lidt sorte pletter, så er de færdige og skal ud
  6. Fjern stilkene fra peberfrugterne, når de kommer ud fra ovnen (skær fra toppen så væsken ikke løber ud – den skal bruges)
  7. Skær toppen af chilien
  8. Kom alt andet der har været i ovnen over i en blender sammen med chili og pebergrugterne
  9. Kom nu mandlerne på bagepladen
  10. Varm mandlerne i ovnen på 200 grader i 4-5 minutter
  11. Kom mandlerne direkte fra ovnen og over i blenderen
  12. Tilsæt de øvrige ingredienser til blenderen
  13. Blend til det bliver en lind masse (tilsæt eventuelt mere olie eller vand, hvis den bliver for fast, og husk den bliver mere fast, når den bliver kold)
  14. Smag til med eddike, salt og peber
  15. Kom saucen på glas
  16. Saucen er nu klar til servering, men det anbefales at den kommes på køl en times tid, så den ikke er varm
  17. Velbekomme!

Set og sket 2021

Januar

  • Vi starter året den 1. januar hos nogle gode venner i Galten med god mad og masser af hygge
  • Den 3. januar får vi fejret Sarahs 2 års fødselsdag. Desværre uden gæster grundet Covid-19 nedlukning, men masser af gaver, besøg på terassen fra farmor og farfar og masser af hygge. Det blev heldgvis til en god dag for Sarah – Covid-19 til trods
  • Den 16. januar er Dann på besøg I Rønbjerg for at kigge på et muligt nyt sommerhus, som vi gerne vil købe. Vi ender med at købe det og overtager huset pr. 1. april
  • Fra den 19. til den 24. januar er Signe og Lene en tur i vores sommerhus for at få lidt forandring I en i øvrigt ensformig hverdag under Covid-19 nedlukningen. Sarah og Dann bliver hjemme og hygger sig. En success for alle
  • Den 23. januar stopper vores core-switch herhjemme med at virke. Dermed forsvinder så godt som alt internet og næsten også alle andre ting, da en masse ting jo er automatiseret ved hjælp af internettet. Dann får hurtigt bestilt en ny switch og får den installeret, så der er internet til den kommende uge hvor alle jo arbejder hjemme og er i hjemmeskole på video – heldigvis
  • Den 28. januar får Sarah sig en overraskelse da hun kommer hjem, da Dann har lavet en domino bane på hele gulvet i køkkenet
  • Den 30. januar får Dann nok af at have fået langt hår under Covid-19 nedlukningen, så han finder en nyindkøbt trimmer frem og får rigtig kort hår

Februar

  • Den 11. februar er Sarah klædt ud som panda til fastelavn hos dagplejen
  • Fra den 12. til den 21. februar holder vi vinterferie. Normalt ville det være en ferie fyldt med aktiviteter, men grundet nedlukning og kulde, så bliver det en vinterferie derhjemme En ferie hvor begge voksne arbejder undervejs og hvor vi samtidig får tid til lidt hygge
  • Den 12. februar måler vi -9,2c lige unden for vinduerne. Det er en kold vinder, vi nærmer os afslutningen af
  • Den 13. februar får Sarah fjernet siden på sin seng, og hun kan nu frit selv gå op og ned af sengen. Det klarer hun super flot
  • Den 18. februar bager vi fastelavnsboller

Marts

  • Den 4. marts får vi endelig bestilt nogle nye gardiner til de vinduer, hvor gardinerne er gået i stykker
  • Den 10. marts udnytter vi, at butikkerne nu igen er åbne og Sarah får købt en ny cykelhjem (eller motorhjelm, som hun kalder den). Nu kan der køres på løbecykel, løbehjul og scooter
  • Den 11. marts får Sarah store perler og de er et stort hit. Der bliver sat perler på plade til den store guldmedalje (mønstre og figurer kniber detr lidt med endnu)
  • Den 14. marts går Dann i haven og får fjernet ukrudt fra højbedene bagerst på terassen
  • Den 20. marts er Dann til en rigtig hyggelig herreaften med vinsmagning hos en god ven. Han kom hjem godt træt dagen efter
  • Den 23. marts får Lene lov til at møde ind på arbejde hver tirsdag i en periode, da det bliver for ensomt at sidde hjemme og arbejde hver dag
  • Den 25. marts får Sarah en “køremus” til brug indenfor. Den bliver brugt behørigt i den kommende tid
  • Den 30. marts fejrer vi Danns fødselsdag derhjemme. Dann har en god dag med familien.
  • Den 31. marts afslutter Dann endeligt et langt forløb på næsten 6 måneder med en rodbehandling
  • Den 31. marts er farmor og farfor forbi til en lang gåtur med Sarah. De hygger sig alle.

