Alle indlæg af Lene & Dann

Endnu et besøg i Kattegatcentret

Vi har i dag været en lille tur i Kattegatcentret på et par timer. Signe er blevet rigtig glad for at se på fisk, både i Randers Regnskov, det første besøg i Kattegatcentret og ikke mindst Aqua i Silkeborg, hvor hun også rørte ved en masse fisk. Derfor var vi enige om, at vi skulle en tur forbi Kattegatcentret i dag, og når vi nu har et årskort, så skal det da udnyttes.

Signe fik fortalt, at vi skulle besøge Kattegatcentret, og det var helt tydeligt, at hun glædede sig meget til det. På vej op til Kattegatcentret faldt Signe i søvn i bilen. Da hun vågnede var vi næsten fremme, og det første hun sagde, da hun vågnede, var ”fiskar”. Det var ligesom hun vidste, at vi snart var fremme.

Straks vi kom ind var hun på vej rundt. Hun skulle lige se en masse fisk, og hun ville også meget gerne over til et rørebassin, hvor man kan stikke fingrene ned og ae fiskene. Desværre er de bassiner de har i Kattegatcentret lavet til store børn og voksne. Fiskene svømmer helt nede ved bunden og der kan Signe ikke nå ned.

Der var dog et bassin med fisk tæt på overfladen. Desværre var det så højt, at Signe ikke kunne komme derop. Det krævede at vi løftede hende, og når hun føler, at hun bliver holdt ud over vandet, så bliver hun bange og har ikke lyst til at røre ved fiskene. Derfor blev det ”kun” til lidt vandpjask på den udendørs legeplads og i et af rørebassinerne… men altså uden at røre ved fisk. Det var tydeligt, at Signe blev lidt skuffet. Det fikser vi ved at tage tilbage til Aqua i løbet af efteråret.

Heldigvis blev hun meget glad for at se ”sine” hajer og andre små fisk igen. Sælerne var også meget mere spændende denne gang, og området omkring dem kunne man jo så også lige løbe rundt på mens man kiggede – smart.

Alt i alt nød Signe (og hendes forældre) besøget rigtig meget. Det var specielt tydeligt at se på Signe, der blev rigtig sur, da hun fik besked på, at vi snart skulle hjem. Selvfølelig er det lidt træls at hun bliver sur, men omvendt er det en dejlig bekræftelse på, at hun har haft det godt. Heldigvis varer det kun 30 sekunder, indtil hun finder ud af at vi ikke ombestemmer os, så er hun tilbage til at være sig selv igen.

Besøget i Kattegatcentret var også den sidste tur vi skulle på i ferien som en ferieaktivitet. Det har været super fedt at være af sted og se så mange ting i vores nærområde – ting som både Signe og vi har nydt.

Vi glæder os til at komme igen!

/Lene & Dann

P.S. Det blev ikke til lige så mange billeder som sidste gang, men lidt blev der da taget:

Signe har fået en skammel

Signe på sin nye skammelSigne er efterhånden blevet meget interesseret i, hvad der foregår på køkkenbordene, når vi laver mad. Indtil nu har vi løst det ved, at hun må sidde på køkkenbordet uden at kravle rundt på det. Det er dog en løsning der har bekymret os lidt i forhold til hendes sikkerhed og til, at hun ikke selv kan vælge, hvornår hun vil op og ned.

Derfor har vi et stykke tid ledt efter en skammel eller noget ligende, som vi kan have i køkkenet til Signe, så hun selv kan kravle op og være med i en højde så hun kan se og nå køkkenbordet og det, der ligger på det. Vi fandt lige det vi ledte efter i Ikea for næsten 14 dage siden. Her købte vi en sort skammel som straks blev taget hjem. Efter en dags tid hvor den lå og ventede på at blive samlet, tog Signe og Dann fat og fik den samlet. Signe hjalp med at finde skruer og komme dem i huller (nogengang også de rigtige huller). Hun hjalp også til med at skrue skruerne i og med at få trykket det hele sammen. Det tog lidt længere tid end normalt at samle denne lille skammel, men det var meget hyggeligere end det havde været, hvis hun ikke var med. Hvor er det altså fedt at hun både kan og vil hjælpe sin mor og far. Se nedenfor hvor der er et par billeder af hvordan hun hjælper med at samle skamlen.

Signe er rigtig glad for skamlen. Hun har lært, at den er nem at flytte rundt på gulvet, efter vi har kommet noget filt under benene. Derfor bliver den flittigt skubbet rundt til der hvor hun gerne vil op, og så kravler hun ellers op, og er med.

Nu hvor Signe har adgang til køkkenbordet har det betydet, at hvad der før var ”sikker havn” nu er blevet en yderst udsat zone. Alt hvad der ligger på bordene skal lige undersøges – inklusiv vandhanen og vasken der er bleget brugt flittigt.

Det bedste ved at Signe har fået skamlen er nu, at hun selv kan bestemme, hvornår hun gerne vil kigge med, og hvornår hun vil noget andet. Det har blandt meget andet betydet, at hun har været med til at bage, har været med til at lave pasta og meget meget mere. I dag har hun bl.a. hjulpet med at røre æg sammen med mælk, salt og peber, så vi kunne lave røræg. Det er super hyggeligt at lave mad, når Signe på den måde gerne vil være med og hjælpe. Heldigvis har vi her i ferien altid tid til at gøre det i hendes tempo.

