I onsdags blev Signe 2 år. Tænk sig, at der er gået hele 2 år siden hun kom til verden og ingenting kunne og se på hende i dag; hun er en pige med egen vilje og holdninger og hun kan selv… Hun bliver sur og hidsig, hvis hun ikke får lov selv. Et eksempel er, når hun skal ud og køre i bil. Hun skal selv kravle ind i bilen og op i stolen, selvom det er svært og det tager lang tid. Hvis man prøver at hjælpe bliver hun sur og græder hysterisk i noget tid. Så vi forsøger at lade hende kravle ind selv, men når man har travlt, er det ikke lige sagen. Så må man leve med hysteriet.

Dann og jeg snakkede om, hvordan vores liv så ud uden hende. Vi kan nærmest ikke huske det. Hun er så naturlig en del af vores liv i dag og vi kan ikke forestille os livet uden hende. Vi snakker nogle gange om, hvordan det må være at sove lige så længe man vil en dag i weekenden, og hvordan vi, før Signe kom til, havde masser af tid til os selv. Og selvom vi nogle gange savner disse ting, vil vi ikke undvære hende. Hun er fantastisk. Hun lærer og udvikler sig nærmest fra dag til dag. Sidste lørdag sad jeg og talte til fem og så kom det lige så kækt fra Signe: “fem, seks, syv”. Det havde jeg ikke lige set komme, men er så stolt af hende. Hun tager også fat i ting og tæller til tre i takt med, at hun tager disse ting. Det virker som om, at hun har forstået ideen med tal. Det er altså stort.

Lige for tiden skal vi passe på med, hvad vi siger, for hun gentager alt. Så hvis man bander, får man ordene lige i hovedet igen. Nogle gange er det lidt svært at overholde. Men det er også hyggeligt. Vi får også masser af krammer og våde kys og vi elsker det. Det er fantastisk, at vi efterhånden kan forklare hende ting og at hun for det meste forstår, hvad vi vil have hende til. Det er ikke altid, hun har lyst til at udføre det, vi siger, men hun får chancen. F.eks. er det bedst, hvis hun selv går op ad trappen, når hun skal i seng, for så går helle putteritualet bare bedre. Og de fleste aftener går hun selv, omend det nogle gange tager lidt lang tid, at få hende til at gå op ad trappen. Hun er i det hele taget ikke meget for at skynde sig og det forstår man jo godt.

Hendes fødselsdag blev holdt i to omgange. I lørdags var min familie med til at fejre hende med brunch og kagemand. I onsdags var det så Danns families tur. De kom til aftensmad, hvor vi også fejrede Danns storebrors kærestes fødselsdag, som falder samme dag. Signe var dog ikke helt klar på at holde fødselsdag, for hun sad og så Nemo, da gæsterne ankom. De fik pænt at vide, at hun skulle se Nemo først og så måtte de vente. Hun fik dog pakket gaver ud og hygget og hun havde en god aften, hvor hun dog kom lidt sent i seng. Morgenen startede med hygge og så kom hun lidt senere i dagpleje. Kl. 15 tog Dann og jeg så op i dagplejen og fejrede hende sammen med hendes dagplejemor og de øvrige børn. Det var også hyggeligt.

Vi håber, at Signe havde en god dag. Det havde vi. Og tænk sig at hun nu allerede er 2 år gammel. Hun er vores lille pige, men samtidig er hun blevet så stor. Det er en fornøjelse at være forælder til Signe. Vi glæder os til årene, der kommer.

/Lene

Vi har i dag været til barnedåb hos nogle af vores gode venner. Det lidt specielle er, at det var i København. Derfor blev bilen pakket og vi kørte i morges afsted mod København. Signe sov heldigvis det meste af turen til København, men i skrivende stund (sidder tæt på Slagelse i bilen) er hun lysvågen og hygger sig på bagsædet.

Barnedåben var utrolig hyggelig, præsten gjorde det godt, kirken var flot, gæsterne var søde, maden var god, vejret fantastisk og børnene ville gerne lege med Signe. En rigtig rigtig hyggelig dag.

Signe klarede turen rigtig flot, men det bedste for hende var uden tvivl, at vi var på besøg i et hjem, hvor der nu er tre børn. Det betød et rent mekka med legetøj hun ikke kendte og muligheden for at lege på en helt fantastisk mindre legeplads, de havde i haven. Signe nød virkelig at prøve alle de nye ting – både udenfor og indenfor.

Noget af det sjoveste var en stor rutsjebane, en trampolin og en politibil hun kunne køre i. Vi syntes det var så sødt, at vi tog et par billeder af det, som kan ses nedenfor. Sjælland må derfor været et utroligt sjovt sted i Signes verden.

/Lene  & Dann

P.S. Smart at man kan uploade billeder direkte fra mobilen, og så ordne dem på hjemturen i bilen med en internetforbindelse!

Vi har i dag været en lille tur i Kattegatcentret på et par timer. Signe er blevet rigtig glad for at se på fisk, både i Randers Regnskov, det første besøg i Kattegatcentret og ikke mindst Aqua i Silkeborg, hvor hun også rørte ved en masse fisk. Derfor var vi enige om, at vi skulle en tur forbi Kattegatcentret i dag, og når vi nu har et årskort, så skal det da udnyttes.