April

  • Den 1. april overtager vi officielt vores nye sommerhus i Rønbjerg.
  • Den 3. april gentages besøget af farmor og farfar til endnu en lang tur til stor fornøjelse for alle parter
  • Den 4. april har vi besøg af nogle venner til en hyggelig dag med god mad og godt selskab
  • Den 5. april har vi den traditionsrige påskejagt hos os. Signe får opgaver på engelsk der skal løses for at finde hendes påskeæg og Sarah får billeder af de steder hendes æg (som var chips og vingummi) var gemt
  • Den 10. april tømmer Dann vandet under trampolinen. Det er i nærheden af 8.000 liter vand der bliver tømt. Resten af dagen hygger Signe og Sarah sig på trampolinen
  • Den 15. april får vi installeret et nyt drivhus på toppen af en plasseramme, som vi glæder os til at tage I brug.
  • Den 17. april får vi besøg af farmor og farfar. Vi bruger vores nye treben bålsæt i haven og laver en lækker tomatsuppe. En rigtig hyggelig dag.
  • Den 19. april er Dann censor på tre bacheloropgaver på IT & Økonomi uddannelsen på Erhvervsakademiet
  • Den 22. april bliver Signe klippet for første gang i lang tid (Corona nedlukning). Hun tager selv afsted og kommer hjem med super flot hår
  • Den 27. april er Dann til det første møde I Middelfart Sparekasse som nyvalgt medlem af repræsentantskabet
  • Den 28. april får Signe nye sko og en ny jakke. Hun er nu blevet så stor at det er i butikkerne til voksne hvor vi køber ind
  • Den 29. april til den 2. maj tager hele familien på en hyggelig storebededagsferie i vores nye sommerhus I Rønbjerg. Beslutningen om at købe det mindre sommerhus var helt rigtig. Det var super hyggeligt. Ikke kun fik vi hygget os indenfor, men der var også tid til at vi kunne komme på stranden. Et kæmpe hit for alle.

Maj

  • Den 3. maj har vi besøg af et dyr på loftet. Signe er alene hjemme, så Dann skynder sig hjem fra arbejde. Det viser sig efterfølgende at være en Gurli Gris figur, der larmer i stuen. Det fik vi meget sjov ud af 🙂
  • Den 6. maj er Dann til et møde i Repræsentantskabet I Middelfart Sparekasse. Det første af mange møder.
  • Den 7. maj bliver Sarah klippet for første gang. Det klarer hun bare super flot. Sidder helt stille og følger spændt med i processen
  • Den 8. maj er Signe, Sarah og Dann på en hyggelig tur for at besøg nogle venner i Kolding. Lene ligger desværre syg derhjemme
  • Den 13. maj laver vi hyggeligt mad på bål derhjemme. Det bliver til tomatsuppe og brød. Smagte fantastisk.  Vi laver det sammen med nogle gode venner
  • Den 15. maj var Sarah med far på indkøb i mange butikker for første gang i måneder. Det er spændende at se alle tingene, men også lidt overvældende
  • Den 17. maj er Sarah til sidste omgang af gymnastik i denne omgang. Hun får en rigtig fin bluse med sit navn på. En meget stolt Sarah kunne vise den frem, da hun kom hjem
  • Den 19. maj starter Dann igen op I hans gamle Rotary klub med en god middag i Aarhus
  • Den 20. maj bliver der bygget en kæmpe hule i stuen og Sarah hygger sig med den over flere dage
  • Den 28. maj er Dann I lokalavisen, som medlem af repræsentantskabet I Middelfart Sparekasse
  • Den 29. maj er Signe i byen med farmor hele dagen. Det er den første dag efter de har været i “Corona isolation” i over 1 år. Signe har en fantastisk dag. Herhjemme får vi besøg af farfar, og Sarah putter sig på ham I en halv time af glæde over at se ham. En rigtig hyggelig dag.

