Røræg er en klassisk del af en brunch hjemme hos os. Selvom vi tit laver en variant med karry og spinat, så laver vi også ofte en helt klassisk version, hvor der ikke er tilsat yderligere smag. Det er super nemt at lave og hele familien kan lide det. Signe er specielt glad for det, når der bliver serveret et godt stykke bacon til (som på billedet).
Retten serveres ikke kun når vi har gæster, men er også en fast del af vores madplan i weekenderne, når vi har en hyggedag derhjemme.
/Dann
Ingredienser
- 7 æg (360 ml)
- 130 ml mælk
- 1 tsk salt
- ½ tsk friskkværnet peber
- 1 spsk olie
Fremgangsmåde
- Slå æggene ud i en skål
- Pisk æggene lidt sammen
- Pisk salt, peber og mælk ned i skålen
- Varm en pande op til middelhøj (6/9) varme
- Kom olien på panden
- Når olien er varm, hældes hele blandingen på panden
- Under løbende omrøring varmes æggene igennem til de bliver faste i konsistensen
- Panden tages af varmen
- Røræggen er nu klar til servering
- Velbekomme!