Månedsarkiv: august 2010

Hvorfor må mænd ikke pusle om deres børn?

Kun kvinder kan pusle deres børnJeg har været så heldig at få lov til at holde et helt kvartals barsel sammen med Signe. Det var en helt fantastisk tid sammen med Signe. I løbet af min barsel har jeg været på en masse ture med hende. Det var mens Lene var ved at lave sit speciale på Universitet, så når vi var på tur var det kun Signe og mig.

En lidt sjov oplevelse fra de ture, som jeg blev mindet om, da vi for et par dage siden var i Kattegatcentret var den diskrimination af mænd med (små) børn, der sker alle vegne. Det var helt tydeligt på skiltet i Kattegatcentret der henviser til, at der er en pusleplads. Man kan se på skiltet at det er en kvinde, der skal bruge puslepladsen, og ganske rigtigt, så er puslepladsen også placeret på dametoilettet. Heldigvis var Signe sammen med både mor og far på denne tur, så jeg slap for at gå ind på dametoilettet for at give min datter en ny ble.

Dette er langt fra et enestående tilfældele. I CityVest eksempelvis er der kommet et “mor barn” afsnit, hvor småbørn kan få noget at spise. Der husker jeg også tydeligt alle de steder det er sådan, hvor der står for mor og barn. Da jeg var på barsel spiste Signe stadig mælk af flaske,  så vi havde tit behov for at sidde et roligt sted. Her var jeg tit udsat for at der på skilte stod kun for kvinder eller at det lå i sammenhæng med dametoiletterne.

Heldigvis har jeg aldrig mødt nogle skæve blikke, når jeg har brugt et dametoilet for at pusle om min datter, eller når jeg er gået gennem en dør, der kun er for mor og datter… men jeg kan ikke undgå at tænke lidt over det. Tænk sig at næsten alting er indrettet efter, at det er mødrene der skal tage sig af deres børn. Hvorfor må jeg som far ikke tage mig af min datter? Mens jeg var på barsel følte jeg mit tit lidt diskrimineret og den følelse blev jeg lige mindet om i Kattegatcentret.

Jeg er naturligvis godt klar over at det i langt de fleste tilfælde er mødrene, der holder det meste barsel sammen med deres børn, og at det derfor kan være praktisk at skrive mor og barn. Jeg har også forståelse for at det måske ikke er hensigtsmæssigt at kommet en pusleplads ind på herretoilettet, men kan man i det mindste ikke komme en pusleplads ind på handicap toilettet, så jeg som far ikke skal ind på dametoiletterne?

Mange hilsner

Signes far.

P.S. Vi havde et helt forrygende besøg i Kattegatcentret, så dette er på ingen måde for at brokke mig over dem.

Pasta med citron/persillepesto

Pasta med citron/persillepestoI aften skulle vi derfor prøve en variation af en opskrift, vi har set i en kogebog. Det skulle være pasta, men i stedet for en traditionel tomatsauce skulle det være en pesto med citron og persille. Det smagte utrolig godt, og kan anbefales som en alternativ sommerret – specielt her i sommerhalvåret, da den er lidt frisk. Vi drak ikke vin til, men jeg vil tro at den gør sig rigtig godt til en kold tør hvidvin.

Indkøbet til retten var faktisk lidt svært, da der skal bruges både citroner, der ikke har fået en overfaldebehandling og en speciel pecorino ost. Begge dele kunne vi ikke få i de butikker, vi har i  byen, så jeg endte med at tage til Metro, hvor jeg var så heldig at finde begge dele. Det kan derfor anbefales at købe ind på forhånd til denne ret, da det kan være svært at finde alle ingredienserne.

Selve pestoen tog lidt lang tid for mig at lave, da det var første gang, men jeg er sikker på at det om et par gange bliver en hverdagsret, som kommer ind i vores madplan på et tidspunkt. Indtil da må det forblive en weekendting. Man kan snyde lidt med tiden ved enten at købe pastaen eller ved at lave pestoen i forvejen.

Lene var meget begejstret for maden. Retten kan anbefales, og det er helt sikkert en, vi skal have igen.

Ingredienser

  • Frisk pasta – gerne hjemmelavet – lavet med 100% hvidt mel
  • 1½ citroner der ikke er overfladebehandlede
  • 50 gram pinjekerner
  • 1 1/4 dl olivenolie
  • 100 gram parmesan (ost)
  • 1½ håndfulde nippet bredbladet persille
  • 40 gram pecorino (ost)
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber

Fremgangsmåde

  1. Kom halvdelen af pinjekernerne i en morter og stød dem til en mos – skal føles som når man laver pesto
  2. Hæld de moste pinjekerner over i en ovnfast skål
  3. Kom resten af pinjekernerne i skålen
  4. Tilsæt også salt og peber
  5. Pres de 1½ citron og kom saften over i skålen
  6. Riv skallen fra citronerne og tilsæt den i skålen
  7. Riv 80 gram parmasanost og kom det i skålen
  8. Riv pecorino osten og kom den i skålen
  9. Halvdelen af persillen hakkes meget fint og kommes i skålen
  10. Kom olivenolien i skålen og rør godt rundt
  11. Riv nu nogle pæne stykker parmasanost ud af de sidste 20 gram og kom dem i en lille skål
  12. Tilføj resten af persillen til den lille skål med parmasanost. Denne skål skal bruges til at komme på den færdige ret.
  13. Varm en stor gryde vand, så der kan koges pasta
  14. Saucen skal nu varmes lidt op så osten smelter en lille smule. Det kan gøres i en ovn, men det kan også gøres ved at lade skålen stå på toppen låget af den gryde, man varmer vandet til pastaen i.
  15. Kog pastaen efter anvisningerne og lad pastaen dryppe af i et dørslag
  16. Tag gryden fra varmen.
  17. Kom pastaen tilbage i gryden og hæld saucen ud over pastaen.
  18. Bland nu saucen godt rundt i pastaen (lidt ligesom når man laver carbonara)
  19. Anret portionerne og kom persillen og den groft skårne parmasan fra den lille skål over retten.
  20. Velbekomme