Juni

  • Den 1. juni er Dann I byen med en gammel ven. Det bliver til en rigtig hyggelig aften med mange gode snakke
  • Den 2. juni får Sarah en ny Gurli Gris bamse. Hun er meget begejstret. Det er også den 2. juni at Signe er til skole-hjem samtale
  • Den 3. juni er Dann til vinsmagning sammen med en god ven og nogle gamle kollegaer. En rigtig hyggelig aften
  • Den 5. juni fejre vi farsdag ved at have farmor og farfar på besøg, hvor der er tid til at lave mad (og snobrød) over bål. En rigtig hyggelig dag.
  • Den 12. juni er vi alle på besøg hos Galleri ArtExpo. Vi finder en kunstner vi rigtig godt kan lide, og i løbet af et par uger har vi købt to malerier til stuen derhjemme
  • Den 11. juni er Dann I byen med nogle gode venner. Det blive rtil en rigtig hyggelig aften med god mad og drikke
  • Den 12. juni er Dann med Signes klasse i Tivoli Friheden, så de kan få en rigtig god fælles oplevelse oven på et år fyldt med nedlukninger
  • Fra den 12. til den 17. juni er Dann i Covid-19 isolation i soveværelset. En træls oplevelse af frihedsberøvelse for Dann og hårdt for familien at være alene
  • Den 19. juni er der sæsonafslutning til Signes cheerleading. Hun klarer sin første opvisning super godt
  • Den 19. juni har vi også besøg af nogle gode venner, hvor vi laver mad over bål. En rigtig hyggelig aften
  • Den 22. juni mødes Dann med en gammel kollega i Aarhus til en hyggelig snak
  • Den 23. juni holder vi Skt hans på vejen, og vi laver både spisning og bål i vores have i ok sommervejr
  • Den 27. juni fejrer vi Danns nevøs studentereksamen. En rigtig hyggelig dag
  • Den 28. juni er Dann til Rotary årets sidste afdelingsmøde, som også er det af de første fysiske møder i år

Juli

  • Den 1. juli har Dann besøg af en gammel kollega til en hyggelig snak om alt mellem himmel og jord
  • Fra den 1. til den 5. juli er Signe og Lene et smut i Rønbjerg, mens Sarah og Dann er derhjemme. Alle hygger sig og nyder tiden sammen
  • Den 3. juli er Sarah og Dann i Fætter BR. En kæmpe oplevelse for Sarah, hvor der bare er fyldt med legetøj over det hele. Vi er der i timer og ender med at købe et Gurli Gris hus med hjem
  • Den 3. juli hænger Dann Nanoleaf op i stuen, og hermed er stuen færdigindrettet
  • Den 7. juli er Signe i Tivoli med nogle af pigerne fra hendes klasse. Det er også vores bryllupsdag, som vi fejrer med god mad og hygge derhjemme
  • Den 10. juli er den første feriedag. Signe, Sarah og Dann tager en hyggelig tur i CityVest og Fætter BR. En masse fælle soplevelser
  • En 11. juli er Signe, Sarah og Dann en tur i Randers Storcenter, hvor der bliver hygget og indsamlet mange gode gaver med en feriebillet. En uforglemmelig formiddag
  • Den 12. juli er Signe, Sarah og Dann på tur til Ejer Bavnehøj,m hvor de ser området og ikke mindst ser Team Rynkeby cykling, der tilfældigvis kommer forbi. Om eftermidagen er Dann i Aarhus for at blive klippet og hele familien er med på en lille hyggelig tur i Aarhus
  • Den 13. juli er Signe og Dann I Tyskland for at handle lidt slik og give Signe en god oplevelse
  • Den 14. juli er vi på AROS. Specielt regnbuen var et hit hos alle, mens selve udstillingen var lidt mindre successfuld for Sarah
  • Den 15. juli fejrer vi Lenes fødselsdag herhjemme samtidig med at vi tager en fælles tur i skoven ved Varna. Her får Sarah for første gang prøvet at komme sine fødder i havet. En super hyggelig oplevelse for alle
  • Den 16. juli er Sarah og Dann på en hyggelig udflugt til Klostermølle. Vi får set en masse vand og hygget os
  • Fra den 17. til den 18. juli er vi en tur i Ribe, hvor vi får set en fantastisk by
  • Den 19. juli er Sarah og Dann på udflugt til Stilling Sø, hvor de får leget i sand og sobbet. Lene får også kørt en tur til Saksild
  • Den 20. juli er Sarah og Lene på tur i Hørning i Mosen, hvor der både bliver kigget på kaniner og klappet en tam kat
  • Den 21. juli er Signe, Sarah og Dann på tur til marked i Aarhus og efterfølgende en rigtig hyggelig tur i væksthusene
  • Den 22. juli er vi alle  Agger for at have en hyggelig dag med nogle gode venner. En super dag
  • Den 25. juli tager Sarah, Signe og Lene toget til Skanderborg og vi mødes alle på togstationen og tager en hyggelig (om end hurtig) tur på Skanderborg Museum
  • Den 26. juli er Sarah og Lene på en af utallige ture på biblioteket i løbet af året. Det er altid mega hyggeligt at se Sarah rende rundt og finde bøger og lege med deres legesager
  • Fra den 27. juli til den 30. juli er vi en hyggelig tur i Rønbjerg, hvor der er hygge i badeland, legeland, og stranden. Der er også en masse ture til f.eks. en gammel vikingborg, byer i området og meget andet. Vi glæder os allerede til næste besøg.

