Signe er rigtig glad for at køre i tog. Det var derfor naturligt for hende at svare “Køre tog” da vi spurgte hende, hvad hun gerne ville lave i dag. Når man stiller et så åbent spørgsmål, så skal vi naturligvis også være villig til at gennemføre det (inden for nogle grænser naturligvis). Derfor blev bilen pakket og Lene kørte Signe og mig til Skanderborg station. Her gik vi ind i kiosken og købte et par pølsebrød og noget vand. Derefter satte vi os på peronnen og snakkede om alle de fine tog, der kørte forbi. “De kører så stærkt” blev der sagt mange gange om de tog, der ikke stoppede på Skanderborg station, men som bare kørte igennem. Billedet her er fra ventetiden på stationen.

Efter ti minutters ventetid kom vores tog og vi gik forsigtigt ombord med hinanden i hånden (der er jo langt ned mellem peronnen og toget). Da vi først var inde i toget var Signe (som altid) meget begejstret. Hun gik frem og tilbage i toget og kiggede sig omkring. Inden længe (fem minutter) var vi fremme ved Hørning station og vi kunne stå ud af toget. Her blev vi mødt af Lene, der stod og ventede på os. Et eventyr var slut, og der er vist ingen tvivl om at både Signe og hendes far havde en fantastisk (om end kort) tur. Det er fantastisk for mig at opleve Signes glæde og entusiasme samt ikke mindst hvordan hun så gerne vil dele det med mig. Hun fortæller lystigt om alt, hvad hun selv oplever eller hvad vi oplever sammen.

Dette er langt fra første gang Signe kører i tog. Det har hun gjort en del gange efterhånden, og hun er lige fascineret hver gang. Vi har taget toget ind til Århus flere gange, og vi har også taget et tog hjem, hvor enten Lene eller jeg har taget toget med Signe og den anden har så taget bilen hjem (hvis vi altså var i bil). Det er helt sikkert også noget vi kommer til at gøre i fremtiden. Det er de små glæder, der betyder noget i hverdagen, og dem er der heldigvis mange af. I øjeblikket er det helt sikkert togture og rulletrapper, der er det største hit. Vi har således også præsteret at tage en tur ind til Århus med det ene formål at vi skulle køre på rulletrapper… og så tager man naturligvis toget derind 🙂

Det er skønt at være Signes far!

/Dann

Signe skulle i Djurs Sommerland i søndags. Det var planen, at hun skulle derop sammen med hendes fætter Kasper og med hendes farmor og farfar. Altså uden mor og far. Men med relativ kort varsel blev planen lavet om og det endte med at vi alle tre tog til Djurs Sommerland sammen med fætter Kasper, Danns bror og kæreste samt ikke mindst Signes farmor og farfar.

Det var en fantastisk idé. Vi var meget spændte på, hvad Signe ville sige til det. Hun er jo super glad for Randers Regnskov, Kattegatcentret og Aqua (hvor vi har et årskort til alle stederne), men hun har ikke rigtig prøvet nogle forlystelser i løbet af det sidste års tid. Da vi ankom var Signe lidt forsigtig og var ikke meget for at prøve de forskellige ting, men det ændrede sig i løbet af dagen. Inden vi kom hjem havde Signe prøvet en mini udgave af “Colorado River”/”Træstammerne” i Djurs Sommerland – altså en vandrutsjebane. Hun var også i en anden mini rutsjebane, hun red på en “hest” sammen med sin mor, hun kørte i et lille tog rundt på en bane og hun sejlede i en båd. Derudover var det et kæmpe hit at være i det store legeland, de har deroppe (det havde vi regnet med, da det også var et stort hit i Lalandia). Sidst men ikke mindst, så nød Signe at hoppe på trampolinerne.

Vi havde regnet med, at der var masser af mennesker og at vi nok ville komme til at stå i kø. Men virkeligheden var heldigvis meget anderledes. Der var ikke særlig mange mennesker og vi stod meget lidt i kø. Vejret havde sikkert noget med det at gøre, da metrologerne havde forudset en del regnvejr. Og det regnede da også en gang i mellem, men heldigvis var det korte byger, der hurtigt var overstået.

Det var også et kæmpe hit for Signe at være deroppe sammen med sin fætter Kasper. “Kom nu Kasper”, “Hoppe med mig Kasper?”, “Kasper prøve den?” var sætninger der blev sagt mange gange. Det var også først da Kasper gerne ville med, at Signe skulle prøve den “farlige” mini udgave af Træstammerne. Kasper er fantastisk til at tage sig af Signe, han lader hende være med og gør sig virkelig umage for at være sød ved hende.  Derudover er det jo altid godt, når farmor og farfar er med og når far tilmed har bagt pølsehorn man kan gå at spise af, ja så tror jeg faktisk ikke det kan blive bedre.

Det var også super sjovt for os voksne, at resten af familien var med, da der så var mulighed for at prøve de forskellige forlystelser sammen med både Kasper og hans far. Det gjorde det lidt sjovere, at vi også selv kunne prøve andet end det, der var sjovt for Signe.

