Månedsarkiv: marts 2013

Tur til Lalandia

Signe hopper2. weekend i marts var det blevet tid til en tur til Lalandia sammen med hele Danns familie. Signe var vildt begejstret for at skulle i badeland og sove sammen med farmor, farfar, onkel, tante, fætter og oldemor.

Dann hentede Signe tidligt om fredagen og kørte af sted mod Lalandia. Jeg var selvfølgelig på arbejde i Esbjerg og kørte direkte mod Billund, da det ikke rigtig kunne betale sig at køre til Hørning for at køre mere end halvvejs tilbage til Esbjerg.

Vi mødtes derfor i Billund. Signe og Dann havde allerede nået at være lidt i legeland, men det syntes Signe var kedeligt, så de blev der ikke længe. Signe og jeg gik rundt og hyggede os lidt, mens Dann havde et telefonmøde og lige tog ned i huset. Da han var færdig skulle vi tre i badeland. Det var bare rigtig hyggeligt og Signe kastede sig rundt i vandet og hyggede sig.

Vi var der i ca. 2 timer, inden vi skulle op og mødes med de andre i huset. Signe var så glad for at se familien og legede rundt med dem. Aftensmaden bestod af franskbrød, rugbrød og masser af god pålæg. Signe skulle selvfølgelig også se Disney Show og spise fredagsslik, for det var jo fredag. Efter det var det sengetid.

Lørdag morgen vågnede Signe kl. 6 og vi stod op og legede lidt i stuen, mens resten af huset sov lidt videre. De vågnede løbende og kom ind til os. Vi spiste brunch sammen, inden dagen gik i gang. Signe legede gemmeleg med fætter Kasper og farmor. På et tidspunkt gemte Signe sig i gangen under min jakke og var helt stille, mens farmor og fætter Kasper snakkede om, hvor hun var henne. Lige pludselig kom hun frem fra jakken og forskrækkede dem. Det var vildt sjovt og vi var alle imponerede over, at Signe kunne tie stille så længe. Det har vi ikke oplevet før.

Signe, Dann, fætter Kasper, tante Louise og jeg tog i badeland og hyggede os der. Vi svømmede og hyggede os. Signe syntes det var sjovt at komme i spabad, især det udenfor. Det bedste var dog, at gå rundt sammen med fætter Kasper. Vi spiste også frokost sammen i badelandet og det var ret sjovt og sidde der i badetøj og spise pomfritter og andet godt.

Derefter mødtes vi med resten af familien og nogle spillede minigolf. Det var ret sjovt at kigge på. Signe var med i to runder, så gad hun ikke det mere. Efter minigolfen skulle Signe hoppe i trampolin. Det synes hun var sjovt. Inden vi gik mod huset, så Signe, Dann og jeg også lige lidt underholdning med Monky og Maja. Det synes Signe var sjovt. Vi voksne synes også, at det var ret sjovt, for de skulle stave til Monky og stavede det forkert uden at opdage det.

Aftensmaden bestod af pizza og salat. Det smagte godt og vi nød det alle. Til dessert var der is og det blev der også spist godt af. Signe havde ikke rigtig lyst til at komme i seng, for så gik hun jo glip af hygge med hele familien.

Næste morgen vågnede Signe igen tidligt og denne gang stod Dann op med hende og jeg fik lov at sove lidt længere. Vi tog os god tid i huset og hyggede os sammen, mens vi også pakkede bilen. Vi skulle først tjekke ud klokken 14, da hele Lalandia var lukket dagen efter. Efter at have sagt farvel til de andre, tog Signe, Dann og jeg i badeland. Lidt senere kom også tante Louise og fætter Kasper derhen og vi hyggede os med at lege og rutche og svømme. Efter at have været der i 2 timer, gik vi op og spiste sen frokost med onkel Kenneth inden fætter Kasper skulle prøve den nye klatrevæg.  Det klarede han super godt.

Klokken 16 gik turen hjemad efter en super god og hyggelig weekend. Vi var godt trætte alle sammen, da vi kom hjem. Men vi glæder os til næste gang, vi skal samles med familien på den måde.

/Lene

P.S. Nedenfor er lidt billeder fra turen.

