I dag skulle vi have Signe med i Aqua i Silkeborg, da vi regnede med, at det var lige noget for hende, da der jo er fisk der.

Vi kørte hjemmefra efter at hun havde sovet middagslur og var i Silkeborg ca. 14.30. Det første hun så, da vi havde betalt indgangsprisen, var fisk. Hun rendte glad afsted og råbte “fiskar”. Vi så masser af fisk og hun var rigtig glad for at være der og rendte frem og tilbage og var glad. Der var også et rørebassin med fisk i, og der ville hun da også gerne stikke en hånd i.

Da klokken blev 15, skulle odderne fodres, og det skulle vi da være med til. Også det var et ret stort hit hos Signe. Hun pegede, snakkede og til tider råbte. Der gik dog et stykke tid, inden den ene odder kom frem, men det var ventetiden værd. Den anden odder gemte sig, og vi så den næsten ikke. Efter fodringen var slut, gik vi videre ned i parken, hvor vi så en fantastisk sø med ænder og storke og et par får. Der var hun svær at få med fra. Turen gik derefter videre til bl.a. bævere, mink og et par sorte storke.

Det var dog især et hit, da vi fandt en naturlegeplads, hvor Signe var mest glad for et rør, hun kunne kravle igennem. Det gjorde hun en del gange. Derefter fandt vi en anden del af legepladsen, hvor der var en sluse, som fordelte vand. Det var et stort hit for Signe og hun gik bl.a. over noget vand på et enkel brædde flere gange. Det var lidt farligt, men hun klarede det rigtig fint. Et andet sted var der en lidt større vandpøl, med et gangbro ovenpå. Den gik Signe og Dann over. Den så fin ud, men den var noget vippende, da de først kom derudaf. Lene var glad for, at hun var blevet på “land”. Det største hit på legepladsen var dog en rutchebane. Så snart Signe så den, gik hun over til den, kravlede op ad trappen og rutchede ned som var det den mest naturlige ting i verden. Hun var slet ikke bange eller utryg, hun hyggede sig bare. De første par gange var Lene lidt bekymret, men det gik hurtigt over, for Signe havde helt styr på det. Der kom også nogle andre børn og ville rutche og så måtte Signe vente lidt.

Efter legepladsen fik Signe lige lidt banan og så begyndte det desværre at regne, så vi måtte indenfor igen. Det var Signe ikke ked af, for der var fiskene jo. Rørebassinet blev det helt store hit og hun aede fiskene, når de kom tæt nok på. Hun synes alt i alt, at Aqua var et stort hit og det synes vi også, så vi købte et årskort hver, så vi kan komme når som helst det næste år. Kortet gælder også Kattegatcentret, som også er et stort hit for os (men mere om det en anden gang).

Så vi kommer gerne igen og håber at Signe synes det er lige så sjovt næste gang.

/Lene og Dann

P.S. Her er lidt billeder fra en rigtig hyggelig dag i Aqua.

Ja nu nærmer tiden sig, hvor Signe runder 17 mdr. Vi kan slet ikke forstå, at det virkelig er 17 mdr. siden, at vi fik vores dejlige datter ind i vores liv. Det er så svært at huske, hvad vi lavede inden vi fik hende. Ja vi havde mere tid til vennerne og familien og hyggede os rigtig meget. Og så kom Signe og nu handler det meste af vores liv om hende. Men det er vi bestemt ikke kede af.

Signe er som alle andre børn helt fantastisk. Hun er lige pludselig blevet stor. Der er intet baby over hende mere. Hun går rigtig godt nu og elsker at gå en tur med os. Hun er også så småt begyndt at løbe, omend det er lidt usikkert endnu. Da hun blev hentet i dagpleje i går af Lene, kom hun løbende. Hun var lige ved at vælte, men hun gjorde det ikke. Hun kom løbende ud for at tage imod hendes mor og da hun så havde sagt hej, var hun klar til at gå ind og lege igen med de andre børn.