Signe var så begejstret for dagen og ikke mindst selvskabet, at hun slet ikke havde tid til at sove. Dermed blev det også en af de første dage, hvor Signe ikke har sovet til middag og klarede sig gennem dagen uden at blive sur eller træt. Det var imponerende. Hendes store begejstring var også skyld i, at vi købte et sæsonkort på vej ud. Vi har helt sikre på at vi kommer til at udnytte det til både Djurs Sommerland og til at få rabat på entreen til Legoland.

Alt i alt var det en helt fantastisk dag, som vi bare glæder os til kan gentages.

/Lene & Dann

P.S. De billeder vi tog fra dagen kan ses nedenfor:

I dag er det 2½ år siden, at Signe kom til verden. Og sikke da tiden er gået hurtigt. Vi kan slet ikke følge med. For 2½ år siden var Signe en dejlig nyfødt pige, der ikke lavede andet end at sove og spise.

Siden da er der sket rigtig meget. Den første skelsættende ting var, da hun lærte at møve sig fremad på Lenes fødselsdag den 15. juli 2009. Inden da havde hun også lært at sidde selv. Hun havde selvfølgelig også lært en masse andet, men det er bare de skelsættende ting, som vi husker. Hun lærte også ret hurtigt at kravle op ad trappen. Det kunne hun faktisk, før hun kunne kravle hen af gulvet.

22. december 2009 gik Signe sine første egne skridt midt i Bilka. Under nytårsferien øvede hun sig rigtig meget og blev helt god til det. I dag går, løber og hopper hun. Alle skelsættende begivenheder for os. For Signe er det jo bare en del af udviklingen.

Signe startede i dagpleje i juni 2009. På det tidspunkt kunne hun ikke rigtig noget. Hun kunne sidde og det var det. Hun spiste også stadig grød og fik erstatning i flaske. I dag er hun rigtig glad for at gå i dagpleje. Hun elsker at komme derop og glæder sig hver dag. Hun leger rigtig godt med de børn, hun går sammen med. Desværre holder de to ældste snart, da de skal i børnehave. Men heldigvis skal Signe også snart i børnehave, så det er ikke så længe, hun kommer til at opleve at være den ældste. Signes dagplejemor er fantastisk og vi har slet ikke ord for, hvor glade vi er for hende. Vi er så trygge ved at aflevere Signe hos hende hver dag. Signe er også bare så glad for hendes dagplejemor og der skal da også lige gives et knus, inden vi skal hjem. Hun bliver savnet, når Signe starter i børnehave om ½ år.

Et af de store hits for Signe er at komme ud og se dyr. Hun elsker dyr og især aber, fisk og hajer. Derfor har vi årskort til både Randers Regnskov, Aqua og Kattekatcentret. Der prøver vi at tage hen så tit som muligt. Signe løber som regel begejstret rundt og laver høje lyde. Turene foregår ved, at vi går hen, hvor Signe gerne vil og det nyder vi som forældre. Derudover er rulletrapper og toge også store hit. Alle tingene snakker Signe meget om, når hun har oplevet det. Vi var i Randers Regnskov i påskeferien. Det snakker Signe stadig om. Dejligt.

Sproget går det heldigvis også rigtig godt med og Signe laver fine sætninger og snakker løs. Det meste kan vi forstå, men der er nogle gange, hvor vi ikke kan finde ud af, hvad hun snakker om. Hun snakker meget om ting, hun har oplevet og set i løbet af dagen og når man så ikke lige har været med, er det nogle gange svært at gætte sig til, hvad hun snakker om. Men hun snakker bare videre og ryster lidt på hovedet af os, når vi ikke forstår hende.

I hverdagen går Signe selvfølgelig i dagpleje, men når hun kommer hjem vil hun meget gerne være udenfor. Hun vil gerne køre på scooter, gå ture og lege med de andre børn på vejen. Heldigvis bor vi et sted, hvor der er mange børn omkring Signes alder, som hun kan lege med. Hun er især glad for vores nabo-dreng, som hun kalder “min Benjamin”. Magnus som bor overfor er hun også virkelig glad for. Både Signe og hendes forældre er velkomne overalt i området og det nyder vi alle.

Signe er generelt en glad og dejlig pige og vi nyder at være sammen med hende hver dag. Vi glæder os til mange flere oplevelser med hende.

/Lene & Dann

I går morges ringede jeg til vores læge og nævnte selvfølgelig mit navn. Det resulterede i, at Signe hele vejen op til dagplejen sad og sagde “Signe Bleeker Pedersen, far Bleeker Pedersen og mor Bleeker Pedersen.” Jeg blev bare så stolt af at høre de små ord fra hende. Det er da fantastisk, at hun nu kan sige sit navn.

Signe fortalte det senere på dagen til en dreng på vejen. Han skulle da også lige vide, hvad hun hed 🙂

En anden lille hyggelig kommentar kom i dag, hvor farmor lige kom forbi, mens Signe sad og spiste. Farmor gik indenfor for at sige hej til Signe og det kom promte fra Signe: “Farmor, ik’ sko på indenfor.” Vi har jo forsøgt at lære hende, at man skal have sko på, når man skal udenfor og tage dem af, når man kommer ind igen. Man må altså ikke have sko på indendørs og det fik farmor så lige af vide. Sødt.

/Lene