Månedsarkiv: maj 2009

Hvidløgsmayonnaise

HvidløgsmayonnaiseLene er ret glad for mayonnaise, så jeg tænkte at vi da skulle have vores egen med lidt hvidløg i. Formålet var at lave noget andet dip til lidt brød end den tapanade med tomat og hvidløg vi havde stående.

Som sagt så gjort. Personligt er jeg ikke meget for mayonnaise, og derfor heller ikke for denne opskrift, men Lene mente at det smagte godt og at jeg gerne måtte lave det igen.

/Dann

Ingredienser

  • 1 tsk sennep
  • 1 knivspids cayennepeber
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 æggeblommer
  • 1 fed hvidløb
  • 1 dl olivenolie (evt mere hvis man synes)
  • 1 dl rapsolie

Fremgangsmåde

  1. Pres hvidløgene ud i en morter, og stød hvidløget sammen med 1 tsk olivenolie indtil det hele er en våd hvid masse
  2. Tilsæt op til 4 spsk olie lidt ad gangen mens mortern bruges og konsistensen holdes
  3. Tilsæt de yderligere ingredienser med undtagelse af olien og stød det sammen. Tilføj evt lidt olie, hvis konsistensen kræver det
  4. Flyt det til en skål og tilsæt æggeblommerne mens der røres kraftigt rundt med et piskeris eller en maskine
  5. Tilsæt meget lidt olie ad gangen under kraftig piskning
  6. Når olien er færdig med at komme i er hvidløgsmayonnaisen færdig

En vidunderlig lyd :-)

Det er utrolig så stor glæde en lille lyd kan skabe. Lyden der skabte utrolig stor glæde her i huset, var selvfølgelig fra Signe. Hun sad på sin fars skuldre og pludselig kom der en ny lyd fra hende. Hun kluklo. Det er første gang, hun har gjort det. Hun har taget tilløb til det, men aldrig gjort det rigtigt før og i længere tid end 2 sekunder. Hun smiler rigtig tit, men aldrig med lyd på. Men nu kluklo hun. Og hvilken skøn lyd, det var. Vi blev begge to så glade og det var en fornøjelse at grine sammen med hende. 

Vi glæder os så meget til at grine med hende igen og afventer spændt, hvornår hun gør det igen.

/Lene

Summary in english: Signe laughed today for the first time. She often smiles but today is the first time se laughed with sound. So nice.

Signe 6 måneder

I dag bliver Signe 6 mdr. Sikke da tiden er gået stærkt. Det føles som om det lige var i går, hun blev født. Vi husker i hvert fald dagen/natten meget tydeligt. Vandet gik 23.45 den 16. november. Vi tog ind på hospitalet uden de store forventninger. Vi regnede egentlig bare med, at de ville sende os hjem igen efter at have tjekket, at alt var i orden. Glæden var stor, da vi fik at vide på hospitalet, at babyen ville komme til verden indenfor 24 timer, fordi vandet var gået. Jordemoderen ville have fødslen sat i gang så hurtigt som muligt. Derfor blev fødslen sat i gang med ve-drop. Det gik stærkt og kl. 8.20 kom den sødeste lille pige til verden. 

Vi nyder meget at være forældre, selvom det selvfølgelig er ret hårdt til tider. Signe er som regel en glad pige. Hun nyder at ligge og lege for sig selv og putte alting i munden. Men hun nyder også at sidde hos os. Hun er begyndt at øve sig i at vende sig fra ryggen til maven, men det er ikke lykkedes hende endnu. Alt skal i munden, hvis det overhovedet kan komme det. Også egne fingre, andres fingre og sågar næser.  Hun vil også gerne have fat i alt, hvad der kommer forbi. Nogle gange lykkedes det og andre gange bliver hun ked af det, når det ikke gør. Her i sidste uge fik hun fat i uroen over puslebordet. Desværre fik hun så godt fat, at hun rev en af elefanterne ned. Hun kiggede meget underligt på den og forsøgte at sætte den på plads igen, for hun viste da godt, hvor den hørte til. Hun er i det hele taget blevet meget mere opmærksom på sine omgivelser. Hun ser alt omkring sig og ser ud til at bearbejde det.

