Det hele startede tilbage i december, da Lene blev tilbudt et job i Esbjerg. Efter euforien om Lenes nye job havde lagt sig blev det hurtigt klart, at Lene ville tage afsted hver morgen inden Signe vågnede og først komme hjem, når vi satte os til bordet for at spise aftensmad. En god løsning der betyder, at Lene også ser Signe hver dag.

For mig betyder det, at jeg hver dag skal klare alt det praktiske derhjemme. Nu hvor der i dag er gået en uge med den nye rutine, har Signe og jeg allerede fundet vores rytme. Vi står op lidt efter 06:30. Nogen gange vågner Signe og kommer ind i sengen til mig. Nogen gang går jeg i bad og så kommer hun ud til mig. Morgnen går med hygge (og bad) indtil ca. 07:00 hvorefter vi går nedenunder og spiser morgenmad og i øvrigt gør os klar til dagen. De fleste dage har Signe spist morgenmad alene, mens jeg har klaret nogle praktiske ting derhjemme (skovlet sne, fundet tøj frem, etc.). Der har dog altid været tid til at vi sidder lidt sammen ved bordet og snakker. Omkring 07:30 tager vi hjemmefra og over i børnehaven. Ca. 07:45 er jeg på vej på arbejde og ankommer lige omkring klokken 08:00.

Efter en god dag på arbejde er det hjem for at hente Signe mellem 16 og 17. Når jeg henter hende i børnehaven, har jeg altid god tid (sådan har det næsten altid været, men nu er det så hver dag). Det betyder, at vi kan finde på at tegne lidt sammen, læse en bog, lege med de andre børn eller noget helt tredje. Det er super hyggeligt, at Signe på den måde lukker mig ind i hendes hverdag i børnehaven. På vej hjem i bilen går snakken om, hvad der er sket i løbet af dagen og hvad vi skal lave, når vi kommer hjem.

Når vi kommer hjem står den på madlavning. Signe er flink til at hjælpe med at skære, hakke, koge, stege og meget mere. Hun får lov til at være med til alt det, der ikke er super farligt. Det er helt tydeligt, at hun nyder det. Et par gange har vi allerede haft “hemmeligheder”, når vi laver mad. Jeg kom nemlig til at sige en dag, at hun nu skulle lære hemmeligheden ved en god tomatsuppe. Det var ment som en talemåde, men den kender Signe selvfølgelig ikke. Derfor havde vi nu hemmeligheder om, hvordan vi laver mad sammen. Hemmeligheder som jeg ikke må fortælle til mor 🙂

Mens vi laver mad bliver der behørigt smagt på det hele. I går skulle vi eksempelvis lave en ret med bønner og en masse andre gode ting (en ret der på et tidspunkt bliver til en opskrift). Tanken var at der også skulle rød peberfrugt i. Derfor skar vi sammen den i fine stykker. Jeg skar den i skiver og Signe skar dem i små stykker med hendes knive. De nåde dog aldrig at komme i retten, da Signe og jeg spiste dem alle sammen. Sådan er der nogle hyggelige priviligegier ved at lave mad sammen med far 🙂

Under madlavningen er der heldigvis tid til en masse snak om alt mellem himmel og jord. Vi har nogle gode snakke om alt og ikke mindst om madlavning. Signe spørger lystigt til, hvorfor vi nu gør det ene eller det andet. Eksempelvis var hun yderst nysgerrig efter, hvorfor jeg ikke skrællede bladselleri, når jeg nu gjorde det med et løg. Hun spørger til rækkefølgen tingene kommer i maden på og meget, meget mere. Det mest fantastiske er, at hun husker. Hun forklarede mig således, hvordan jeg gjorde tingene anderledes nu end tidligere, og så kunne vi jo snakke om, hvorfor det var.

Nogen gange har der været tid til at vi også kan nå at lege lidt, spille et spil, se en tegnefilm eller noget helt tredje inden maden er klar og mor kommer hjem. Derefter er der spise-tid, hvor vi hygger som familie og relativ kort tid derefter er det sengetid, hvor vi skiftes til at putte.

