Månedsarkiv: maj 2009

Udsættelse af specialeaflevering :-(

I dag skulle jeg have afleveret mit speciale. Men for 3 uger siden blev jeg klar over, at jeg simpelthen ikke kunne nå at aflevere til tiden. Jo måske kunne jeg aflevere noget, men ikke noget jeg kunne stå indenfor selv. Og det havde jeg det rigtig skidt med. Derfor tog jeg den hårde beslutning, at jeg måtte be om udsættelse af afleveringsfristen. Derefter blev der skrevet en mail til studienævnets sekretariat og dagen efter havde jeg udsættelsen på plads. 

Det er ikke alle, der sådan bare lige kan få udsættelse af afleveringsfristen. Jeg kunne få det, fordi jeg har været på barsel med Signe og den tid går fra i de 6 mdr., man nu har til at lave sit speciale. Når man har født, kan man holde 6 mdr. barsel.  Jeg skulle oprindeligt have afleveret 30. januar, men pga. barsel gik jeg glip af 3 1/2 måneds skrivetid. Den tid blev så lagt oveni barselsperioden, som ifølge skolen sluttede i maj. Og vupti, så har jeg en ny afleveringsfrist, der hedder 1. september. Der er længe til, men jeg afleverer så snart jeg overhovedet kan. Det bliver, når jeg er nogenlunde tilfreds med det, jeg har fået skrevet.

Det betyder, at jeg stadig knokler løs, når jeg har muligheden for det. Jeg sidder på uni og skriver. Jeg har ikke nogen studieplads, så jeg må kæmpe om pladserne på jura-bibliotekets læsesal sammen med alle andre eksamenslæsende. Det er nogle gange ret trælst for der er meget larm, men det er bedre end at være hjemme. Hjemme ville jeg aldrig få lavet noget, for så vil jeg hellere bruge tiden sammen med Signe og Dann. Det er dog ret hårdt, at være væk fra min dejlige familie og vi har ikke så meget tid sammen alle tre. Jeg tager så tidligt afsted, som jeg kan og kommer hjem omkring klokken 18. Det giver ikke meget tid til at være sammen. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at få afleveret. Og jeg skal snart have afleveret… 

/Lene

Personligheds- og udviklingspsykologi er bestået

Jeg fik den 1. maj 2009 besked om at jeg var bestået det seneste fag på psykologiuddannelsen: Personligheds- og udviklingspsykologi. Opgaven handlede om hvordan forskellige teoretiske tilgange til selvet kan bidrage til en forståelse af mennesket i det postmoderne samfund.

Med beståelsen af den opgave har jeg nu bestået to fag på psykologistudiet:

Traditionen tro er jeg i gang med en ny opgave på studiet. Denne gang i socialpsykologi, hvor fokus for opgaven er betydningen af roller for menneskers sociale interaktion både nutidig og set i et historisk perspektiv.

Opgaven skal afleveres på mandag og jeg arbejder lige nu hårdt på at få den færdig. Det er lidt svært ved siden af at være sammen med Signe. Når hun er vågen er jeg sammen med hende, og når hun sover kigger jeg på opgaven.

Når opgaven engang er afleveret, så har jeg, hvis jeg består, pause på psykologistudiet indtil september hvor næste semester starter. Den pause skal bruges på at læse pensum i de fag jeg har haft indtil nu… der er nemlige lige et par ting der mangler at blive læst. Det er næsten en tradition for mig ikke at nå at læse hele pensum i semestret, men det bliver så læst efterfølgende. Man kan jo ikke have noget i reolen der ikke er læst.

/Dann

Signe vender sig

Dette er et lidt forsinket indlæg. Det burde nok være skrevet for 3 uger siden. Signe vendte sig for første gang fra maven til ryggen for 3 uger siden. Første gang var mens hun lå i sofaen. Dann sad ved siden af hende, mens hun lå på maven. Han kiggede væk og da han så på hende igen, lå hun på ryggen. Helt uden brok denne gang. Dann jublede og roste en lettere uimponeret Signe. Hun havde jo bare vendt sig. Der gik ikke mange minutter inden jeg havde en jublende Dann i telefonen, der stolt fortalte om vores datters præstation. For os var det ret stort.

De næste gang hun fik vendt sig, skete det mere i frustration over, at blive lagt på maven. Men efterhånden fik hun mere styr på, hvordan man gør det og nu vender hun sig, når hun har lyst. Det har så resulteret i, at det er sjældent, at hun ligger ret længe på maven. Det er sjovere og bedre at vende sig. 

Hun er i øvrigt en dejlig og smilende pige. Når man henter hende om morgnen, får man et stort smil og det selvom klokken er 5 eller 7. Hun kan sagtens vågne klokken 5 og være helt vildt frisk. Det kniber mere med forældrenes friskhed så tidligt, men man glemmer, at man er træt, når man ser hendes store smil. Man kan se på hende, at hun glæder sig til en ny dag sammen med en.  

Udviklingen går så stærkt. Hun øver sig i at vende sig den anden vej, uden det dog er lykkedes indtil videre. Hun er også blevet god til at sidde op med lidt støtte fra os forældre. Tøjstørrelsen bliver skiftet tit, og det gør blestørrelsen i øvrigt også. Hun vokser det bette pus.

/Lene