Hun elsker at være i dagpleje. Hun går der sammen med Mads, der er omkring 22 mdr. og Nanna, der er  omkring 19 mdr. Dem elsker hun at lege med og lærer utrolig meget af dem. Især Nanna snakker løs og Signe suger til sig. Den sidste pige i dagplejen er Solvej (ved ikke lige, hvordan det staves). Hun er en 11 mdr. gammel pige. Signes dagplejemor er helt fantastisk. Hende er vi så glade for. Hun tager sig rigtig godt af Signe og de andre børn og vi er trygge ved at aflevere Signe hos hende. Hun elsker virkelig sine “børn” og de elsker hende. Så det er bestemt en fornøjelse at aflevere Signe et trygt sted og vide, at der bliver passet godt på hende.

Men tilbage til Signe, der jo bliver så stor. Hun snakker hele tiden nu. 80 % af tiden forstår vi ikke, hvad hun siger. Og det frustrerer nogle gange os alle 3. Nogle gange kan man bare se på hende, at hun prøver at sige noget og at det for hende er indlysende, men hvorfor forstår hendes forældre hende så ikke? Men en del forstår vi da og der er kommet rigtig mange ord til. Hun siger enkle ting som ko, hej, sko, muh, vov vov, læse, gul, blå, banan, Garfield og meget andet. Hun er også begyndt at gentage, hvad vi siger. Derfor har vi også fået lært hende at sige “tak for mad”. Vi prøver at lære hende nye ord og arbejder også på at lære hende om farver.

Hun er også begyndt at høre efter, hvad vi siger til hende. Siger vi til hende, at hun skal gå ovenpå, fordi hun skal have en ny ble, så gør hun det, hvis det passer hende. Man kan se på hende, at hun hører hvad vi siger, men nogle gange vælger hun at ignorere det. Bøjlen er også røget af hendes højstol, og hun kan nu kravle op selv og gør det også gerne, når hun er sulten. Hun kan dog ikke komme ned igen uden hjælp, hvilket Lenes familie fik lov til at opleve, da vi fejrede Danns fødselsdag 3. april. Hun var kravlet op på stolen og ville åbenbart ned igen, så hun satte bare af og landede lige på hovedet et stykke fra stolen med en meget rød kind som resultat. Et sådant stunt afskrækker hende heldigvis ikke fra at kravle op på stolen igen, men hun har ikke forsøgt at komme ned selv siden.

Signe sætter sin tandbørste på plads i skabet, når vi har brugt den. Hun sætter sig i entreen, når hun skal have sko på. Hun tænder selv sin musik i stuen. Hun kommer stadig og rækker armene op, når hun vil tages op. Hun ligger og snakker i sengen om morgenen, indtil Lene tager sig sammen til at gå ind og hente hende. Så hygger vi lidt i sengen, inden hun selv glider ned og begynder at lege. Hun er også begyndt at hjælpe med at tømme opvaskemaskinen. Hun tager et stykke bestik af gangen og giver Lene, som så ligger det på plads i skuffen. Både Signe og mor elsker det. Hun vil også gerne hjælpe med tallerkner og glas, men kan ikke rigtig endnu.

Alt det ovenstående er vores måde at sige på, at Signe er helt fantastisk. Vi er så glade for, at vi har fået lov til at være hendes forældre. Og nej det hele er ikke rosenrødt. Der er hårde nætter og endnu hårdere dage, for selvfølgelig hører hun ikke altid, hvad vi siger. Hun har også sin egen holding til tingene og hvis hun ikke får sin vilje, smider hun sig ned og græder hysterisk. Hun vil gerne alt selv, men kan ikke rigtig endnu. Det skaber selvfølgelig en del frustrationer, især når vi forsøger at hjælpe hende.  Men det ændrer ikke, at vi synes, at hun er helt fantastisk. Signe, vi elsker dig.

