Vi har i dag været til barnedåb hos nogle af vores gode venner. Det lidt specielle er, at det var i København. Derfor blev bilen pakket og vi kørte i morges afsted mod København. Signe sov heldigvis det meste af turen til København, men i skrivende stund (sidder tæt på Slagelse i bilen) er hun lysvågen og hygger sig på bagsædet.
Barnedåben var utrolig hyggelig, præsten gjorde det godt, kirken var flot, gæsterne var søde, maden var god, vejret fantastisk og børnene ville gerne lege med Signe. En rigtig rigtig hyggelig dag.
Signe klarede turen rigtig flot, men det bedste for hende var uden tvivl, at vi var på besøg i et hjem, hvor der nu er tre børn. Det betød et rent mekka med legetøj hun ikke kendte og muligheden for at lege på en helt fantastisk mindre legeplads, de havde i haven. Signe nød virkelig at prøve alle de nye ting – både udenfor og indenfor.
Noget af det sjoveste var en stor rutsjebane, en trampolin og en politibil hun kunne køre i. Vi syntes det var så sødt, at vi tog et par billeder af det, som kan ses nedenfor. Sjælland må derfor været et utroligt sjovt sted i Signes verden.
/Lene & Dann
P.S. Smart at man kan uploade billeder direkte fra mobilen, og så ordne dem på hjemturen i bilen med en internetforbindelse!
Vi har i dag været en lille tur i Kattegatcentret på et par timer. Signe er blevet rigtig glad for at se på fisk, både i Randers Regnskov, det første besøg i Kattegatcentret og ikke mindst Aqua i Silkeborg, hvor hun også rørte ved en masse fisk. Derfor var vi enige om, at vi skulle en tur forbi Kattegatcentret i dag, og når vi nu har et årskort, så skal det da udnyttes.
Signe fik fortalt, at vi skulle besøge Kattegatcentret, og det var helt tydeligt, at hun glædede sig meget til det. På vej op til Kattegatcentret faldt Signe i søvn i bilen. Da hun vågnede var vi næsten fremme, og det første hun sagde, da hun vågnede, var ”fiskar”. Det var ligesom hun vidste, at vi snart var fremme.
Straks vi kom ind var hun på vej rundt. Hun skulle lige se en masse fisk, og hun ville også meget gerne over til et rørebassin, hvor man kan stikke fingrene ned og ae fiskene. Desværre er de bassiner de har i Kattegatcentret lavet til store børn og voksne. Fiskene svømmer helt nede ved bunden og der kan Signe ikke nå ned.
Der var dog et bassin med fisk tæt på overfladen. Desværre var det så højt, at Signe ikke kunne komme derop. Det krævede at vi løftede hende, og når hun føler, at hun bliver holdt ud over vandet, så bliver hun bange og har ikke lyst til at røre ved fiskene. Derfor blev det ”kun” til lidt vandpjask på den udendørs legeplads og i et af rørebassinerne… men altså uden at røre ved fisk. Det var tydeligt, at Signe blev lidt skuffet. Det fikser vi ved at tage tilbage til Aqua i løbet af efteråret.
Heldigvis blev hun meget glad for at se ”sine” hajer og andre små fisk igen. Sælerne var også meget mere spændende denne gang, og området omkring dem kunne man jo så også lige løbe rundt på mens man kiggede – smart.
Alt i alt nød Signe (og hendes forældre) besøget rigtig meget. Det var specielt tydeligt at se på Signe, der blev rigtig sur, da hun fik besked på, at vi snart skulle hjem. Selvfølelig er det lidt træls at hun bliver sur, men omvendt er det en dejlig bekræftelse på, at hun har haft det godt. Heldigvis varer det kun 30 sekunder, indtil hun finder ud af at vi ikke ombestemmer os, så er hun tilbage til at være sig selv igen.
Besøget i Kattegatcentret var også den sidste tur vi skulle på i ferien som en ferieaktivitet. Det har været super fedt at være af sted og se så mange ting i vores nærområde – ting som både Signe og vi har nydt.
Vi glæder os til at komme igen!
/Lene & Dann
P.S. Det blev ikke til lige så mange billeder som sidste gang, men lidt blev der da taget:
Signe er efterhånden blevet meget interesseret i, hvad der foregår på køkkenbordene, når vi laver mad. Indtil nu har vi løst det ved, at hun må sidde på køkkenbordet uden at kravle rundt på det. Det er dog en løsning der har bekymret os lidt i forhold til hendes sikkerhed og til, at hun ikke selv kan vælge, hvornår hun vil op og ned.