Det er helt tydeligt, at Signe og jeg allerede har fået et lidt tættere forhold, når det “kun” er os. Det er fantastisk at opleve, hvordan hendes verden er på en helt anden måde, end jeg har oplevet, når vi har været to derhjemme. Jeg bilder mig også ind, at Signes tanker om far er blevet højere i løbet af den sidste uge. “Du er altså bare den mest fantastiske far i hele verden” er blevet udbrudt flere dage helt uprovokeret. Det kan jeg ikke undgå at blive helt forfjamsket over, når hun siger og så insisterer på at give mig et knus bagefter.

Dagene forløber i øvrigt super nemt. Signe vil gerne være med til alt og gør også gerne det, jeg beder om. Vi har endnu ikke haft problemer med at hun ikke ville ud af døren, ikke ville rydde op eller hvad det nu ellers måtte være. Hun siger som regel bare “okay far” og så gør vi det sammen. Det er fantastisk og meget nemmere end jeg havde frygtet.

Bagsiden af medaljen er selvfølgelig den “pris” jeg må betale med at gå tidligere end normalt fra arbejde for at hente Signe alle dage. Det er også den fleksibilitet der var før, hvor Lene kunne hente, hvis jeg havde et sent møde eller skulle til København. Den fleksibilitet er der ikke mere på samme måde. Heldigvis har jeg en arbejdsgiver, der giver mig denne fleksibilitet og Signe har bedsteforældre, der gerne vil give en hånd, når det bliver nødvendigt.

Jeg er super taknemmelig for at have en arbejdsgiver, hvor det er muligt at have den fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse, der skal til for at vi kan få vores hverdag til at fungere herhjemme. Ligeledes er jeg utrolig glad for at have Signes bedsteforældre, der gerne vil hjælpe med at hente hende og på den måde få vores hverdag til at fungere de gange, hvor jeg bare skal til et møde, bare skal til København eller noget helt tredje.

Selvom der er nogle ulemper forbundet med det, så glæder jeg mig allerede nu over det tættere forhold Signe og jeg får og de fantastisk hyggelige dage, vi har.

Jeg glæder mig hver dag til at have både morgnen og aftnen sammen med Signe. Det er en helt ny hverdag, og den er god.

/Dann

Signe er blevet 4 år. Og overskriften hedder fødselsdage, for vi holdt 3 fødselsdage for Signe. Den 17. november havde hun fødselsdag og vi fejrede det den dag sammen med Danns familie. Signes tante (Danns storebrors kæreste) har også fødselsdag den dag og vi var så heldige, at hun gerne ville holde fødselsdag sammen med Signe. Dagen startede rigtig hyggeligt ved at Signe kom ind og sov noget tid i vores seng. På vejen ind konstaterede Signe, at der lå gaver og flag på repoen, men accepterede, da vi sagde, at det først var til om morgenen.

Hun vågnede frisk og fik gaver. Hun blev lige så glad for at få børneknive som hun var for at få en barbiehavfrue, en almindelig barbie og tre sæt tøj. Det var dejligt at se. Hele dagen foregik i hendes navn og hun fik lov til at bestemme rigtig meget. Menuen havde Signe også været med til at bestemme. Vi skulle have pandekager, boller og hvad der nu hører til brunch hos os. Signe brugte sine nye børneknive til at skære gulerødder med. Det var ret sejt. Inden gæsterne kom fik vi kort besøg af nabodrengen Benjamin og hans mor Sanne. De kom med en gave til Signe. Hun fik en tøjhest, med en snor i, som så kan sige lyde og gå, når man “tænder” for snoren. Den var bestemt et hit både med og uden lyd på.

Farmor og farfar kom tidligt, for Signe ringede og spurgte, om de ville komme før resten af familien. Det ville de heldigvis godt. Signe fik gode gaver af farmor og farfar. De tre havde kigget på spil i BR og Signe ønskede sig et fiskespil og ludo og var så heldig at få begge dele. Hun fik også en barbiebil og dukke og en fin prinsessebog, og alle gaverne var et hit.