/Dann & Lene

Ja tiden den går hurtigt og Signe er efterhånden blevet 15 mdr. og nærmer sig hastigt 16. mdr.

Og hvordan går det så?

Ja vi synes jo, at hun er fantastisk. For hver dag, der går, lærer hun mere og mere og forbløffer os en gang i mellem. Hun har helt styr på det med at gå og kommer rundt i hele huset. Hun nyder at gå og gør det rigtigt meget. Hun går også gerne udenfor og når vi handler ind m.m. Kort sagt, hvis det kan lade sig gøre at gå, så gør hun det gerne. Og som forældre kan vi jo ikke stå for, når hun rækker en hånd ud efter os for at gå med os i hånden. Første gang hun gjorde dette, var på parkeringspladsen ved Ikea. Far havde taget hende ud af bilen for at hun kunne gå selv og tog hende så i hånden. Hun stoppede op og kiggede efter mor. Da hun havde fået mors hånd også, gik hun lige så stolt afsted. Og vi forældre var også stolte.

Signe har helt styr på at gå op ad trappen, men tør ikke bevæge sig ned af igen. Heldigvis kan man sige, for hvis hun prøvede selv, kunne det gå rigtig galt. Men med far i hånden, kan man jo sagtens være stolt over at kunne gå ned af trappen og man får da også masser af ros.

Signe har jo længe drukket selv af glas og hun kan også sagtens spise med fingrene. Det kniber mere med at spise med gaffel. Hun kan nemlig ikke få maden til at blive på gaflen, så indtil videre har vi puttet maden på gaflen og så har hun fået den i hånden og spist maden. Men her til aften fik hun lov til at prøve selv. Og sørme om det ikke lykkedes at få frikadelle på gaflen og spise det helt selv. Vi er så stolte af hende.

Hendes sprog udvikler sig også rigtig meget. Hun kan sige en del ting, bl.a. far, mor, farfar, hej, vov, muh, mæh, miav, nej, ja, tak, op, hva’ det, Nanna og Garfield og meget mere. Hun pludrer konstant, men det er ikke så meget af det, som vi forstår. Nogle gange kan man se på hende, at det irriterer hende, at vi ikke forstår hende. Vi glæder os til vi kan forstå endnu mere. Signe derimod forstår rigtig meget. Og hun er begyndt at gøre det, vi beder hende om. F.eks. skulle hun i seng her til aften og Dann siger til hende: “Signe kan du gå op ovenpå, du skal i seng” og så gjorde hun netop det. Det synes vi også er fedt. Hun er dog ikke så god til at komme, når man kalder, da hun altid har andre ting, hun hellere vil. Men det skal nok komme.

Signe hygger sig i sin dagpleje og er glad for at være der og har også en rigtig god dagplejemor. Nogle morgener brokker hun sig og vil ikke afleveres, men det er næsten ovre, inden vi er ude af døren. Det hænder også, at hun ikke har lyst til at komme med hjem, men hellere vil blive og lege med de andre børn. Det er fedt at se for os som forældre, for så ved vi, at hun er glad for at være der. Det er da også svært at være andet end glad for stedet, for hendes dagplejemor er fantastisk. Det er altid en fornøjelse for os at hente og bringe.

Er alt ved Signe så perfekt, kan man fristes til at spørge? Og det er det da næsten. Hun er en meget kærlig og sød pige, men hun flipper dog jævnligt, når hun ikke får sin vilje, men det går heldigvis hurtigt over igen. Det eneste, vi ville lave om, hvis vi kunne, er hendes morgener. Hun vågner som regel mellem 5 og 6 og det synes vi er lidt tidligt. Nogle gange er det svært at få slæbt sig ud af sin varme seng, men når man så ser hende række armene op til en, så er det tilgivet.

Vi elsker vores lille dejlige pige.

/Lene og Dann