Signe fik fortalt, at vi skulle besøge Kattegatcentret, og det var helt tydeligt, at hun glædede sig meget til det. På vej op til Kattegatcentret faldt Signe i søvn i bilen. Da hun vågnede var vi næsten fremme, og det første hun sagde, da hun vågnede, var ”fiskar”. Det var ligesom hun vidste, at vi snart var fremme.

Straks vi kom ind var hun på vej rundt. Hun skulle lige se en masse fisk, og hun ville også meget gerne over til et rørebassin, hvor man kan stikke fingrene ned og ae fiskene. Desværre er de bassiner de har i Kattegatcentret lavet til store børn og voksne. Fiskene svømmer helt nede ved bunden og der kan Signe ikke nå ned.

Der var dog et bassin med fisk tæt på overfladen. Desværre var det så højt, at Signe ikke kunne komme derop. Det krævede at vi løftede hende, og når hun føler, at hun bliver holdt ud over vandet, så bliver hun bange og har ikke lyst til at røre ved fiskene. Derfor blev det ”kun” til lidt vandpjask på den udendørs legeplads og i et af rørebassinerne… men altså uden at røre ved fisk. Det var tydeligt, at Signe blev lidt skuffet. Det fikser vi ved at tage tilbage til Aqua i løbet af efteråret.

Heldigvis blev hun meget glad for at se ”sine” hajer og andre små fisk igen. Sælerne var også meget mere spændende denne gang, og området omkring dem kunne man jo så også lige løbe rundt på mens man kiggede – smart.

Alt i alt nød Signe (og hendes forældre) besøget rigtig meget. Det var specielt tydeligt at se på Signe, der blev rigtig sur, da hun fik besked på, at vi snart skulle hjem. Selvfølelig er det lidt træls at hun bliver sur, men omvendt er det en dejlig bekræftelse på, at hun har haft det godt. Heldigvis varer det kun 30 sekunder, indtil hun finder ud af at vi ikke ombestemmer os, så er hun tilbage til at være sig selv igen.

Besøget i Kattegatcentret var også den sidste tur vi skulle på i ferien som en ferieaktivitet. Det har været super fedt at være af sted og se så mange ting i vores nærområde – ting som både Signe og vi har nydt.

Vi glæder os til at komme igen!

/Lene & Dann

P.S. Det blev ikke til lige så mange billeder som sidste gang, men lidt blev der da taget:

Signe er efterhånden blevet meget interesseret i, hvad der foregår på køkkenbordene, når vi laver mad. Indtil nu har vi løst det ved, at hun må sidde på køkkenbordet uden at kravle rundt på det. Det er dog en løsning der har bekymret os lidt i forhold til hendes sikkerhed og til, at hun ikke selv kan vælge, hvornår hun vil op og ned.

Derfor har vi et stykke tid ledt efter en skammel eller noget ligende, som vi kan have i køkkenet til Signe, så hun selv kan kravle op og være med i en højde så hun kan se og nå køkkenbordet og det, der ligger på det. Vi fandt lige det vi ledte efter i Ikea for næsten 14 dage siden. Her købte vi en sort skammel som straks blev taget hjem. Efter en dags tid hvor den lå og ventede på at blive samlet, tog Signe og Dann fat og fik den samlet. Signe hjalp med at finde skruer og komme dem i huller (nogengang også de rigtige huller). Hun hjalp også til med at skrue skruerne i og med at få trykket det hele sammen. Det tog lidt længere tid end normalt at samle denne lille skammel, men det var meget hyggeligere end det havde været, hvis hun ikke var med. Hvor er det altså fedt at hun både kan og vil hjælpe sin mor og far. Se nedenfor hvor der er et par billeder af hvordan hun hjælper med at samle skamlen.

Signe er rigtig glad for skamlen. Hun har lært, at den er nem at flytte rundt på gulvet, efter vi har kommet noget filt under benene. Derfor bliver den flittigt skubbet rundt til der hvor hun gerne vil op, og så kravler hun ellers op, og er med.

Nu hvor Signe har adgang til køkkenbordet har det betydet, at hvad der før var ”sikker havn” nu er blevet en yderst udsat zone. Alt hvad der ligger på bordene skal lige undersøges – inklusiv vandhanen og vasken der er bleget brugt flittigt.

Det bedste ved at Signe har fået skamlen er nu, at hun selv kan bestemme, hvornår hun gerne vil kigge med, og hvornår hun vil noget andet. Det har blandt meget andet betydet, at hun har været med til at bage, har været med til at lave pasta og meget meget mere. I dag har hun bl.a. hjulpet med at røre æg sammen med mælk, salt og peber, så vi kunne lave røræg. Det er super hyggeligt at lave mad, når Signe på den måde gerne vil være med og hjælpe. Heldigvis har vi her i ferien altid tid til at gøre det i hendes tempo.

Nu hvor Signe er i stand til at komme op på køkkenbordene, så har vi også aktiveret børnelåsen på komfuret, så vi er sikre på, at hun ikke kommer til at brænde sig ved et uheld. Smart at den slags er indbygget.

/Lene & Dann