Ja Signe skulle passes fra igår lørdag til i dag søndag, da vi skulle til bryllup. Bryllupsfesten skulle holdes i Skals. Det ligger 20 min. fra Højslev, hvor Rikke og Christian (Lenes bror og kæreste) bor, så det var bare så perfekt, at vi kunne få dem til at passe Signe. Der var også Rikkes drenge  og Signes kusine Silke, så vi var sikre på, at Signe nok skulle blive underholdt. 

Efter vielsen i Tved kirke, kørte vi nordpå med Signe. Det var i øvrigt også første gang, at hun skulle sidde så længe i bilen. Det tog hun nu meget fint, pånær lige de sidste 10 min., hvor hun ind i mellem brokkede sig. Dog ikke mere end vi kunne holde ud at høre på.

Afleveringen hos Rikke og Christian gik ret hurtigt, da vi skulle være på feststedet så hurtigt som muligt. Derfor afleverede vi hende bare i autostolen ude i indkørslen. Det var også bedre for især mig, for jeg havde ondt i maven ved tanken om at aflevere Signe. Vi kunne da også høre Signe stikke i et hyl, da vi kørte bilen ud af indkørslen. Det var godt, at det var Dann, der kørte, ellers var vi aldrig kommet afsted. Det var svært at skulle gå fra hende. Men vi kunne samtidig ikke forestille os et bedre sted at få vores lille prinsesse passet. 

Det var en lidt underlig tur i bilen. Vi har været vant til, at Signe i hendes korte liv har været sammen med en af os eller os begge. Kun de få gange hun er blevet passet af vores forældre, har vi været væk fra hende begge to (det er sket 3 gange). Derfor var det meget underligt, at vi sad sammen i bilen, uden Signe var med os. Lene havde da også en lille klump i halsen. Men igen vidste vi, at hun var i gode hænder. 

Vel ankommet til feststedet gik der ikke længe før at vi modtog en SMS fra Rikke, som skrev, at hun havde været ked af det i starten, men nu var hun faldet til ro og legede med Silke og resten af familien. Så slappede vi begge af. Omkring klokken 2o fik vi så en besked mere, hvor der stod, at hun var faldet i søvn uden problemer og lå fredeligt og sov. Efter den nød vi bare den gode mad, vin, selskab m.m., som følger med sådan en dejlig bryllupsfest. 

Natten for os gik sådan nogenlunde. Vi savnede hende nok begge, men fik da sovet lidt. Glæden var stor, da vi havde spist morgenmad og skulle hen og hente hende. Hun lå og sov formiddagslur, da vi ankom. Så kunne vi få tid til at snakke lidt med Rikke og Christian. Det var gået rigtig fint og hun havde kun været ked af det lige efter vi tog afsted. Ellers havde hun leget, spist og sovet og, håber vi, hygget sig. 

Alt i alt var det en rigtig positiv oplevelse, for vi hyggede os og Signe var i gode hænder og hyggede sig også. Tak Rikke og Christian fordi I gjorde det nemmere for os at undvære vores lille prinsesse.

/Lene

P.S. Vi havde i øvrigt en fantastisk bryllupsfest hvor vi for første gang siden Signe kom til verden ikke skulle tænke på at kigge efter hende. Det var en rigtig god aften.

Signe blev døbt den 8 februar 2009. En af de mange gode gaver hun fik var en Trip Trap stol. Vi fik den som et gavekort da vi så selv kunne vælge farven. For at par uger siden var vi sammen med Signes farmor og farfar i Salling for at kigge på stole. Vi endte med at vælge en i sort da den passer bedst ind i vores hus. Sammen med stolen købte vi det tilbehør man kan, det vil sige sele, puder og babysæt.

Stolen kom i en masse forskellige dele – på samme måde som møbler fra Ikea. Dann fandt derfor værktøjskassen frem og gik i gang med at samle stolen. Efter en halv times tid var den samlet. I den forbindelse kan det anbefalesat man kigger på babysættet og puderne INDEN man samler stolen. Det gjorde Dann ikke, og som straf måtte Dann skille stolen ad hver gang for at montere de to ting. Det er ikke muligt at montere tingene uden at stolen skilles ad.

Selen har vi ikke monteret endnu. Det skyldes en kombination af at vi ikke har brug for den det første stykke tid og at Dann ikke lige havde lyst til at samle stolen en tredje gang. Den bliver monteret når og hvis vi får brug for den. Vi kan jo håbe at hun lærer at sidde roligt lige med det samme. Måske naivt, men vi kan jo håbe.

Stolen er vi rigtig glade for, da det er en hun kan vokse med. Den kan bruges de næste mange mange år som Signes stol ved køkkenbordet. Selvom hun endnu ikke kan sidde i den inden hun lærer at sidde op, så er den nu samlet og står og venter på hende.

Da vi skulle købe stolen var vi lidt uenige om farven. Dann var mest til træ og Lene var mest til sort (hvilket er helt omvendt af normalt). Lene fik sin vilje (hvilket er normalt) og vi har nu en sort stol. Vi er nu begge enige om at sort var et godt valg (hvilket også er normalt når Lene får sin vilje).

Nu venter vi bare på at Signe kan sidde selv… og vi har slet ikke travlt. De vokser jo så hurtigt de små væsner.

/Lene & Dann

Signe vågnede ca. 06:30. Som sædvanligt hører jeg hende ikke, men Lene skubbede til mig så jeg kunne stå op og tage mig af hende. Da jeg kom ind for at tage hende op af sengen blev jeg mødt af det største smil. Det føltes ligesom hun ville sige “Hej far, jeg har glædet mig til at se dig. Jeg ved at vi får en god dag i dag”. Det var måske ikke helt det hun mente, men det føltes godt.

Da det jo var min første dag på barsel, så var Lene så sød at lave en stor morgenmad til os, så der var boller, røræg og bacon på menuen. Fantastisk!

I løbet af formiddagen tog jeg fra Hørning og ind til Århus med tog. Lidt mærkeligt at Lene tog bilen på Universitet og at jeg tog barnevognen og gik til toget. Mærkeligt, men hyggeligt. Inde i byen mødtes jeg med Lone og vi havde et par hyggelige timer, hvor vi blandt andet var en tur på Emmerys.

Da jeg kom hjem fik vi sagt hej til vores nabo inden vi skulle ud og købe ind i Kvickly. Vi fik fjernet en masse flasker fra skuret og købt ind til pasta carbonara, som jeg lavede for første gang, men mere om det en anden gang.

Alt i alt en hel fantastisk dag hvor jeg på egen krop har erfaret, hvor godt humør Signe kan være i om dagen. Hun smiler og er glad konstant. Jeg glæder mig til mange dage som i dag.

I morgen er lidt anderledes da Lene skal klippes, inden hun skal på universitet, og på onsdag skal Signe og Lene i mødregruppe. Så skal jeg være helt alene. Det bliver mærkeligt at undvære hende.

Dagen i dag har ikke været som andre fridage, jeg har haft indtil nu. Jeg ved at jeg ikke skal på arbejde i morgen, eller om en uge. Jeg ved at der er lang tid til jeg skal på arbejde igen. Normalt når jeg holder fri, så er det med en bevidsthed om at de opgaver, der ikke bliver løst på min fridag skal løses dagen efter, ugen efter, etc. For første gang er det ikke sådan. Jeg ved at der er planlagt med, at jeg ikke er der i et helt kvartal. Der er intet jeg udskyder til en anden dag. Der er nogen der tager over. Ingen dårlig samvittighed over arbejde, der ikke bliver lavet. FEDT!.

Jeg glæder mig til de næste par måneder.

/Dann