Mandag den 23. august 2010 skete det, som vi har bekymret os om et stykke tid. Signe regnede ud, hvordan hun åbnede både hoveddøren, de tre terrassedøre i underetagen og ikke mindst også vinduerne på overetagen. Udover at være pave stolte over hendes evner, så kom der naturligvis også en smule bekymring. Vi har allerede nu et par gange opdaget, at hun stod ude foran huset og vinkede til os, eller at hun var gået ud på vejen for at lege med andre børn.

Det er fedt at Signe selv kan åbne døre og vinduer, men også ret skræmmende, at hun nu er i stand til at løbe væk eller til at åbne et vindue i en højde, hvor det bliver farligt for hende at falde ud. Vi har derfor været ekstra over hende siden hendes nye opdagelse.

På trods af at Dann ikke vil have en afspærring internt i huset, så var han helt med på idéen om, at vi skulle have børnesikring på vinduer og døre. Ganske simpelt fordi hun kunne risikere at slå sig, blive væk eller det der er endnu værre. Derfor ringede Lene om tirsdagen til Velfac (dem der har lavet vores vinduer og døre) og fik bestilt børnesikring. Den ankom i denne uge, og med hjælp fra en nabo og Signes farfar er de nu blevet monteret i samtlige vinduer og alle terrassedøre. Hoveddøren kan vi låse, og hun har endnu ikke regnet ud, hvordan man klare den forhindring.

Hængslerne var relativt nemme at montere, da de passede ind i det ”vinduessystem” vi havde i forvejen. Det krævede dog hjælp, da der manglede en brugsanvisning, da vi fik leveret hængslerne, og selvom installationen er super enkelt så er den ikke indlysende.

Af pædagogiske årsager vil vi stadig sige nej, hver gang Signe prøver at åbne en dør, men det er helt fantastisk rart ikke at skulle bekymre sig om, hvorvidt hun finder på at løbe væk eller om hun skulle falde ud af et vindue, når man ikke lige er sammen med hende.

Vi glæder os over Signes udvikling og ikke mindst at der findes så nemme løsninger der gør, at vi kan passe på hende.

/Lene & Dann

Den første tur vi tog på i vores ferie, efter vi kom hjem fra Frankrig, var til Randers Regnskov. Der kørte vi op tirsdag den 24. august 2010. Turen var inspireret af den gode tur, vi havde til dyrehaven og af en masse gode oplevelser med dyr i løbet af vores tur til Frankrig. Derfor var vi helt sikre på at Signe skulle opleve nogle flere dyr i vores ferie. Randers Regnskov var første stop på turen.

Fra vi kom ind af døren til vi gik igen en del timer senere, var der en helt enorm begejstring at mærke hos Signe. Lige inden for indgangen er der et lille akvarium, og straks sagde hun “Fiskar”, og så var vi ellers i gang. Akvariet var helt klart det største hit, da vi brugte utrolig lang tid der. Men også aber, fugle og bare det at gå rundt i kuplerne var rigtig sjovt.

Både Lene og jeg var enige om at besøget skulle være for Signes skyld, så vi tog os tid til at gøre lige som Signe gerne ville. Det betød en rigtig hyggelig tur for os alle, hvor vi gik en del i ring, gik frem og tilbage og så det samme rigtig mange gange. Signe ledte an og vi fulgte efter. Heldigvis ville hun gerne have en hånd, når der var stejlt, glat eller lignede. Hun kiggede også hele tiden tilbage for at være sikker på, at vi var der… og så ville hun da også gerne op et par gange i løbet af turen.

En af de første ting vi oplevede i den store kuppel var en fordring af søkøerne. Her fik Signe lov til at tage noget salat og komme det over i vandet til fiskene. Det var et kæmpe hit, og hun blev ved med at sige “mere”. Det var der heldigvis mulighed for hos den venlige dyrepasser, der gav plads til at Signe kunne være med.

Vi havde så god en oplevelse, at vi straks købte årskort (gælder året ud) og vi har også brugt dem allerede. I går var vi nemlig afsted igen. Signe var mere træt end sidste gang, men der er ingen tvivl om, at hun var begejstret for at være tilbage. Hun gik meget målrettet ned til fiskene og brugte lang tid på at løbe rundt, fortælle om hajen og i øvrigt bare snakke om (og måske med) fiskene. Efter lidt tid skulle vi videre og hun ville ud i kuplen. Lidt senere igen ville hun tilbage, og sådan fortsatte den tur. Vi blev der i ca. 3 timer inden det var tid til at Signe skulle hjem, så hun kunne få noget søvn. Hun endte (selvfølgelig) med at falde i søvn i bilen og sov under turen hjem, men så heller ikke længere… man skal jo nødigt gå glip af noget 🙂

Desværre glemte vi vores kamera under første besøg, men i går havde vi det med, så nedenfor er lidt billeder fra den tur.

De to besøg i Randers Regnskov har været helt fantastiske, og vi er helt sikre på, at vi kommer tilbage mindst en gang mere i år…. og vi glæder os allerede til at se “Fiskar” igen.

/Lene & Dann

En af de første ture vi tog i vores ferie var til Randers Regnskov. Signe var helt vildt fascineret af alle dyrene, men det var uden tvivl dem der levede i vand, der var mest spændende. Det var ved akvarierne, at vi brugte langt hovedparten af vores tid. Der var derfor ingen tvivl om, at vi skulle på en tur mere, der fokuserede meget mere på “fiskar”.

Der var slet ikke nogen tvivl om hvor vi skulle hen. Vi skulle selvfølgelig i Kattegatcentret. Derfor tog vi til Grenå den 26. august 2010. Det blev til en helt fantastisk tur, hvor Signe trak os med rundt mellem den ene slags fisk efter den anden.

Det er helt fantastisk, når vi kan mærke på Signe, at hun er begejstret over det hun ser. Hun kommer med nogle små “hvin” og peger begejstret, mens hun fortæller om, hvad hun ser. Desværre er det langt fra alt hun siger vi kan forstå, men derfor kan vi jo godt dele hendes begejstring. Vi kan heller ikke undgå at få lidt af hendes begejstring igen. Tænk sig den enorme begejstring for at se og lære om den verden, vi bor i.

En del af Kattegatcentret består af et stort akvarium med hajer. I bunden af det akvarium er der en tunnel, man kan gå igennem og se på hajer og andre fisk fra bunden. Signe må have været gennem den gang mindst 20 gange. Hver gang var hun lige begejstret for, hvad hun så.

Mens vi var der skulle sælerne fodres. Vi havde egentelig regnet med at det ville være et stort hit, men hverken dette eller hajfordringen var noget, hun blev særligt begejstret for. Derimod var det et stort hit bare at få lov til at se alle de flotte fisk.

Ligesom i Aqua, så har Kattegatcentret også en række små bassiner med fisk, hvor man må røre ved fiskene. Signe opdagede godt fiskene deri, og hun ville også godt kigge på dem, men hun havde ikke lyst til at røre ved dem. Det ændrede sig, da vi tog på besøg i Aqua – her var hun helt vild med at røre ved fiskene.

Vi håber at kunne nå en tur til Kattegatcentret inden vores ferie slutter, og mon ikke Signe her får lyst til at røre fiskene?

Besøgt var rigtig godt, så vi er helt sikre på at vi kommer igen et par gange i løbet af det næste års tid… vi skal jo se på “fiskar”.

/Lene & Dann

P.S. Forældrene syntes også det var spændende, men fik ikke set så meget, da det var for Signes skyld vi tog derop, så hun satte tempoet.