Pocheret æg

Pocheret æg på toastDet lyder nemt med et pocheret æg. Jeg mener, hvor svært kan det være at koge et æg? Et par forsøg med forskelige metoder til at pochere æg viste, at det slet ikke var så nemt.

Jeg har prøvet at lave en “tornado” i vandet, men uden stor succes. Jeg har prøvet at tilsætte vineddike, men også uden stor succes. Det var først da jeg faldt over et par steder på nettet, hvor der var nogen, der havde prøvet næsten alt, at jeg fik et par tip jeg skulle prøve. Det viste sig at en havde fundet ud af at temperaturen i vandet var altafgørende. En anden fandt ud af at det var kritisk, at ægget ikke fik direkte varme fra bunden i gryden. En tredje påpegede at æggets friskhed havde en afgørende betydning. Alle tips jeg tog til mig.

Pocheret flydende æg med toastEfter denne research havde jeg fundet den måde, jeg ville prøve af. Det virkede perfekt. Æggene blev helt som de skulle – hver gang. Og ikke nok med at det lykkedes at lave et fint pocheret æg, det smagte også fantastisk godt. Der er intet så enkelt som et æg med lidt salt og peber. Det smager bare godt. Vi spiser dem herhjemme serveret på et stykket ristet brød med et drys med salt og peber. Vildt enkelt og vildt godt.

Pocheret æg er helt sikkert en fast del af vores madplanlægning herhjemme.

/Dann

Ingredienser

  • Æg (friske)

Fremgangsmåde

  1. Varm en stor gryde fyldt med vand op til lidt før det begynder at koge (85 grader)
  2. Skru ned på komfuret, så temperaturen holdes
  3. Kom en tallerken ned i bunden af gryden (for at sikre mod, at ægget rammer direkte mod bunden af gryden)
  4. Slå et æg ud i en hulske
  5. Lad den “ekstra” hvide dryppe af
  6. Hæld nu ægget ned i vandet
  7. Vent 3 minutter og 45 sekunder.
  8. Tag ægget op med en hulske
  9. Ægget skal serveres straks
  10. Velbekomme!

One thought on “Pocheret æg

  1. Hej Lene og Dann,

    Jeg vil helt sikkert tage de tre huske råd med mig, har lige som jer haft lidt udfordringer med at få ægget pocheret korrekt, og efter min tur til USA er Eggs Benedict blevet noget at et hit for mig, så ville gerne kunne lave det herhjemme: jeg smider lige et link til Eggs benedict så alleved hvad jeg snakker om 🙂

    http://www.madabc.dk/%C3%86g+benedict+med+hollandaise.aspx?id=0&q=benedict&dbid=335d93f5-0111-4a70-b513-81ee6f215366&t=128661552720000000

    Med venlig hilsen
    Søren Pedersen

Der er lukket for kommentarer.