Derfor har vi et stykke tid ledt efter en skammel eller noget ligende, som vi kan have i køkkenet til Signe, så hun selv kan kravle op og være med i en højde så hun kan se og nå køkkenbordet og det, der ligger på det. Vi fandt lige det vi ledte efter i Ikea for næsten 14 dage siden. Her købte vi en sort skammel som straks blev taget hjem. Efter en dags tid hvor den lå og ventede på at blive samlet, tog Signe og Dann fat og fik den samlet. Signe hjalp med at finde skruer og komme dem i huller (nogengang også de rigtige huller). Hun hjalp også til med at skrue skruerne i og med at få trykket det hele sammen. Det tog lidt længere tid end normalt at samle denne lille skammel, men det var meget hyggeligere end det havde været, hvis hun ikke var med. Hvor er det altså fedt at hun både kan og vil hjælpe sin mor og far. Se nedenfor hvor der er et par billeder af hvordan hun hjælper med at samle skamlen.
Signe er rigtig glad for skamlen. Hun har lært, at den er nem at flytte rundt på gulvet, efter vi har kommet noget filt under benene. Derfor bliver den flittigt skubbet rundt til der hvor hun gerne vil op, og så kravler hun ellers op, og er med.
Nu hvor Signe har adgang til køkkenbordet har det betydet, at hvad der før var ”sikker havn” nu er blevet en yderst udsat zone. Alt hvad der ligger på bordene skal lige undersøges – inklusiv vandhanen og vasken der er bleget brugt flittigt.
Det bedste ved at Signe har fået skamlen er nu, at hun selv kan bestemme, hvornår hun gerne vil kigge med, og hvornår hun vil noget andet. Det har blandt meget andet betydet, at hun har været med til at bage, har været med til at lave pasta og meget meget mere. I dag har hun bl.a. hjulpet med at røre æg sammen med mælk, salt og peber, så vi kunne lave røræg. Det er super hyggeligt at lave mad, når Signe på den måde gerne vil være med og hjælpe. Heldigvis har vi her i ferien altid tid til at gøre det i hendes tempo.
Nu hvor Signe er i stand til at komme op på køkkenbordene, så har vi også aktiveret børnelåsen på komfuret, så vi er sikre på, at hun ikke kommer til at brænde sig ved et uheld. Smart at den slags er indbygget.
Mandag den 23. august 2010 skete det, som vi har bekymret os om et stykke tid. Signe regnede ud, hvordan hun åbnede både hoveddøren, de tre terrassedøre i underetagen og ikke mindst også vinduerne på overetagen. Udover at være pave stolte over hendes evner, så kom der naturligvis også en smule bekymring. Vi har allerede nu et par gange opdaget, at hun stod ude foran huset og vinkede til os, eller at hun var gået ud på vejen for at lege med andre børn.
Det er fedt at Signe selv kan åbne døre og vinduer, men også ret skræmmende, at hun nu er i stand til at løbe væk eller til at åbne et vindue i en højde, hvor det bliver farligt for hende at falde ud. Vi har derfor været ekstra over hende siden hendes nye opdagelse.
På trods af at Dann ikke vil have en afspærring internt i huset, så var han helt med på idéen om, at vi skulle have børnesikring på vinduer og døre. Ganske simpelt fordi hun kunne risikere at slå sig, blive væk eller det der er endnu værre. Derfor ringede Lene om tirsdagen til Velfac (dem der har lavet vores vinduer og døre) og fik bestilt børnesikring. Den ankom i denne uge, og med hjælp fra en nabo og Signes farfar er de nu blevet monteret i samtlige vinduer og alle terrassedøre. Hoveddøren kan vi låse, og hun har endnu ikke regnet ud, hvordan man klare den forhindring.
Hængslerne var relativt nemme at montere, da de passede ind i det ”vinduessystem” vi havde i forvejen. Det krævede dog hjælp, da der manglede en brugsanvisning, da vi fik leveret hængslerne, og selvom installationen er super enkelt så er den ikke indlysende.
Af pædagogiske årsager vil vi stadig sige nej, hver gang Signe prøver at åbne en dør, men det er helt fantastisk rart ikke at skulle bekymre sig om, hvorvidt hun finder på at løbe væk eller om hun skulle falde ud af et vindue, når man ikke lige er sammen med hende.
Vi glæder os over Signes udvikling og ikke mindst at der findes så nemme løsninger der gør, at vi kan passe på hende.