Hendes dagsrytme er ca. sådan her:

  • Klokken 5.30 – 6.00 vågner hun
  • Får mad og leger m.m. indtil ca. klokken 9, hvor hun bliver lagt til at sove
  • Sover ca. 3 timer.
  • Vågner og får grød og leger m.m.
  • Bliver lagt  ud at sove igen ca. klokken 15 og tager ca. 2 timer. 
  • Vågner og får grød og leger og bliver lagt i seng omkring klokken 20.
  • Og sover så til næste morgen.

Det kan vi vist ikke klage over. Hun er en dejlig pige og det er en fornøjelse at være sammen med hende.

Tiden er gået rigtig stærkt og vi glæder os til de næste mange måneder sammen med Signe.

kh

de stolte forældre

 

Short summary in english: Signe is now 6 months old. We remember her birth as it was yesterday. She smiles and is a wonderful little girl. She puts everything in her mouth and wants to grab everything. She wakes up at 5.30 to 6 in the morning. Sleeps from 9 to 12, is awake 3 hours, sleeps 2 hours and is awake until 8 o’clock where she i put in bed again. That is an avarage day.

Aftensmad af det vi lige havde

Dagens ret: Hvad vi lige havdeDen 30. april skulle vi have noget varm mad om aftenen, men jeg havde ikke haft tid til at købe ind, og der var ikke mange ting i køleskabet. Det betød, at er måtte tænkes lidt og det endte med den ret, der kan ses på billedet.

Det smagte rigtig godt, selvom sammensætningen måske var lidt for improviseret. Salaten, gulerødder og brød var lidt sommeragtig, mens kødet i flødesauce var lidt for “tungt” til den dag.

Retten bestod af okseinderlår i flødesauce, brød, gulerødder og en hurtig salagt af agurker og peber. Det smagte rigtig godt  på trods af, at sammensætningen måske ikke var perfekt.

Gulerødderne skrælles og skæres i skiver og små stave. Stavene steges evt. kort på en pande i meget lidt olie.

/Dann

Ingredienser til købet

  • Kød i strimler eller steaks
  • 1 spsk provencal krydderi (eller timian)
  • 2 spsk olie
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 1½ dl fløde

Fremgangsmåde til kødet

  1. Skær kødet i stykker
  2. Svits kødet hurtigt på panden i lidt olie
  3. Tilsæt provencal krydderiet
  4. Tilsæt salt og peber
  5. Skru ned på svag varme og tilsæt fløden på panden
  6. Server straks fra panden med saucen. Bemærk at der er meget lidt ekstra sauce da det hænger fast på kødet.

Salat med agurk og peberIngredienser til salat

  • 1 agurk
  • 1 rød peber
  • ½ dl olie
  • 1 hvidløb
  • 1/4 dl eddike
  • ½ tsk salt
  • 1/2 tsk timian

Fremgangsmåde til salat

  1. Skær agurk og peber i små tern (ca 3-4 mm). Salaten smager rigtig godt, og det kan anbefales at tilføje andre lignende ingredienser: rødløg, andre pebertyper, tomat, etc.
  2. Kom det i en skål
  3. Pres hvidløget og bland det med olie, eddike, salg og timian
  4. Lad dressingen trække i en halv times tid
  5. Bland med salaten og server straks

Snoet brød i flere farverIngredienser brød

  • 2 x 1/2 dl olie
  • 2 x 4 dl hvedemel
  • 2 x 25 gram gær
  • 2 x 1½ dl mælk
  • 2 x 1 tsk salt
  • 2 tsk karry
  • 3 spsk tomatpasta

Fremgangsmåde brød

  1. Brødet skal laves i to skåle. I begge skåle blandes hvedemel og salt
  2. I den ene blandes karry også i
  3. Varm mælken op til den er lunken og bland gæren og olien i
  4. Hæld halvdelen af mælken i den skål med karry
  5. Tilsæt tomatpasta til mælken og bland det sammen
  6. Hæld blandingen i den anden skål
  7. Ælt indholdet sammen i hver sin skål
  8. Lad dejen hæve i 15 minutter
  9. Rul dejen ud til 2 ruller (en pr. skål)
  10. Rul rullerne rundt om hinanden, og placer dem på en bageplade
  11. Lad det hæve i mindst 15 minutter
  12. Bag i 20 minutter ved 200 grader. Ovnen skal dog være varmet op til 250 grader når brødene kommes i, herefter skrues ned. Kom også gerne lidt vand med i bagningen i ovnen.