I vores arsenal af forskellige typer af fond er det helt nødvendigt at have en lys kyllingfond til brug i supper, risotto og lignende. Derfor kommer her den helt klassiske og enkle opskrift på kyllingefond. Opskriften er lige til og tager ikke alt for lang tid at lave.
For os er det en fast del af vores madplanlægning, at vi altid har fond i fryseren. Det kan anbefales.
/Dann
Ingredienser – ca. 800 ml.
- 400 gram kyllinglår
- 1 blad selleri (50 gram)
- 1 porre (60 gram)
- 2 gulerødder (140 gram)
- 2 løg (180 gram)
- 2 hele nelliker
- 1 tsk timian
- 10 peberkorn
- 1 1/2 L vand
Fremgangsmåde
- Vask bladselleri, porre og gulerødder og skær i mellemstore stykker
- Skræl løget og skær det i mellemstore stykker
- Kom kyllinglårene og vand op i en mellemstor gryde
- Kog op under høj (7/9) varme
- Lad den simre på lav (3/9) varme
- Skum løbende af
- Efter det meste skum er fjernet kommes alle de øvrige ingredienser i
- Lad det hele simre 1,5 timer
- Fonden er nu færdig på komfuret
- Hæld fonden gennem en si over i en skål
- Pres væsken fra grøntsagerne, så der ikke går noget til spilde
- Fonden er nu klar og kan gemmes i køleskabet et par dage eller fryseren i et par måneder. Eventuelt i passende portionsstørrelser (vi bruger 200 ml)
- Velbekomme!