Fødselsdagsbarnet Louise, onkel Kenneth, fætter Kasper og Oldemor kom snart derefter og der var flere gaver. Hun fik en rigtig fin barbiedukke som både kan være en prinsesse og en popstjerne og samtidig kan spille lidt af en sang. Hun fik også et fint sæt med handsker, tryllestav og taske og penge til hendes børneopsparing.

Vi fik alle en fantastisk brunch og Signe fik lov til at gå og lege med sin fætter og farmor. De legede far, mor og børn og hyggede sig rigtig meget. Vi fik også boller og kagekone. Vi havde alle en rigtig god dag og Signe hyggede sig simpelthen så meget og det gjorde vil andre også.

Søndag var der igen fødselsdag, denne gang for Lenes familie. Igen var der fine gaver til Signe. Hun fik en barbiedukke og tøj, en Ken og tøj til ham og nogle flotte strømpebukser af mormor. Af onkel Christian, tante Rikke og børnene fik hun et fantastisk føle og tænke spil. Af moster Marianne fik hun et fin Babuska-bluse, et rigtig prinsessskørt og fine strømpebukser til. Lidt senere fik både Signe og hendes kusine en lille dukke med en hund og en børste.

Menuen var den store brunch igen og Signe var vild med at få pandekager til morgenmad. Signe og Silke gik hurtigt fra bordet og legede rigtig godt sammen. Vi andre sad og hyggede og spiste os mætte. Det var også boller og hindbærsnittekagekone. Det var et hit hos alle. Signe fik også lige besøg af hendes gode veninde Ida, som legede lidt med Signe inden hun skulle videre sammen med sin mor. Signe havde endnu en gang en rigtig god dag og var meget træt, da dagen var gået.

Mandag var en almindelig dag i børnehaven, på nær at hun blev ønsket tillykke af de voksne. Tirsdag var det tid til at have børnehaven på besøg. 14 børn og 2 voksne kom på besøg. Signe havde fået lov til at bestemme menuen endnu en gang og hun ville gerne have pizza. Det skulle jeg lave selv, for Dann skulle på arbejde. Jeg fik heldigvis hjælp af farmor og farfar, der kom og hjalp os med forberedelserne og sørgede for, at der var pizza til alle. Der kom 14 børn. De væltede huset og legede både i stuen, køkkenet og på Signes værelse. Signe lod dem lege med alle hendes ting og hyggede sig rigtig meget. Klokken 11 var det tid til pizza og alle sad på gulvet i stuen og spiste pizza og drak saftevand. Det var bare så hyggeligt og utroligt, at 15 børn kunne være så stille.

Efter maden gik alle udenfor og spiste kage og små slikposer. Der blev også sunget fødselsdagssang for Signe. Turen gik derefter over på legepladsen, hvor alle legede godt. Så sagde Signe og jeg farvel og gik hjem, mens alle de andre gik tilbage til børnehaven. Vi var så heldige, at da vi kom hjem havde farmor og farfar ryddet alt op og vasket op, så vi kunne bare hygge os resten af dagen. Det var en hyggelig dag, men vi var meget trætte alle sammen. Men heldigvis var alle så søde og jeg holder gerne fødselsdag næste år for Signe og børnehaven.

Ja Signe holdt 3 fødselsdage og havde nogle rigtig gode dage. Hun elsker at have fødselsdag og være centrum. Vi glæder os til næste års fødselsdage.

/Lene

Signe er blevet 4 år og hold fast, hvor er der sket meget det sidste år.

I december sidste år droppede Signe sutten. Vi havde længe snakket om, at når hun blev 3 år, var det tid til at droppe sutten. Vi gjorde det ikke lige på selve dagen, for hun var jo også lige startet i børnehave og det skulle hun lige have lov at vænne sig til. Men en lørdag morgen i starten af december kom Signe ind i vores seng og proklamerede, at nu var hun færdig med at bruge sut og så gav hun sutten til sin far. Vi var meget stolte af hende og Dann tog hende med i BR og hun fik lov til at vælge en ting, som hun gerne ville have. Hun valgte “Pinky Pie” en talende my little pony dukke som stadig er meget populær. Lørdagen efter var vi i Salling og aflevere sutten til julemanden. Hun fik et fint bevis for, at hun afleverede sutten og julemanden skulle nok passe godt på den. Derudover fik hun LaLa fra teletuppies. Det gik rigtig fint uden sut. Signe havde lidt problemer i starten med at falde til ro om aftenen, men det gik hurtigt over og hjemme spurgte hun aldrig efter  sutten. I børnehaven forsøgte hun at snyde sig til en sut til hendes middagslur, men de voksne hoppede ikke på den. Siden da har hun ikke savnet den.

