Siden Signe er begyndt at spise den samme mad som os, har vi mærket et behov for at få lidt mere struktur på vores aftensmad. Vi har tidligere spist, når maden har været færdig – og gerne tæt på 19. Det går bare ikke længere når vi har Signe. Klokken 19 er hun snart på vej i seng ,så der er det for sent at spise. Tidligere købte vi ind til aftnens mad på dagen. På den måde kunne vi frit vælge, hvad vi lige havde lyst til, og så blev det lavet og spist, når det var klart. Det går bare ikke helt længere, nu skal vi jo både sikre en varieret kost og vi skal sikre at vi spiser på faste tidspunkter.

Derfor har vi indført en madplan herhjemme. En helt fantastisk idé for os, da det har en række fordele. For det første får vi planlagt en varieret kost – det er både sundt og lækkert at spise varieret. For det andet kan vi nu købe ind en eller to gange om ugen og ikke hver dag , som vi har gjort tidligere. For det tredje har vi sparet en del penge på indkøb, da vi nu kan planlægge efter at bruge ingredienser helt. Køber vi eksempelvis kartofler i en uge, så skal det typisk bruges to gange, og derved har vi brugt alle dem, vi har købt. Tidligere vil vi have endt med at smide nogle af kartoflerne ud.

Madplanen bliver primært lavet ud fra de opskrifter, vi har lavet gennem tiden. Det er dog ikke helt godt nok til Dann , så i weekenden har han fået lov til at eksperimentere. Da vi jo har ferie i øjeblikket, så behøver det ikke kun være i weekenden, der bliver eksperimenteret. Normalt er det kun i weekenden at nye ting kan blive afprøvet. De tager typisk lidt længere end den times tid, der er til hverdag, og Dann vil gerne bruge god tid på at hygge sig med madlavningen. Det er derfor i weekenden, der er tid til de nye ting.

Vi laver vores madplan søndag aften, hvor vi også lige snakker ugen igennem. Herved får vi styr på, om vi begge er med til aftensmad eller om en af os ikke er hjemme den aften. Madplanen bliver ikke altid overholdt til punkt og prikke. Det sker jo at vi får andre planer, så vi ikke er hjemme, så vi får gæster eller noget helt tredje. Det sker også tit at vi bytter om på dagene og sidst men ikke mindst så sker det også, at vi bare har lyst til noget andet. Det ændrer dog ikke ved, at vi overholder selve formålet med madplanen: færre indkøb, mere varieret kost og mad til tiden.

Madplanen har været i brug et par måneder og det virker rigtig godt. Vores aftner er blevet bedre for Dann, da han nu ikke står i køkkenet hele tiden efter han kommer hjem fra arbejde. Det er også blevet nemmere og mere effektivt at købe ind (vi har nu for første gang nogensinde en seddel med, når vi køber ind).

Dann kan godt lide at være spontan, så han har været noget usikker på idéen, selvom det var ham der kom med forslaget. Erfaringen har dog fjernet enhver tvivl. Det er blevet sjovere at lave mad, da det er mere spændende mad, end hvis man “lige skal finde på noget hurtigt” som det tit var tidligere. Lene er også ret godt tilpas, da det betyder bedre og mere varieret kost. Alt i alt så har alle vundet ved, at vi har lavet madplanen.

Vi har endnu ikke helt styr på hvilke elektroniske værktøj, vi skal bruge til madplanen, så indtil nu er det papir og blyant, men vi er så småt i gang med at overveje OneNote, som en del af det nye Office Live. På den måde kan vi deles om en notesbog, hvor vi laver madplanen og indkøbslisterne.

Alt i alt har madplanen været en success i vores lille hjem – meget mere end vi havde håbet på.

/Lene & Dann

Jeg har været så heldig at få lov til at holde et helt kvartals barsel sammen med Signe. Det var en helt fantastisk tid sammen med Signe. I løbet af min barsel har jeg været på en masse ture med hende. Det var mens Lene var ved at lave sit speciale på Universitet, så når vi var på tur var det kun Signe og mig.

En lidt sjov oplevelse fra de ture, som jeg blev mindet om, da vi for et par dage siden var i Kattegatcentret var den diskrimination af mænd med (små) børn, der sker alle vegne. Det var helt tydeligt på skiltet i Kattegatcentret der henviser til, at der er en pusleplads. Man kan se på skiltet at det er en kvinde, der skal bruge puslepladsen, og ganske rigtigt, så er puslepladsen også placeret på dametoilettet. Heldigvis var Signe sammen med både mor og far på denne tur, så jeg slap for at gå ind på dametoilettet for at give min datter en ny ble.

Dette er langt fra et enestående tilfældele. I CityVest eksempelvis er der kommet et “mor barn” afsnit, hvor småbørn kan få noget at spise. Der husker jeg også tydeligt alle de steder det er sådan, hvor der står for mor og barn. Da jeg var på barsel spiste Signe stadig mælk af flaske,  så vi havde tit behov for at sidde et roligt sted. Her var jeg tit udsat for at der på skilte stod kun for kvinder eller at det lå i sammenhæng med dametoiletterne.

Heldigvis har jeg aldrig mødt nogle skæve blikke, når jeg har brugt et dametoilet for at pusle om min datter, eller når jeg er gået gennem en dør, der kun er for mor og datter… men jeg kan ikke undgå at tænke lidt over det. Tænk sig at næsten alting er indrettet efter, at det er mødrene der skal tage sig af deres børn. Hvorfor må jeg som far ikke tage mig af min datter? Mens jeg var på barsel følte jeg mit tit lidt diskrimineret og den følelse blev jeg lige mindet om i Kattegatcentret.

Jeg er naturligvis godt klar over at det i langt de fleste tilfælde er mødrene, der holder det meste barsel sammen med deres børn, og at det derfor kan være praktisk at skrive mor og barn. Jeg har også forståelse for at det måske ikke er hensigtsmæssigt at kommet en pusleplads ind på herretoilettet, men kan man i det mindste ikke komme en pusleplads ind på handicap toilettet, så jeg som far ikke skal ind på dametoiletterne?

Mange hilsner

Signes far.

P.S. Vi havde et helt forrygende besøg i Kattegatcentret, så dette er på ingen måde for at brokke mig over dem.