I går, fredag, skulle jeg hente Signe i børnehaven. Klokken nærmede sig 15.45, da jeg ankom i børnehaven. Jeg havde ikke problemer med at finde Signe, der opholdt sig i “tumleren”. Hun havde ikke lyst til at komme med hjem og det var da også ok, at hun sagde det, men hjem skulle hun nu alligevel. Jeg fik hende i tøjet og var på vej ud af døren, da Signe lagde sig grædende ned. Hun ville ikke gå hjem, for hun var bare så træt. Vi aftalte, at vi tog det stille og roligt og at vi skulle gå hjem, men ikke havde noget, vi skulle nå, så vi kunne godt gå langsomt. Turen tog også rigtig lang tid. Hun kunne næsten ikke løfte fødderne og på et tidspunkt måtte vi sætte os ned på stien og holde pause, fordi vi var trætte. Turen tog 45 min. og kan gøres på 10 min. på en normal dag.

Da vi kom hjem gik vi op på Signes værelse. Vi skulle lige rydde lidt op og sige hej til Plys. Signe sagde med det samme, at hun gerne lige ville ligge i sengen lidt, for hun var altså bare så træt. Som sagt så gjort: Signe lagde sig i sengen sammen med Plys og sagde til mig, at hun gerne lige ville sove lidt. 30 sek. efter sov hun trygt. Klokken var nok 16.30 og Signe sov. Det var meget underligt, for hun har ikke sovet om eftermiddagen siden hun var under 2 år (medmindre hun har været syg). Samtidig var jeg utrolig stolt af, at hun kunne sige, at hun gerne ville sove. Det betyder, at hun kan mærke sig selv og at hun var træt og samtidig vidste, at hun skulle sove lidt.

Så en stolt og lidt forundret mor kunne gå nedenunder og vaske op midt på eftermiddagen. Jeg ringede også til Dann og sagde, at Signe til min store forundring lå og sov. Han synes også, at det var lidt sjovt.

Signe vågnede efter ca. en time. Stadig lidt træt, men det var jo fredag og det betyder Disney Sjov og slik hjemme hos os. Hun kom i seng efter Disney Sjov, men lå og legede og sov ikke før ca. kl. 22. Der var jeg forlængst gået i seng og sov sødt.

En lille sød historie fra en helt almindelig fredag, som endte med at være meget ualmindelig. Hold fast hvor er Signe da godt nok en sød pige. Jeg elsker hende.

/Lene

Den sidste uge i vores sommerferie fik jeg et nyt kælenavn herhjemme: Restaurant Far. Menningen bag det er flertydig, men stammer fra at Signe overhørte en af hendes veninders mor kommentere, at det var ligesom at være på restureant at besøge hendes far. Det var ment som et kompliment til at der altid stod nybagt brød eller andre gode ting på bordet i løbet af sommerperioden, når børnene (og deres forældre) kommer på besøg hos os. Noget der heldigvis sker flere gange om dagen i løbet af sommerperioden, da vi er så heldige at bo et sted, hvor børn er velkomne alle steder – og det er deres forældre også.

I et par uger efter brugte Signe tit kælenavnet Restureant Far om at henvise enten til mig eller til aftensmaden herhjemme. Jeg tror, at Signe primært mente det som en bemærkning til, at jeg tit står i køkkenet i weekender og ferier. Men jeg kunne ikke undgå at trække lidt på smilebåndet. Det var da noget af et kompliment at få af Signe: det er som at gå på restaurant at spise fars mad. Det er nu nok en sandhed med modifikationer, men dejligt at få det kompliment fra ens datter.

/Dann

Signe er i dag startet til puslingemix for de 3-4-årige (gymnastik). Hun var ret spændt og det var vi forældre også. Vi skulle være i gymnastikhallen på Bakkeskolen i Hørning. Da vi ikke vidste, hvor det var, ankom vi i rigtig god tid. Vi var der faktisk til holdet før og Signe fik god mulighed for at kigge på de andre børn, der går på holdet før. Hun fik også mødt et par børn fra børnehaven og det vakte stor glæde.

Klokken blev endelig 17.30 og vi var velkomne i hallen. Vi blev budt velkommen og fik hilst på instruktøren. Vi fik at vide, at forældre gerne måtte være med. Vi måtte også sidde og kigge på. I starten ville Signe gerne have mig med og hun synes, at der var mange børn. Hun faldt også et par gange og stod lidt og kiggede. De lavede sanglege og løb også rundt. Det var Signe med til nogle gange.