August

  • Efter sommerferien må Lene møde op på arbejde på Trøjborgvej hver dag, men pga. hjernerystelsen er hun kun derinde mandag og torsdag og arbejder hjemme de resterende dage
  • Den 10. august er Dann for første gang censor på Erhvervsakademiet i Arhus, hvorefter han samles med nogle gamle kollegaer til en bid brød om aftenen
  • Den 19. august er Lene til første generalforsamling i Grundejerforeningen Elmely efter vi er flyttet
  • Den 21. august har vi besøg af nogle gode venner til en super hyggelig eftermiddag/aften
  • Den 22. august får Signe hendes første Covid-19 vacination.
  • Den 22. august besøger farmor og farfar os, efter de er kommet hjem fra Frankrig. En hyggelig dag – specielt for pigerne
  • Den 24. august er Dann til ekstraordinæert repræsentantskabsmøde i Middelfart Sparekasse. De beslutter sig for at fusionere med Folkesparekassen. Et godt møde
  • Den 27. august er Signe med årgangen på skolen på tur til Moesgaard Strand. Det er lidt koldt og vådt men også hyggeligt
  • Den 28. august er Dann til en håndboldturnering, der spilles i hele Skanderborg Kommune. Han er med, da Middelfart Sparekasse er sponsor på turneringen.

September

  • Den 4. september er Dann til gammel klassefest.  Han elsker at se de gamle kammerater og holde kontakten lidt år for år, som deres liv udfolder sig
  • Den 5. september er Dann til generalforsamling i Rønbjerg Ejerforening. Budskabbet er at det går godt, alt (Covid-19) taget i betragtning. Der bliver også tur til en hyggelig gåtur på stranden og i området
  • Den 18. september mødes Dann med et par gode venner og de hygger sig til langt ud på aftenen
  • Den 21. september starter Dann på et kursus i, hvordan han kan hjælpe Signe med hendes ordblindhed. Dann er meget begejstret for at kunne hjælpe Signe efterfølgende
  • Den 23. september er Dann med til indvielsen af en ny bus til daginstitutionerne i Hørning. Det sker som led i hans rolle som repræsentant i Middelfart Sparkasse. Det er en kæmpe oplevelse med glade voksne og børn
  • Den 24. september er det et socialt arrangement på både Lenes og Danns arbejde. Sarah kommer derfor med til det på Danns arbejde. Det er et stort hit
  • Fra den 25. til den 26. september er vi alle en tur i Ringkjøbing. Vi får en hyggeig tur rundt i byen og om søndagen får Signe også mulighed for at komme i kirke, som et led i hendes konfirmationsforberedelse
  • Den 28. september er Signe til Atletikdag med skolen på Aarhus Station. En træt og glad pige vender hjem derfra.