I starten af det nye år holdt Signe helt op med at sove til middag. Herhjemme i weekenden var der tit dage, hvor Signe ikke lige fik sovet og det gik egentligt fint. Når hun sov til middag foregik det i hendes seng og ikke i barnevognen mere. I børnehaven havde hun i starten lidt mere brug for at sove. Det blev dog hurtigt til, at der var dage, hvor hun ikke lige fik sovet og var urolig og holdt andre børn vågen. Vi  blev derfor enige med de voksne om, at Signe bare kunne ligge lidt på en sofa og sove, hvis hun havde lyst og ellers bare lade være. Det blev hurtigt droppet igen og nu sover Signe ikke til middag mere, medmindre hun er syg. Hun falder dog stadig i søvn i bilen en gang i mellem, hvis hun er træt. Hun er også begyndt en gang i mellem at gå rigtig tidligt i seng. Hun kan på en hverdag godt blive puttet 18.30 og sove en hel nat. Hendes normale sengetid er omkring klokken 19 og hun vågner mellem 6 og 7. Kommer hun senere i seng, sover hun ikke længere, men er så meget træt hele dagen.

Næste store projekt var at stoppe med bleen. Signe var ked af at bruge ble, for det var kun små børn, der gjorde det. Desværre var Signe ikke så god til at gå på toilet, selvom hun skulle sidde på toilettet hver gang hun fik en ren  ble. Vi snakkede en del med børnehaven om det og blev så enige om, at nu tog vi simpelthen bleen fra Signe om dagen. Det startede en aften, hvor Dann var alene hjemme med Signe. Her aftalte de, at Signe ikke skulle have ble på om aftenen, og da Signe huskede at sige til når hun skulle tisse, ja så var vejen ligesom banet for at smide bleen. I starten havde hun nogle uheld, men lærte hurtigt, at det ikke var sjovt at tisse i bukserne, for så blev hun kold og skulle skifte tøj. I dag har hun helt styr på, hvornår hun skal tisse.

Da vi nåede sommerferien var Signe blevet så stor, at hun nu var stoppet med at sove middagslur, stoppet med at bruge sut og stoppet med at bruge ble om dagen. Om natten sov hun stadig med ble, da hun stadig tissede om natten. Men det er også slut nu. Mandag var jeg ude og købe ind og skulle købe bleer, da vi ikke havde flere. Signe blev puttet imens og da vi ikke havde nogle bleer, kunne hun da lige sove uden. Det gik rigtig fint og hun har endnu ikke haft nogen uheld. Hun var altså helt klar og tisser på toilettet hver gang og holder sig tør hele natten.

Hun har gået i børnehave 1 år. Hun har udviklet sig meget og er blevet god til at høre efter og hendes sprog er godt. Hun er heldigvis også god til at lege med de andre børn. Hun bliver ked af det, når de andre ikke vil lege med hende eller kalder hende grimme ting. Det er lidt sødt. Lige nu leger hun hele tiden far, mor og børn og er selv storesøsteren. Hun hedder aldrig Signe, men altid et navn efter en pige i børnehaven, som hun leger med eller ser op til. Hun ser meget op til skolebørnene og glæder sig til hun selv bliver et skolebarn.

Signe vil også meget gerne lære bogstaver, stave og skrive. Hun kan stave til “Signe” og kan finde “S” overalt. Hun kan ikke skrive endnu, men det kommer nok snart. Hun spurgte den anden dag, om jeg ikke lige ville lære hende at skrive bogstaver. Vi øvede os lidt, men hun kan ikke helt forstå, at hun ikke bare lige kan det med det samme, så hun er meget utålmodig. Hun er nu begyndt at se “Skæg med bogstaver” og elsker det. Hun er også stadig meget glad for “lille nørd”, hvor hun lærer rigtig meget om dyr og samtidig leger, at hun er Kristian og Katrine.