Blødkogt æg

Blødkogt ægDet lyder banalt at koge et æg, og det er det egentligt også. Men når det kommer til at koge et æg “perfekt” blødkogt, så er det straks en anden sag. For mig skal det helst være sådan, at hviden har sat sig, men ikke er helt stiv endnu. Blommen må gerne være helt blød. Efter en del forsøg vidste det sig, at det faktisk slet ikke er så nemt at ramme det helt rigtigt hver gang. En masse søgen frem og tilbage på nettet afslørede at den del af forklaringen på det svære i at koge et perfekt blødkogt æg er, at der er forholdsvis lille temperaturforskel, på hvornår hviden og blommen begynder at stivne. Det er altså en relativ snæver temperatur, der skal “rammes” inde i midten af ægget.

En masse forsøg og en del undersøgelser på nettet har nu afsløret det perfekte æg for os. Dommen fra Lene er også klar “hmmmmmmm” blev der sagt første gang, jeg ramte rigtigt. Mere sagde hun ikke. Hun havde nemlig travlt med at spise æg.

Blødkogte æg kommer naturligvis aldrig til at stå alene som en ret herhjemme, men som en del af en morgenmad eller en brunch, er det perfekt. Nu hvor vi har ramt det helt rigtige, er der ingen tvivl om, at vi kommer til at bruge det lidt mere, end vi har gjort hidtil.

/Dann

Ingredienser

  • 1 æg (eller et passende antal)
  • Vand

Fremgagsmåde

  1. Fyld en kasserolle med vand, så det er næsten op til toppen (dette er i modsætning til mange klassiske metoder, hvor vandet kun lige skal dække. Det skal det ikke her for at temperaturen i vandet ikke falder for meget, når ægget kommer i)
  2. Varm vandet op uden låg på høj (8/9) varme, indtil der er en del bobler i bunden af kasserollen og den første damp begynder at komme
  3. Kom nu ægget i kasserollen
  4. Hold temperaturen i vandet, så det ikke kommer til at buldrekoge, men holder sig som beskrevet i skridt 2
  5. Efter 6 minutter tages ægget op
  6. Lad det hvile i 1 minut
  7. Ægget er nu klar til servering
  8. Velbekomme!

Bearnaise mayonnaise

Bearnaise mayonaiseHver gang vi laver bearnaise, så laver vi altid rigeligt essens. På den måde har vi en super god smagsgiver stående i køleskabet, som vi kan bruge til andre gode ting. For et års tid siden prøvede vi første gang at bruge det som starten til en mayonnaise. Lene var lidt skeptisk første gang hun smagte, men efter første smagsprøve var der ingen vej tilbage. Dette skulle vi gøre hver gang vi lavede bearnaise, og også gerne flere gange end det.

Siden er det blevet til mayonnaise med bearnaise smag mange flere gange, end vi kan tælle. Det er for længst blevet en fast del af vores madplan, da det er en kæmpe favorit for såvel Signe som Lene. At det også kun tager fem minutter at lave når først essensen ellers er klar, ja så er det en hurtig og nem dressing.

/Dann

Ingredienser

  • 1 spsk tørret estragon
  • 2 spsk hjemmelavet bearnaiseessens (mindre hvis det er købt) – se nedestående opskrift
  • 2 pasteuriseret æggeblommer
  • 250 ml. (solsikke) olie

Fremgangsmåde

  1. Lav eventuelt bearnaiseessesen (se nedenfor)
  2. Kom æggeblommerne op i en skål
  3. Hæld bearnaiseessensen op i skålen
  4. Pisk det hele godt sammen, indtil det begynder at blive luftigt
  5. Pisk nu forsigtigt ganske få dråber olie i skålen ad gangen
  6. Efterhånden som olien bliver optaget nemmere og nemmere så piskes olien i i en tynd stråle
  7. Når alt olien er pisket ned i skålen er det tid til at tilsætte den tørrede estragon
  8. Knus den tørrede estragon med hånden og drys den ned i skålen
  9. Pisk det godt sammen
  10. Mayonnaisen er nu klar
  11. Velbekomme!