Oktober

  • Den 9. oktober er vi til en super god kombineret kobberbryllup og fødselsdagsfest i Hjortshøj. Sarah og Signe sover hos farmor og farfar. Alle hygger sig
  • Fra den 16. oktober til den 24. oktober er Signe med hendes farmor og farfar i Frankrig i deres sommerhus. Grundet Covid-19,  er det første gang i to år, at hun er i Frankrig
  • Fra den 16. til den 21. oktober holder Dann efterårsferie sammen med Sarah. De hygger herhjemme og tager på små oplevelsesture
  • Fra den 21. oktober til den 24. oktober tager Sarah, Lene og Dann en tur i vores sommerhus I Rønbjerg. En rigtig hyggelig rur, hvor specielt Sarah og Dann hygger sig i badeland og legepladsen bliver besøgt hyppigt
  • Fra den 22. til den 23. oktober får vi besøg af nogle gode venner i sommerhuset. Vi har nogle rigtig hyggelige døgn sammen, inden de igen vender næsen hjemad
  • Den 25. oktober får Lene desværre beskeden om, at hun kan forvente at blive afskediget fra hendes arbejde. Dette kommer som følge af et års sygemelding efter hendes hjernerystelse
  • Den 28. oktober får vi besked på, at Sarah er optaget i børnehave fra starten af det nye år. Hun bliver godt nok stor hurtigt
  • Fra den 28. til den 29. oktober er Dann på kursus i København. Udover et rigtig godt kursus, så får Dann også god tid til at gå en tur i Tivoli og andre hyggelige ting i København
  • Den 29. oktober 2021 er Signe til fødselsdagsfest hos nogen fra klassen. Det stopper først klokken 22:00. Det er den første private fest, selvom hun ikke taler om det på den måde
  • Den 30. oktober brevstemmer Dann til kommunal- og regionsrådsvalget. Sarah er med
  • Den 30. oktober er vi i Kolding hos nogle venner. Det bliver til årets første julefrokost med masser af hygge for alle – store som små
  • Den 31. oktober er Sarah på et par timers “ferie” hos farmor og farfar helt alene. Hun skal afsted, da hun var misundelig på Signe, da hun var på ferie en uge med farmor og farfar i Frankrig. Sarah nyder det.

November

  • Den 1. november starter Dann som aftenunderviser på Erhvervsakademiet i Aarhus. En begivenhed han havde glædet sig længe til
  • Den 9. november har vi en hyggelig klassefest for Signe. En skøn aften på hendes skole
  • Den 11. november har Dann en hyggelig tidlig julefrokost med et par gamle kollegaer
  • Den 13. november er vi til fødselsdag hos pigernes kusine
  • Den 17. november fejrer vi Signes 13 års fødselsdag. Signe starter dagen med familiehygge, er i skole, har pigehygge på strøget og slutter dagen af med en aften på Flammen. En dag lige som hun havde ønsket sig
  • Den 20. november har vi fødselsdagsfest hos os for pigerne i Signes klasse. Tænk sig, 13 år gammel 🙂
  • Fra den 25. til den 26. november er Lene og Dann en tur i sommerhus for at fejre deres 20 års dag.
  • Den 27. november pynter vi op til jul i det lille hjem. Sarah er helt pjattet med det
  • Den 28. november fejrer vi Signes 13 års fødselsdag med familien
  • Den 30. november er Dann til en rigtig god koncert i Hørning Kirke, hvor der bliver spillet julemusik

December

  • Den 3. december hygger Lene derhjemme med en god venninde… huset er tomt og det skal udnyttes
  • Fra den 3. december til den 5. december er Signe og Dann på deres traditionsrige tur til København, hvor Tivoli bliver nydt til den store guldmedalje
  • Den 5. december frejer vi anden søndag i advent. Sarah har hurtigt lært konceptet med gaver
  • Den 10. december er vi til intromøde i Sarahs nye børnehave. De første tegn ser gode ud
  • Den 11. december laver vi, traditionen tro, masser af julekager med vores gamle nabo. Det bliver til vaniljekranse, stik-ud-kager, jødekager, pebbernødder, fedtebrød, brunkager og lidt andet godt
  • Den 13. december bliver Signe sendt hjem fra skole som nær-kontakt og det fysiske skoleår er slut for Signe. Der er lidt online undervisning den 15. og 16. december. Signe bliver teste to gange men er heldigvis ikke smittet med Covid-19
  • Den 18. december er Sarah, Lene og Dann afsted til Galleri Art Expo hjemme i Hørning for at se en udstiling med The Julekalender kulisserne. En sjov oplevelse, og så så vi også en masse pæn kunst
  • Den 19. december henter vi vores juletræ på torvet og får det pyntet flot
  • Den 22. december har Sarah sidste dag i dagplejen hos Tina og efter nytår starter et nyt kapitel i børnehave
  • Den 22. er der også juleferie for hele familien 🙂
  • Den 23. december gør vi klar til jul med at købe det sidste og farfar kigger forbi, så vi kan lave hjemmelavet sennep til julefrokosten
  • Den 24. december holder vi juleaften hos Danns forældre. En rigtig hyggelig jul, hvor Sarah virkelig bliver begejstret for at få gaver
  • Den 25. december hygger vi derhjemme og har tid til at nyde alle vores gode gaver
  • Den 26. december kommet Danns storebrog (med familie) samt forældre på besøg til hvad der er årets traditionsrige ulefrokost
  • Den 31. december tager vi til Galten til årets fejring af det nye år – vi glæder os!