Efter hun er blevet 4 må hun flere ting herhjemme. Hun må bruge en voksensaks (under opsyn) og har fået børneknive, så hun kan være med i madlavningen, uden at vi skal være bange for, at hun skærer sig. Hun vil så gerne være med til at lave mad og bager meget sammen med far og er generelt bare meget med. Hun har en skammel, som kommer med rundt i køkkenet, når hun skal være med. Det er super hyggeligt at lave mad sammen med hende.

I sidste uge var hun ved læge til 4-års undersøgelse. Hun er 102 cm. høj og vejer 16 kg. Hun ligger lige midt i kurverne, når man sammenligner. Hun fik ros for, at hun var god til at høre efter. Vi havde inden besøget snakket om, at hun skulle stikkes (vaccineres) og det tog hun rigtig flot. Hun sagde av, da stikket kom, men fik så et fint plaster på og så var hun bare stolt af det. Hun fortalte alle i børnehaven, at hun var blevet stukket i armen. Da en af de voksne spurgte, hvor hun var blevet stukket henne, svarede Signe stolt: “ved lægen i Skanderborg”.

Signe bliver bare så stor. Vi elsker at være vidne til hendes udvikling og ser, at hun lærer nye ting hver dag. Vi glæder os til mere. Nu skal hun snart i skole (altså om 1½ år). Men tiden går så hurtigt, så det bliver snart skoletid. Hun har meget at lære inden da.

/Lene

Der er et meget tydeligt tegn på, at Signe bliver større. Og det er ikke at hun selv går på toilettet, at hun selv tager tøj på eller nogen af de mange andre ting, hun selv kan nu. Nej det handler om at hun leger med andre uden mor eller far skal være der. Det er selvfølgelig en udvikling, der har været undervejs længe, men den illustreres rigtig godt af dagen i dag – en helt almindelig lørdag.

Dagen startede med, at Signe vækkede mor og far. Herefter blev der leget og jeg lavede en chokoladekage. Kort tid herefter fik Signe besøg af en veninde fra børnehaven. Efter at Signe havde haft besøg i ca. tre timer blev veninden hentet og Signe gik en tur med Lene over på en legeplads, der er ved at blive lavet i området. Kort tid efter de var kommet hjem igen, så Signe en af de andre børn fra vejen ud af sit vindue. Hun blev spurgt, om hun ville med på legepladsen sammen med dem, og det ville hun da gerne. Som sagt så gjort, og straks var hun afsted sammen med nogle andre.

Da Signe kom hjem fra legepladsen aftalte hun med mig, at hun gerne måtte tage på besøg hos en af vores rigtig gode naboer. Det endte med at Signe både legede og spiste derovre. Det var først da hun blev hentet (hun kan sagtens selv gå hjem, men hun havde det for sjovt til at gøre det)  lidt over klokken seks, at hun kom hjem igen.

Det er både fantastisk og lidt skræmmende at se, hvor selvstændig hun bliver. Hvor lidt hun har brug for sin mor og far. For et år siden skulle vi med, når hun skulle lege med andre. Vi skulle også helst være med i legen. Sådan er det ikke mere. Nu må vi gerne være der, men det gør ikke noget, hvis vi ikke er der. Jeg ved godt, at vi skal være glade for at hun vil have os der, men for mig er det et tegn på, at hun er ved at blive en stor og selvstændig pige, der efterhånden kan klare at være en del væk fra sin mor og far. En lidt blandet følelse da det er fedt at hun udvikler sig, men mærkeligt at se min lille pige blive stor.

Alligevel kan jeg ikke undgå at blive glad, når jeg tænker over, at det betyder at hun har nogle super gode venner og veninder, som hun gerne vil lege med. Og så kan jeg ikke undgå at være glad for, at vi bor et sted, hvor børn er velkomne alle steder – både med og uden forældre.

Og nå ja, i morgen får Signe også besøg af en anden pige og jeg er sikker på, at hun også skal lege med de andre børn på vejen. Det er fantastisk at se, hvordan hun bliver ældre og mere selvstændig.

/Dann