Ingredienser – Bearnaiseessens

  • 3 skalotteløg
  • ½ dl og 3 spsk hvidvinseddike
  • 3/4 dl hvidvin
  • 1 spsk tørret estragon
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber

Fremgangsmåde – Bearnaiseessens

  1. Skræl og hak løgene meget fint
  2. Kom hvidvinsesdikke, hvidvin, finthakket løg, salt, peber og estragon op i en lille kasserolle.
  3. Kog blandingen ind til lidt over halvdelen af væsken er væk på mellem (5/9) varme
  4. Brug en si til at hælde blandingen over i en beholder. På den måde er det kun væsken, der er tilbage. Væsken der er tilbage kaldes bearnaiseessens. Indholdet i sien kan kasseres (eller benyttes i mayonnaisen til at give endnu mere smag).
  5. Bearnaiseessesen er nu klar

En uge med undervisning på Århus Købmandsskole

I den uge vi netop er på vej ud af, har jeg holdt ferie fra mit arbejde. Ferien har jeg brugt på at undervise i faget Projektstyring og -økonomi på Århus Købmandsskoles erhvervsuddannelser. Det er nu fem år siden, jeg første gang underviste på Købmandsskolen. For mig er det en fantastisk oplevelse at undervise. Det er en fantastisk følelse at præsentere et materiale for eleverne og jeg mærke, hvordan de flytter sig – hvordan de tager imod den nye viden, de bliver præsenteret for. Det giver mig ubeskriveligt meget energi og glæde at opleve det. Derfor er dette også en uge jeg har glædet mig til, lige siden jeg aftalte den med Århus Købmandsskole.

Jeg føler mig fantastisk privilegeret, fordi Århus Købmandsskole år på år har inviteret mig til at stå for dette fag. Det betyder, at jeg ikke kun gennemfører undervisningen, men jeg planlægger den også. Det er også mig, der udarbejder prøverne og giver karakterne. Det at være med fra start til slut er fantastisk for mig. Ikke mindst fordi jeg så super nemt kan justere, der hvor det er nøvendigt. Materialet til dagen efter bliver således justeret om aftenen og materialet til næste år bygger ovenpå de erfaringer, jeg har gjort mig de foregående år. Det at være med hele vejen i et fag, og ikke mindst at få lov til at gøre det over en årrække, synes jeg er super motiverende. Jeg håber meget, at Århus Købmandsskole inviterer mig til at undervise igen næste år.

Århus Købmandsskole er i øvrig super god til at give support til eksterne lærer. De sørger får de nøgler og materialer, jeg skal bruge. De er altid behjælpelige, hvis der er nogle specielle ting, der skal ordnes (eksempelvis noget der skal printets eller et behov for en flipover i lokalet). Jeg har aldrig mødt andet en smil og hjælp fra lærene, det administrative personale, pedellerne og ikke mindst rengørinspersonalet. Den slags support gør det nærmest til en leg at være underviser. Alt det praktiske er ordnet for en. Det er noget helt andet end de kurser/træninger, jeg laver om aftenen og i weekenderne.

I år, og de øvrige år, har eleverne på skolen været super engageret. Det er tydeligt, at de kommer for at lære. De stiler spørgsmål, tager noter og går aktivt ind i en dialog. Det er intet mindre end fantastisk at opleve, hvor engagerede, de er. Der er ingen tvivl om, at dette gør mit arbejde endnu nemmere, idet elever der gerne vil faget er noget nemmere at undervise, end nogen der “skal” være der.

Selvom ugen officielt er slut og eleverne er sendt hjem, så er jeg endnu ikke helt færdig. For de første skal jeg have rettet prøverne igennem, givet den enkelte elev karakter og ikke mindst afleveret karakterarket til skolen. Herefter skal jeg så “bare” rette materialet til så jeg har en prototype på næste års undervisning, mens erfaringerne fra dette års undervisning stadig er frisk i erindringen.

For Signe har ugen også være lidt anderledes end normalt. Jeg har nemlig afleveret hende noget tidligere, end jeg plejer, for at kunne være tidligt på skolen. Den første dag var det lidt svært at forstå, men i dag (fredag) havde hun helt styr på det og hjalp selv til med, at vi kom ud af døren. Heldigvis nåede vi lige at læse lidt sammen i sengen, inden vi for alvor gik i gang med dagen.

Fra næste uge er det så igen en “normal” uge for Signe og jeg, hvor jeg skal tilbage på arbejde. Det bliver helt sikkert også godt.

Alt i alt har det været en fantastisk uge. En uge jeg håber at gentage igen næste år.

/Dann