Kyllingefond, lys

Kyllingefond, lysI vores arsenal af forskellige typer af fond er det helt nødvendigt at have en lys kyllingfond til brug i supper, risotto og lignende. Derfor kommer her den helt klassiske og enkle opskrift på kyllingefond. Opskriften er lige til og tager ikke alt for lang tid at lave.

For os er det en fast del af vores madplanlægning, at vi altid har fond i fryseren. Det kan anbefales.

/Dann
Ingredienser – ca. 800 ml.

  • 400 gram kyllinglår
  • 1 blad selleri (50 gram)
  • 1 porre (60 gram)
  • 2 gulerødder (140 gram)
  • 2 løg (180 gram)
  • 2  hele nelliker
  • 1 tsk timian
  • 10 peberkorn
  • 1 1/2  L vand

Fremgangsmåde

  1. Vask bladselleri, porre og gulerødder og skær i mellemstore stykker
  2. Skræl løget og skær det i mellemstore stykker
  3. Kom kyllinglårene og vand op i en mellemstor gryde
  4. Kog op under høj (7/9) varme
  5. Lad den simre på lav (3/9) varme
  6. Skum løbende af
  7. Efter det meste skum er fjernet kommes alle de øvrige ingredienser i
  8. Lad det hele simre 1,5 timer
  9. Fonden er nu færdig på komfuret
  10. Hæld fonden gennem en si over i en skål
  11. Pres væsken fra grøntsagerne, så der ikke går noget til spilde
  12. Fonden er nu klar og kan gemmes i køleskabet et par dage eller fryseren i et par måneder. Eventuelt i passende portionsstørrelser (vi bruger 200 ml)
  13. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Tomatpulver

    Tomatpulver kan bruges som drys på eksempelvis popcorn, i en ret til at give smag eller som drys. Blandes det op med vand, smager det som tomatpasta. Det er nemt at lave, men tager langt tid, og så kræver det en del tomater, så det er ikke helt billigt. Men efter en tur på markedet,…

  • Pølsebrød

    Pølser og brød er næsten altid et hit, og det bliver lidt sjovere, når det er med hjemmelavet brød. Det er dog en noget anden oplevelse end de brød, der købes i butikken, så det er ikke en direkte erstatning, men noget der kan gøres, når der skal gøres lidt ekstra ud af det. Ret…

  • Citronfromage

    Citronfromage er en enkel, klassisk og alligevel super velsmagende dessert. På trods af det er det først i løbet af de sidste 18 måneder, at vi er begyndt at lave det herhjemme. Det er blevet til en spise, som Lene rigtig godt kan lide (specielt med flødeskum), og som vi alle er enige om står…

  • Broccolisuppe

    Suppe er altid en god spise, og når Signe er vild med broccoli, så er det nemt og hurtigt at lave broccoli suppe og få en god suppe med masser af grøntsager. Hurtig at lave og smager rigtig godt. /Dann Ingredienser 5 gulerødder 3-4 løg 3 bladselleristænger 2 broccolihoveder 3 hvidløg 1 tsk salt 1…