Månedsarkiv: august 2011

Djurs Sommerland for sidste gang i år

I dag gik turen til Djurs Sommerland for sidste gang i år. Sidste gang fordi åbningstiderne resten af året er meget begrænset og vi kan ikke de dage, der er åbent. Det fortalte vi Signe på forhånd, så hun vidste det godt. Hun fik da også det bedste ud af besøget.

Hun fik i morges at vide, at vi skulle derud. Hun ville gerne af sted og lidt over 9 sad vi alle i bilen og var klar. Vi skulle lige tanke bilen og så kørte vi derudaf. Vi ankom præcist kl. 10 og Signe var meget begejstret og udtalte da vi nåede parkeringspladsen: “Nu er vi her”. Hun hoppede glad hele vejen ind ad den lange indgang.

Vel ankommet besøgte vi først Rio Grande Rafting. Det var dog ikke særlig populært, for Signe synes ikke, at det var sjovt at blive våd. Vi gik derefter hen til Jungle Safari i stedet for. Det var som altid et stort hit. Vi prøvede 3 eller 4 gange, inden vi gik videre. Vi var heldige at nå toget, da vi gik derfra og kørte en lille tur. Vi gik over til piratfisken, men den havde Signe ikke lyst til at prøve, så det respekterede vi selvfølgelig. Vi gik forbi Speedy Gonzales, hvor vi længe stod og kiggede. Signe synes det var sjovt, men ville ikke prøve.

Hun ville derimod gerne i slaraffenland, så der gik vil selvfølgelig ned. Signe og Dann gik ned til alle kuglerne, mens jeg læste en bog. De hyggede sig meget. Der er også et lille rum med kugler til de lidt mindre børn. Dem skulle Signe også lige lege med og så var der også to meget spændende legehuse. Dem lavede hun mad i til os og kaldte dem “mine legehuse”.

På vej videre ville Signe gerne prøve en tur på Pony Ekspressen. Hun endte med at ride turen helt selv. Hun var simpelthen så stolt og det var vi også, omend vi var noget bekymrede for, om hun ville falde af hesten. Det gjorde hun overhovedet ikke. Desværre fandt vi derefter ud af, at hun var for lille til at prøve selv, så vi måtte sige nej, selvom hun meget gerne ville prøve selv igen. Men sejt at hun turde selv.

Det var efterhånden blevet tid til frokost, så vi gik af sted for at finde noget at spise. Vi ville gerne have prøvet Wild West Buffeten, men den var desværre lukket. Det blev vi noget skuffet over og endte med at spise burgere og pomfritter. Det smagte ca. ligesom et McDonalds måltid, så det var ikke noget at råbe hurra for.

Efter maden gik turen igen over til Slaraffenland, hvor Dann og jeg på skift var med nede og lege med Signe. Hun hyggede sig rigtig meget og det samme gjorde vi. Vi var der nok i halvanden time. Især boldene, der blev suget op og kastet ned over området, var et stort hit.

For at få Signe væk derfra, måtte vi love en is. Vi havde allerede snakket om, at vi skulle have en is, men det passede bare ind lige der. Signe ville allerhelst have en champagnebrus, så det fik hun selvfølgelig. Jeg fik en soft-ice og Dann fik en Super Djurs vaffel med 5 kugler, softice, guf og en flødebolle. Signe spiste lidt af sin egen is og hjalp derefter os med vores. Hun endte også med at bytte is med Dann, så hun spiste resten af hans. Det var også et ret stort hit.

Vi gik forbi en legeplads, hvor Signe klatrede og rutschede lidt. Derefter blev Lilleputland besøgt og i det næste stykke tid, kørte Signe i en lille rutschebane. Hun blev bare siddende og hyggede sig og vinkede til mig, når hun kom forbi. Jeg var også med på et par ture, men så gik jeg igen. Bagefter tog vi to ballonture og to ture i flyvere. Det var også sjovt. Der var desværre noget ventetid, da der kun var en ansat, der betjente 3 forlystelser. Det var selvfølgelig ikke hendes skyld, men stadig lidt trælst. Det blev også til en lille tur i nogle små både, men dem syntes Signe dog var ret kedelige, for de kørte langsomt. Hun sluttede af med en tur i rutchebanen.

Hun kom lige forbi en legeplads og skulle lige gynge, rutche og køre på en hestekatussel. Hun sagde dog pænt farvel, da det var tid til at gå og vinkede til Djurs Sommerland. Vi lovede, at besøge det igen næste år.

Sådan gik vores sidste tur i Djurs Sommerland i år. Det er et fantastisk sted og Signe synes der er sjovt og være og det er også fantastisk for os som forældre. Første besøg var med farmor, farfar, onkel, tante og fætter og der prøvede Signe ikke så meget. I dag prøvede hun rigtig meget og endda noget alene. Vi glæder os til at komme igen til næste år og se, hvordan Signe har udviklet sig siden sidst.

/Lene

Guldkorn fra Signe

I dag har vi haft en rigtig hyggelig feriedag sammen med Signe, hvor vi bare har været hjemme og hygget os. Det har betydet en del guldkorn fra Signe.

Signe har været ovre og lege med vores genbo i dag. En pige på seks år, der lige er startet i skole. I den forbindelse var Signe så heldig at komme hjem med en prinsessekjole, som den søde pige ikke kan passe mere, så den fik Signe. Hun var meget glad for kjolen og tog den kun modvilligt af, da vi skulle spise. Vi overbeviste hende dog om, at det var bedst, så hun ikke spildte på den. Da hun være færdig med at spise sagde hun tak for mad og så skulle hun til at gå fra bordet. Hendes far spurgte hende, hvad man så siger. Normalt ville Signe spørge, om hun måtte gå fra bordet. Denne her gang kom der følgende kommentar: “må jeg få kjole på?” Og selvfølgelig måtte hun det…

I en anden sjov situation spildte Dann sin mad på sin skjorte og Signe spurgte stille: “Spilder du ligesom mor, far?” Det siger lige lidt om, hvor tit jeg spilder. Vi synes dog, at det var meget  observant konstateret af Signe.

