Så kom dagen hvor hovedopgaven skulle forsvares. Klokken 13:05 (vejlederen var forsinket) startede vi og omkring 15:00 var vi færdig og havde fået en karakter (7 – dvs. 8 eller 9 på den gamle velkendte skala). Herefter skulle vi (Jeppe som jeg skrev sammen med og jeg) naturligvis lige have en sidste øl i Klubben.

8½ år efter jeg startede på Handelshøjskolen i Århus er jeg færdig. Jeg kunne indtil i dag kalde mig HA og HD i organisation. Fra i dag har jeg “vundet” nedenstående nye titel der skal på CV’et når jeg engang får tid:

Dansk: cand.merc i regnskab & økonomistyring
Engelsk: Master of Science in Business Administration, Accounting and Control

På den ene side er det tomt at være færdig – jeg mener hvad skal jeg så forbedrede mig til en gang hvert halve år når jeg ikke har flere eksamener? På den anden side er det en ret fed fornemmelse at være færdig. Jeg kan ikke undgå at være lidt stolt. Hvem skulle have troet det?

Det er på mange måder en mærkedag – en milepæl. På den anden side så er en bestået kandidateksamen normalt noget der betyder at man skal i gang med at søge arbejde og i øvrigt begive sig ind i de voksnes rækker. Nu er det jo bare sådan at jeg har et fuldtidsarbejde, som jeg efterhånden har haft lidt tid. Så jobjagt står den ikke på. Og voksen, ja det bliver jeg nok aldrig helt. Så selvom det er en milepæl på mange måder, så har den ikke så mange praktiske implikationer som man normalt forbinder med at bestå sin afhandling og være færdig som ny og frisk kandidat.

Det mest mærkelige for mig er at jeg nu ikke længere er studerende. Det er slut med studierabat. Det er også slut med at sige at jeg er studerende, hvis jeg ikke lige gider bruge lang tid på at forklarer hvad mit arbejde går ud på. Begge dele vil jeg savne.

Hvad så nu?

I dag tager Lene og jeg ind til Århus for at fejre at jeg nu er kandidat. Vi ved endnu ikke hvad vi skal, men hun har lovet at jeg må bestemme 😉

På lidt længere sigt skal jeg til at overveje om jeg vil i gang med en ny uddannelse. Hvad det eventuelt kunne være er jeg ikke klar over, men en ting er sikkert. Jeg holder lige et par måneder fri uden at have et studie hængende over hovedet. De næste par måneder kan jeg derfor koncentrere mig fuldt ud om mit “studiejob”.

Hvad fremtiden bringer vil jeg ikke bekymre mig om i dag – jeg vil i stedet fejre at jeg er færdig!