Nu hvor jeg er blevet færdig med min cand.merc har jeg langt om læge fået lidt tid til at kaste mig over en (ret stor) bunke af ulæste bøger. De sidste 14 dage er således gået med at læse (når jeg ikke lige har haft et par andre småting). Det er dejligt befriende at se bunken af ulæste bøger bliver (lidt) mindre. Samtidig er det fantastisk at få læst lidt igen. Jeg bliver tit inspireret af at læse – både personligt og fagligt. Det er på mange måder mit lille pusterum i en travl hverdag. Indtil nu har jeg fået læst bøgerne til højre på siden.
Bøgerne får jeg primært som medlem af en bogklub under Børsens Forlag. Men fra tid til anden køber jeg også andre bøger som jeg får anbefalet aller “falder over” på nettet. Det sidste eksempel på en sådan læst bog er War Diaries 1939-1945. Igennem tiden er det blevet til en helt del bøger jeg har fået læst. Alle dem som jeg stadig ejer er skrevet ned på en lille liste her på hjemmesiden. Listen er ikke opdateret med de bøger jeg lige har læst (dem på billedet ovenfor).
På bogreolen er der en lang række bøger som jeg håber at kaste mig over i den kommende tid. Da jeg løbende får/køber nye bøger, så går der nok lidt tid inden jeg får læst dem alle. Jeg håber på at jeg bliver færdig i år, men man kan jo aldrig vide. Måske jeg skulle holde lidt ferie for at få læst 🙂
Nedenfor er der et billede af de ulæste bøger der ligger i bogreolen (derudover er der to bøger der ligger et andet sted).