Da hun skulle i seng gik Dann fra hende i et øjeblik for at hente noget. Det resulterede i, at Signe løb efter ham og sagde: “Far, har du ikke glemt noget?” “Hvad skulle det være?” Spurgte Dann. “Mig”, svarede Signe som om det var åbenlyst.

Der er mange andre guldkorn, men dette var bare en lille samling. Hun kommer med rigtig mange og desværre glemmer man dem hurtigt.

/Lene

Turen går til Hørning

Her følger en del af en dagbog fra vores netop overståede tur sydpå fra søndag den 7. august til og med lørdag den 13. august. Billederne fra turen kommer i et senere indlæg.

Lørdag morgen vækkede Signe mig lidt i 5 grædende. Hun lå neden for sengen og var dermed faldet ud af denne. Hun sov lidt sammen med mig, men var vågen tit. Lidt over 6 stod hun op og undersøgte værelset. Efter at vi alle var vågen, fyldte jeg badekarret og så tog Signe og jeg et langt karbad, hvor hun legede med sæbeboblerne. Det synes hun var et hit. Jeg nød det også. Vi pakkede vores ting sammen og omkring kl. halv 10 var vi klar til at gå ud i byen. Hotellet opbevarede vores bagage imens. Det stod dog hurtigt klart, at Signe var meget træt og ikke rigtig havde lyst til at gå rundt i byen. Vi gik derfor en lille tur og kiggede på et supermarked og fandt et meget flot palæ med en super flot have. Der gik vi rundt lidt tid. Derefter gik vi tilbage til hotellet, fik vores bagage, pakkede bilen og kørte af sted. Klokken var 11.40 da vi kørte ud af byen. Derefter gik turen på den tyske motorvej. Signe faldt hurtigt i søvn, men sov kun en halv time og var derefter meget vågen og sov ikke resten af turen. Hun klarede dog turen rigtig flot og brokkede sig sjældent. Hun var i godt humør. Turen var præget af vejarbejde og kø. Det var lidt trælst. Især omkring Elb-tunnelen mistede vi meget tid. Vi var i Stilling lidt i 8, hvor jeg lige smuttede i Kiwi og købte lidt ind. Vi var hjemme 10 min. over 8 efter en lang tur og en rigtig god tur.

Nu glæder vi os bare til resten af ferien.

/Lene

Turen går til Würzberg i Tyskland

Her følger en del af en dagbog fra vores netop overståede tur sydpå fra søndag den 7. august til og med lørdag den 13. august. Billederne fra turen kommer i et senere indlæg.

Fredag vågnede Signe igen om natten og kom over til mig og sov lidt videre der. Klokken lidt over 6 var det dog slut med at sove og Signe fik vækket hele huset. Efter morgenmaden pakkede Dann og jeg vores ting og lidt i 10 kørte vi ind til Dampierre sur Salon og tankede bilen og købte lidt ting i supermarkedet. Tilbage i Fouvent spiste vi frokost og pakkede bilen, mens Signe og farmor gik en tur op til kirken i byen. Det synes Signe var sjovt. Derefter var det tid til at sige farvel og køre fra Fouvent. Signe tog det overraskende godt, men blev ved med at sige, at vi så kom tilbage til farmor og farfar senere. Det gjorde vi dog ikke.

Vi kørte i stedet til Würzburg i Tyskland, hvor vi havde bestilt et hotelværelse. Turen tog ca. 6 timer og det gik ok. Signe sov i ca. 2 timer og var så rigtig sød resten af turen. I Würzburg havde vi lidt problemer med at finde hotellet, da et vejarbejde ledte os på omveje. Men med lidt hjælp fra navigationen på Danns telefon, nåede vi frem. Vi tjekkede ind uden problemer og parkerede bilen i en parkeringskælder tilhørende hotellet. Det var super fint, for der var direkte adgang til hotellet fra kælderen. Værelset var ikke så stort, men funktionelt og rent. Signe skulle sove i en voksenseng, der var stillet ind på værelset. Det var vi lidt spændte på.

Efter at have stillet vores bagage, ville vi gerne gå en lille tur. Signe var helt med på ideen på trods af, at det var hendes sengetid. Vi gik ud i byen og kiggede os omkring. Det var en utrolig charmerende by med en stor flod i centrum. En af broerne i byen minder om den kendte bro i Prag. Denne her var lukket for trafik og fuld af liv og glade dage. Selve byen bestod af mange kirker og hvad der lignede gamle huse. Historien er dog, at byen blev bombet under 2. Verdenskrig og det meste af byen blev ødelagt. Den blev genopbygget som den var, men de huse, der ser gamle ud er altså ikke så gamle. Men det var hyggeligt og charmerende. Vi kunne rigtig godt lide byen.

Vi gik rundt lidt og så fandt vi et sted, hvor vi kunne spise. Jeg fik spagetti bolognese, Dann fik gullashsuppe og Signe fik pomfritter. Hun sad pænt og spiste under hele måltidet og hyggede sig ligesom vi gjorde.

Efter maden gik vi tilbage til hotellet, for det var blevet sent. Signe lå i sin seng klokken lidt i 10. Dann faldt først i søvn og derefter faldt Signe og jeg i søvn ca. samtidig.

/Lene