Bagefter kom der redskaber frem og børnene kunne prøve en balancegang, at hoppe i trampolin, at lege jorden brænder og slå kolbøtter og kravle over måtter. Det kastede Signe sig glad ud i. Hun prøvede det hele og klarede også balancebommen helt selv, men ville gerne have mig ved siden af sig det meste af tiden.

Til slut legede de lidt sanglege igen og så var det farvel og på gensyn næste onsdag. Signe var helt kogt men glad og hun havde bestemt ikke lyst til at komme hjem. Hun fik også sagt til instruktøren, at det havde været sjovt.

Vi glæder os til at følge hende gennem sæsonen og se alt det, hun lærer mens hun hygger sig. Det skal nok blive et stort hit at gå til gymnastik.

/Lene

Jeg har længe haft lyst til at bage småkager sammen med Signe. Specielt har jeg haft lyst til at starte en juletradition med, at vi bager småkager sammen herhjemme. Sidste år (da Signe var 2) fik jeg købt forskellige former til at bage efter, men tiden til at få dem bagt fandt vi aldrig. Det hang nok sammen med, at jeg lige var startet i et nyt job på det tidspunkt og ikke mindst at Signe ikke var så vild med kager, så der var ikke rigtig nogen begejstring ved at prøve. Det blev dog til, at vi bagte nogle pebernødder sammen.

I år var jeg derfor helt sikker på, at vi skulle bage julekager. Efter en del søgen frem og tilbage fik jeg lavet tre forskellige opskrifter (som kommer her på hjemmesiden i den kommende tid) på henholdsvis pebernødder, brunkager og noget vi kaldte julebørnekager (dem der blev formet). Hvis der skulle være tvivl, så er det pebernødderne der er i det nederste venstre kvadrant på billedet (fra klokken 6 til klokken 9), det er brunkagerne der er nederst til højre (fra klokken 2 til klokken 6) og det er julebørnekagerne, der fylder resten (fra klokken 9 til klokken 2).

Det tog naturligvis en del tid at bage dem, og Signe var ikke med hele tiden. Faktisk snød jeg og lavede alt dejen, mens hun ikke var med. Det gjorde det lidt nemmere – både for hende og for mig. Men da dejen var lavet, så var hun med til at rulle ud, skære ud og ikke mindst bruge formene til at lave forskellige former i dejen. Specielt det sidste med at lave juletræer, måner, engle og andet godt var et stort hit.

Signe glædede sig meget til at småkagerne kom ud af ovnen, og der gik heller ikke længe, inden hun fik lov til at tage den første lune småkage fra bageristen. Hun nød det. De smagte alle godt, men jeg tror hun syntes bedst om dem i de forskellige former. Nok ikke på grund af smagen, men simpelthen bare fordi de var sjovere. “Nu spiser jeg et træ”, “Nu spiser jeg armene”, “Nu spiser jeg en måne”.

Hun fik lov til at spise lige så mange kager som hun kunne (nej, der var ingen appetit til aftensmaden), når hun nu havde været med til at lave dem og de var lige kommet ud af ovnen.

Efter vi havde bagt gik det ret hurtigt op for mig at vi ikke havde nogle kagedåser, så det blev ret hurtigt til en tur i Bilka, hvorefter vi nu har købt 2×3 kagedåser. Et sæt i et julemotiv med Mickey Mouse og et sæt der kan bruges hele året.

I løbet af december fandt Signe hurtigt ud af, hvor vi havde placeret kagedåserne, hvad der var i hvilke dåser og ikke mindst hvordan man åbnede dem. Der er ingen tvivl om at hun har fået smag for kagerne… og de gæster vi har haft på besøg har også været begejstret.

Opskrifterene passer i mængden til hvad vi (og vores gæster) kunne bruge i løbet af hele december.

Der er vist ingen tvivl om at dette er en fantastisk hyggelig tradition, som vi fortsætter med til næste år. I år var det en tilfældig lørdag vi endte med at bage på. Til næste år tror jeg vi gør det samme dag som vi hænger julepynt op… jeg glæder mig allerede til næste år.

/Dann