Nu hvor Signe er i stand til at komme op på køkkenbordene, så har vi også aktiveret børnelåsen på komfuret, så vi er sikre på, at hun ikke kommer til at brænde sig ved et uheld. Smart at den slags er indbygget.

/Lene & Dann

Lille hængsel – stor forskel

Børnesikring på køkkendørMandag den 23. august 2010 skete det, som vi har bekymret os om et stykke tid. Signe regnede ud, hvordan hun åbnede både hoveddøren, de tre terrassedøre i underetagen og ikke mindst også vinduerne på overetagen. Udover at være pave stolte over hendes evner, så kom der naturligvis også en smule bekymring. Vi har allerede nu et par gange opdaget, at hun stod ude foran huset og vinkede til os, eller at hun var gået ud på vejen for at lege med andre børn.

Det er fedt at Signe selv kan åbne døre og vinduer, men også ret skræmmende, at hun nu er i stand til at løbe væk eller til at åbne et vindue i en højde, hvor det bliver farligt for hende at falde ud. Vi har derfor været ekstra over hende siden hendes nye opdagelse.

På trods af at Dann ikke vil have en afspærring internt i huset, så var han helt med på idéen om, at vi skulle have børnesikring på vinduer og døre. Ganske simpelt fordi hun kunne risikere at slå sig, blive væk eller det der er endnu værre. Derfor ringede Lene om tirsdagen til Velfac (dem der har lavet vores vinduer og døre) og fik bestilt børnesikring. Den ankom i denne uge, og med hjælp fra en nabo og Signes farfar er de nu blevet monteret i samtlige vinduer og alle terrassedøre. Hoveddøren kan vi låse, og hun har endnu ikke regnet ud, hvordan man klare den forhindring.

Hængslerne var relativt nemme at montere, da de passede ind i det ”vinduessystem” vi havde i forvejen. Det krævede dog hjælp, da der manglede en brugsanvisning, da vi fik leveret hængslerne, og selvom installationen er super enkelt så er den ikke indlysende.

Af pædagogiske årsager vil vi stadig sige nej, hver gang Signe prøver at åbne en dør, men det er helt fantastisk rart ikke at skulle bekymre sig om, hvorvidt hun finder på at løbe væk eller om hun skulle falde ud af et vindue, når man ikke lige er sammen med hende.

Vi glæder os over Signes udvikling og ikke mindst at der findes så nemme løsninger der gør, at vi kan passe på hende.

/Lene & Dann

Tur til Randers Regnskov

Den første tur vi tog på i vores ferie, efter vi kom hjem fra Frankrig, var til Randers Regnskov. Der kørte vi op tirsdag den 24. august 2010. Turen var inspireret af den gode tur, vi havde til dyrehaven og af en masse gode oplevelser med dyr i løbet af vores tur til Frankrig. Derfor var vi helt sikre på at Signe skulle opleve nogle flere dyr i vores ferie. Randers Regnskov var første stop på turen.

Fra vi kom ind af døren til vi gik igen en del timer senere, var der en helt enorm begejstring at mærke hos Signe. Lige inden for indgangen er der et lille akvarium, og straks sagde hun “Fiskar”, og så var vi ellers i gang. Akvariet var helt klart det største hit, da vi brugte utrolig lang tid der. Men også aber, fugle og bare det at gå rundt i kuplerne var rigtig sjovt.

Både Lene og jeg var enige om at besøget skulle være for Signes skyld, så vi tog os tid til at gøre lige som Signe gerne ville. Det betød en rigtig hyggelig tur for os alle, hvor vi gik en del i ring, gik frem og tilbage og så det samme rigtig mange gange. Signe ledte an og vi fulgte efter. Heldigvis ville hun gerne have en hånd, når der var stejlt, glat eller lignede. Hun kiggede også hele tiden tilbage for at være sikker på, at vi var der… og så ville hun da også gerne op et par gange i løbet af turen.

En af de første ting vi oplevede i den store kuppel var en fordring af søkøerne. Her fik Signe lov til at tage noget salat og komme det over i vandet til fiskene. Det var et kæmpe hit, og hun blev ved med at sige “mere”. Det var der heldigvis mulighed for hos den venlige dyrepasser, der gav plads til at Signe kunne være med.

Vi havde så god en oplevelse, at vi straks købte årskort (gælder året ud) og vi har også brugt dem allerede. I går var vi nemlig afsted igen. Signe var mere træt end sidste gang, men der er ingen tvivl om, at hun var begejstret for at være tilbage. Hun gik meget målrettet ned til fiskene og brugte lang tid på at løbe rundt, fortælle om hajen og i øvrigt bare snakke om (og måske med) fiskene. Efter lidt tid skulle vi videre og hun ville ud i kuplen. Lidt senere igen ville hun tilbage, og sådan fortsatte den tur. Vi blev der i ca. 3 timer inden det var tid til at Signe skulle hjem, så hun kunne få noget søvn. Hun endte (selvfølgelig) med at falde i søvn i bilen og sov under turen hjem, men så heller ikke længere… man skal jo nødigt gå glip af noget 🙂

Desværre glemte vi vores kamera under første besøg, men i går havde vi det med, så nedenfor er lidt billeder fra den tur.

De to besøg i Randers Regnskov har været helt fantastiske, og vi er helt sikre på, at vi kommer tilbage mindst en gang mere i år…. og vi glæder os allerede til at se “Fiskar” igen.

/Lene & Dann