Den første hverdag i påskeferien startede relativt sent. Signe vågnede først 0730. Signe og jeg var alene hjemme, idet Lene var på arbejde. Dagen startede med at Signe gik ind til mig i “mors og fars seng”. Her legede vi lidt “gæt et dyr”. Det er en leg, hvor en af os siger en masse ting om et dyr, og den anden skal gætte, hvad det er. Eksempelvis: Det er et dyr, det har fire ben, det har en hale, det kan godt lide mennesker, det siger vuf osv. osv…

Efter vi havde hygget lidt mindede jeg Signe om, hvad planen var for i dag: Vi skulle på tur til Esbjerg. Her skulle vi besøge mors arbejde og ikke mindst i badeland. Da Signe først lige havde tænkt over det, så var hun nærmest allerede på vej ud af døren. Det er længe siden jeg har oplevet hende spise morgenmad og tage tøj på så hurtigt. Hun var klar ude ved bilen, nærmest inden jeg havde fået tøj på.

Turen startede med at vi tog bilen til Skanderborg Station. Herfra tog vi toget og kørte til Fredericia. Signe glædede sig til at køre i tog. Efter vi fandt vores pladser i toget var Signe super god til at sidde stille og tale med mig hele turen. Jeg havde ærlig talt forventet, at det ville blive til en del løben frem og tilbage i toget, når turen nu varede en times tid. Men der var ingen problemer. Vi legede gæt et dyr, vi talte om turen vi var på, det vi skulle opleve og alle de ting, vi kørte forbi. Lige pludseligt var vi i Fredericia og det var tid til at stå af.

Vi vinkede behørigt farvel til toget, inden vi gik ned i forhallen på banegården. Der var nemlig 30 minutter til det næste tog, vi skulle med. Vi købte noget tyggegummi i en butik og hyggede os ellers med at løbe lidt rundt, kigge på tingene på banegården og ellers bare snakke.

Efter 20 minutter gik vi hen for at finde toget, vi skulle med. Da det kom gik vi straks ombord og gik lidt frem og tilbage for at finde en plads. Her fandt vi et sted at sidde, hvor der også var lidt andre børn og en hund. Signe snakkede rigtig fint med de andre, der dog stod af i Vejen, så resten af turen måtte Signe nøjes med far. Det var helt tydeligt, at Signe nu glædede sig rigtig meget til at besøges mors arbejde og hun spurgte konstant om, hvornår vi var i Esbjerg.

Da toget endelig ankom til endestationen (Esbjerg) gik vi ud af toget, gennem banegården og afsted mod at finde Lenes arbejde. Efter ca. 15 minutters gang var vi fremme. Signe var noget træt af den lange gå tur, men hun var også utrolig spændt på at se mors arbejde. Da vi kom ind på rådhuset kiggede hun sig lidt omkring og vi spurgte efter mor i receptionen. Vi blev vist op af en trappe og ringede så til Lene for at spørge om vej. Vi gik ned af en gang og pludselig kunne vi se mor!

Signe var meget begejstret for at se mors kontor. Hun mødte en masse mennesker. En af dem gav hende også lidt slik. Hun fik lov til at tegne en tegning på mors kontor og hun fik den store rundvisning, så hun kunne se det HELE. Midt i rundturen var det også tid til at spise lidt. Vi gik derfor i kantinen for at få noget at spise. Signe kunne ikke helt finde noget hun kunne lide, men så var kantinedamen så sød at lave en rugbrød med det pålæg, Signe allerhelst ville have. Hun følte sig meget speciel!

Besøget på Lenes arbejde nærmede sig sin afslutning. Nu skulle vi videre til næste stop i Esbjerg. Her havde vi aftalt, at Signe og jeg måtte låne bilen og tage den en tur til et badeland. Det lå kun 5 minutters kørsel væk, men vi mente at det nok var for langt at gå for Signe, der allerede var træt. Vi lånte derfor bilen og kørte i badeland: Danmarks Svømmestadion.

Badeland var lige efter Signes hoved. Vi var i vandet i næsten fire timer. Der blev leget, svømmet, hoppet og alt hvad der ellers hører sig til. I løbet af dagen fandt Signe en pige ved navn Naja, som var fem år. Hun var super sjov at lege med, så i ca. to timer var de uadskillelige  Da klokken havde passeret fire og det var tid til at hente mor igen, måtte vi vende næsen mod omklædningsrummet. Det havde været super hyggeligt i badelandet og vi vinkede pænt farvel, da vi tog derfra.

Fra badelandet gik turen ned for at hente mor. Her besluttede vi os for at gøre endnu en af de ting, Signe havde ønsket sig: Vi tog på restaurant  Helt konkret gik turen til Jensens Bøfhus, hvor vi fik noget godt mad og Signe fik en kæmpe portion is til dessert. Efter en hyggelig aftensmad, gik turen hjem igen.

Vi fandt bilen og begyndte den lange tur hjemad. Signe holdt sig vågen hele vejen. Vi kom hjem omkring 20:30, hvorefter det var direkte i seng for Signe. Vi afslutter altid en dag med at spørge, hvad det bedste ved dagen har været. Hun havde meget meget svært ved at vælge hvad det var, men hun endte med at sige hele turen 🙂

Påskeferien er startet godt, og for mig er den startet med en masse “alene tid” med Signe, hvor vi har kunnet hygge og snakke sammen. Det er fantastisk at mærke, hvordan hun er blevet så stor, så hun faktisk er hyggeligt selskab. Jeg glæder mig til resten af ferien.

