Kategoriarkiv: Opskrifter

Tomatpulver

Tomatpulver

Tomatpulver kan bruges som drys på eksempelvis popcorn, i en ret til at give smag eller som drys. Blandes det op med vand, smager det som tomatpasta.

Det er nemt at lave, men tager langt tid, og så kræver det en del tomater, så det er ikke helt billigt. Men efter en tur på markedet, kan det være en god ide.

/Dann

Ingredienser

  • Tomater

Udstyr

  • Dehydrator
  • Blender

Fremgangsmåde

  1. Vask tomaterne
  2. Skær tomaterne i skiver
  3. Kom skiverne i en dehydrator
  4. Dehydrer tomaterne i minimum 48 timer
  5. Kom de nu helt tørre tomater over i en blender
  6. Blend til de er helt pulveriseret
  7. Gem i en lufttæt beholder
  8. Tomatpulveret er nu klart til at blive brugt!

Orange pasta

Orange pasta

Farvet pasta er altid spændende på en tallerken. Her er den farvet med gulerod. Det smager ikke meget af gulerod, men det smager godt og ser godt ud.

Det kræver en kraftfuld blender at få det hele ensfarvet, hvis det er det, der ønskes.

/Dann

Ingredienser

  • 230 gram skrællet gulerod
  • 2 æg
  • 300 gram hvedemel
  • 1 spsk olie
  • Stegekombo

Fremgangsmåde

  1. Skræl gulerødderne
  2. Skær dem i mindre stykker
  3. Varm en pande op til middelhøj (6/9) varme
  4. Kom lidt stegekombo på panden
  5. Steg gulerødderne i ca. 5 minutter til de begynder at blive lidt bløde og skifte lidt farve
  6. Kom gulerødderne op i en beholder til en blender (brug en lille beholder)
  7. Kom olien og æggene op i samme beholder
  8. Blend nu det hele til en lind blanding
  9. Kom melet op i en skål (eller form det til en bunke på et bord)
  10. Ælt nu den blendede gulerod ind i melet i 3-5 minutter
  11. Pak dejen ind i noget husfilm og sæt den på køl i en times tid eller mere
  12. Kør pastaen til den ønskede størrelse og form på en pastamaskine
  13. Kog pastaen i saltet vand i ca. 3 minutter
  14. Pastaen er nu klar til at blive serveret
  15. Velbekomme!

Honningstrimlede gulerødder

Honning strimlet gulerødder

Til et klassisk måltid hører der sig forskelligt tilbehør. Her er en nem og hurtig opskrift på gulerødder med honning og salt. Der kan tilføjes andre krydderier efter smag og behag. 

En salt og sød tilbehørs-ret der ser rigtig flot ud, når der bruges flerfarvede gulerødder.

Hurtig at lave og smager godt.

/Dann

Ingredienser

  • 1 spsk honning
  • 50 gram smør
  • ½ tsk salt
  • 5-6 gulerødder (her i flere farver)

Fremgangsmåde

  1. Skræl gulerødderne
  2. Med en tyndskræller skæres tynde skriver af gulerødderne
  3. Varm en (saute)pande op til lav (3/9) varme
  4. Kom smør, honning og salt på panden
  5. Vent til det hele er smeltet
  6. Kom de skårne gulerødder på panden
  7. Rør løbende rundt mens gulerødderne “svedes” i løbet af de næste 5-10 minutter
  8. Gulerødderne er nu klar og skal serveres straks
  9. Velbekomme!