Seinfeld – The Complete Series

DVD samling med SeinfeldDa jeg var på vej hjem fra arbejde i går sagde Lene at hun havde en lille overraskelse til mig. Det viste sig at være min “nu er du kandidat” gave. Efter en hyggelig tur inde i byen for at spise aftensmad (Kebab og Pizza) og et hurtigt indkøb i Føtex kom vi hjem. Jeg fik gaven og kunne straks se hvad det var: Seinfeld – The Complete Series.

Jeg har altid (siden jeg som barn opdagede det første gang på Sky One) været ret vild med Seinfeld. Tidligere har jeg dels prøvet at optage så meget som muligt fra TV på video, men de videobånd blev lånt ud og blev væk hos ham der lånte dem. Jeg har også tidligere købt sæson 1-5 af Seinfeld, men da jeg lånte de fleste af dem ud (til en anden end ham med videobåndene) blev de stjålet, og det ser ikke ud til at vi nogensinde får dem igen. Fik jeg nævnt at jeg ikke låner min nye samling ud?

Lene har lovet at hun godt vil se nogle afsnit sammen med mig (selvom hun egentlig ikke kan li’ Seinfeld). Jeg er også ret sikker på at hun ikke brokker sig når jeg griner meget højlydt (Seinfeld er en af de få ting der får mig til det) midt om natten når jeg sidder oppe for lige at se et afsnit mere.

Logo fra Seinfeld DVD samlingJeg er super glad for min gave, og jeg glæder mig utroligt meget til se den. Den første DVD blev allerede set i går. Desværre går der nok et stykke tid inden jeg får tid til at se de næste da jeg dels gerne vil have læst lidt fra min bogreol og dels skal jeg have forberedt mig til uge 8 (mere om det på et andet tidspunkt). Men jeg glæder mig utroligt meget til at se dem – både de gamle klassikere (eks. The Contest) og alle de nye afsnit som jeg ikke tidligere har set.

Hvis der er nogen der vil mig noget efter uge 8, så kan I ganske givet finde mig med en kold cola liggende foran fjernsynet med Seinfeld på DVD afspilleren.

BSc i psykologi skulle det så ikke være…

Efter at være blevet færdig med min cand.merc har jeg undersøgt mulighederne for at tage en bachelorgrad i psykologi. Jeg har haft fat i Århus Universitet og Københavns Universitet. Meldingen fra de to steder er den samme. Det er i praksis ikke muligt at blive optaget på et universitetsstudie hvis man allerede har en kandidatgrad. Denne betingelse gælder inden der kigges på karaktergennemsnit. Undtagelsen er hvis alle pladserne på et givent studie ikke bliver fyldt op. På psykologi bliver pladserne desværre altid fyldt op.

Objektivt set kan jeg selvfølgelig sagtens forstå hvorfor vi som samfund prioritere at få flere til at tage en uddannelse fremfor at gøre det muligt for nogen at tage to. Men i min egen lille verden er jeg lidt skuffet – en drøm der ikke kan opnås. Øv.

Det betyder desværre at jeg må droppe den plan. Jeg er i øjeblikket ved at undersøge mulighederne for at læse psykologi på VUC, Folkeuniversitetet eller en privat uddannelse. Ulempen ved alle de muligheder der findes er at det ikke er en akkrediteret uddannelse på samme måde som en bachelor eller en kandidat. Altså ikke et officielt internationalt anderkendt papir som kan bruges til noget på sigt.

Ja, jeg kunne læse en MBA eller en (ekstra) HD men lige nu har jeg mest af alt lyst til at prøve noget andet – og gerne noget “med mennesker”.

Nå, jeg fortsætter med at kigge mig lidt omkring. Gode forslag modtages gerne.

Et par bøger er læst

Læste bøger de sidste 14 dageNu hvor jeg er blevet færdig med min cand.merc har jeg langt om læge fået lidt tid til at kaste mig over en (ret stor) bunke af ulæste bøger. De sidste 14 dage er således gået med at læse (når jeg ikke lige har haft et par andre småting). Det er dejligt befriende at se bunken af ulæste bøger bliver (lidt) mindre. Samtidig er det fantastisk at få læst lidt igen. Jeg bliver tit inspireret af at læse – både personligt og fagligt. Det er på mange måder mit lille pusterum i en travl hverdag. Indtil nu har jeg fået læst bøgerne til højre på siden.

Bøgerne får jeg primært som medlem af en bogklub under Børsens Forlag. Men fra tid til anden køber jeg også andre bøger som jeg får anbefalet aller “falder over” på nettet. Det sidste eksempel på en sådan læst bog er War Diaries 1939-1945. Igennem tiden er det blevet til en helt del bøger jeg har fået læst. Alle dem som jeg stadig ejer er skrevet ned på en lille liste her på hjemmesiden. Listen er ikke opdateret med de bøger jeg lige har læst (dem på billedet ovenfor).

På bogreolen er der en lang række bøger som jeg håber at kaste mig over i den kommende tid. Da jeg løbende får/køber nye bøger, så går der nok lidt tid inden jeg får læst dem alle. Jeg håber på at jeg bliver færdig i år, men man kan jo aldrig vide. Måske jeg skulle holde lidt ferie for at få læst 🙂

Nedenfor er der et billede af de ulæste bøger der ligger i bogreolen (derudover er der to bøger der ligger et andet sted).

Bogreol der skal læses

Jeg troede aldrig…

… at jeg ville blive så glad for et 7-tal. Men det blev jeg i går. Min eksamen i civilproces, som jeg tog, da jeg var syg, gav mig et 7-tal. Det var bare så dejligt. Så nu er jeg godt igennem eksamen for denne gang med to 7-taller og et 10-tal.  Nu holder jeg lidt fri og skal starte i skole igen på onsdag og skal finde emne til mit speciale. Jeg skal dog lige komme over lidt sygdom, der kom snigende og irriterer mig. Men sikke da fedt med et 7-tal…

/Lene