/Dann

I 1 års julegave fik Signe en CD-afspiller. Den har været flittigt brugt lige siden. Den har haft sin faste plads i stuen, hvor Signe altid har haft en CD i den. Den er så blevet startet, når hun havde lyst til musik. Musikken er blevet skiftet løbende og hver gang har Signe været begejstret. Der er tit trykket på knappen med pilen (play) for at høre musik. Der er blevet sunget med. Der er blevet danset og der er blevet hygget med hendes veninder.

I løbet af det sidste år er det blevet lidt mindre,efterhånden som hun har fundet ud af, hvordan hun finder noget tilsvarende på en iPad. Alligevel er CD-afspilleren nu blevet godt brugt til at hygge sig med musik.

Signes skuffelse var derfor stor, da den gik i stykker for et par uger siden. Hun trykkede og trykkede på knapperne, men intet skete. Desværre viste det sig, at den ikke kunne repareres. Den skulle smides ud. Det var Signe rigtig ked af, så der er vist ingen tvivl om, at hun nu ønsker sig en ny.

/Dann

Signe har hele sit liv haft en puslekommode på hendes værelse. En kommode med et skab og skuffer. På toppen har der været en plads til, at hun kunne ligge, da hun var lille for at få skiftet ble. Nu er Signe jo blevet stor. Derfor har jeg længe gået og tænkt på, at pladsen til at få skiftet ble skulle fjernes og kommoden skulle gøres lidt mere til Signes.

I søndags skulle det være. Signe og jeg fandt værktøjskassen frem og vi gik igang med at bygge kommoden om, så den blev lidt mindre og så det kun var skuffer og skabet, der var tilbage. Signe var med til at skrue på det hele og syntes det var vildt spændende at være med til at bygge om på hendes værelse på denne måde.

Da vi havde fået bygget kommoden lidt om, måtte Signe vælge hvor den skulle stå. Herefter talte vi om, hvordan tingene på hendes værelse nu skulle stå. Der blev flyttet om på hendes bord og på kasserne med hendes legetøj. Da indretningen af værelset var på plads gik vi igang med den store oprydning. Alle kasserne med legetøj blev tømt ud på gulvet og indholdet sorteret. Signe valgte, at der skulle være en kasse til hendes bamser, en kasse til udklædning og en kasse til resten. Da det var på plads (tog lidt over en time, da vi også skulle have god tid til at lege med tingene undervejs) skulle hendes nye kommode indrettes. Vi aftalte, hvad der skulle være i skufferne og hvad der skulle være i skabet. Hun var selv med til at komme tingene i skufferne og valgte selv, hvad der skulle være hvor.

Da værelset var færdigt var Signe meget stolt af hendes nye værelse. Ikke kun havde hun nu fået en del mere gulvplads, men hun havde også fået meget mere styr på hendes ting. Siden oprydningen har Signe været god til at komme tingene tilbage på plads, når hun har leget med det, eller når det er tid til at gå i seng. Hun er også helt tydeligt meget stolt af, at hun nu har hendes ting i kommoden og ikke mindst at hun har valgt, hvad der skal være hvor.

For mig har det været fantastisk at mærke, hvordan Signe har taget ejerskab for hendes “nye” værelse, for hvordan det hele er organiseret og ikke mindst hvordan hun helt tydeligt ønsker at holde det på den måde, som det er nu. Næste skridt i “opgrader Signes værelse” er en dybdegående oprydning i hendes tøjskab. Det tager vi i en af de kommende uger. Det er ikke så meget for Signes skyld, som det er for min, da det vil gøre vores morgner med at vælge tøj meget nemmere. Mon ikke vi får tid til at kigge på den oprydning i løbet af påskeferien? Det tror jeg.

Signe er glad for hendes “nye” værelse. Nedenfor kan I se lidt billeder fra processen.

/Dann

Hvad gør man, når der ikke er mere toiletpapir på rullen? Ja det er da ganske simpelt, man henter selvfølgelig en ny rulle. Det er en selvfølge for os voksne, og er nu også blevet det for Signe.

For en måneds tid siden opdagede jeg, at Signe rodede i et skab. Jeg spurgte, hvad hun lavede og hun fortalte stille og roligt, at hun hentede toiletpapir. “Nå, gad vide hvor det skal rulles ud henne” tænkte jeg straks, men mine bekymringer blev gjort til skamme. Signe tog toiletrullen og gik ovenpå med den. Her satte hun den fint på holderen efter hun behørigt havde fjernet den tomme rulle, foldet den sammen og smidt den i skraldespanden.

Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne. Kæben må have hængt ned til gulvet. Signe gik bare forbi mig og bemærkede ikke, at hun havde gjort noget specielt. Vi har aldrig bedt Signe om at skifte toiletrullen og vi har heller aldrig fortalt hende, hvor de nye ruller ligger. Hun må have opfanget, hvordan vi har gjort og så kopieret det. For hende var det helt naturligt og noget hun har gjort en del gange siden. Et par gange har vi “fanget” hende i at bruge en del mere toiletpapir end nødvendigt for at få lov til at skifte rullen. Hun beder ikke om ros eller opmuntring, men synes det er er fedt at skifte rullen.

Dette lille eksempel er et udtryk for en ting med Signe, der sker mere og mere i øjeblikket. Hun begynder at rydde op efter sig selv, hun tager af bordet, hun dækker bord og mange af tingene gør hun, uden vi beder om det. Det er sjovt at se, hvordan hun i løbet af de sidste par måneder er begyndt at tage en masse nye ting til sig på denne måde. Jeg glæder mig bare til at se, hvad det næste bliver.

/Dann