Siden vi var i Djurs Sommerland for et par uger siden, har vi talt lidt om vi ikke skulle have en lille trampolin derhjemme. Trampolinerne var uden tvivl det, Signe syntes var sjovest i Djurs Sommerland, og det er jo en ting vi relativt nemt kunne få fingrene i hjem til.

Efter lidt overvejelser om mulige ulykker og den relativ høje pris for noget, hun måske ikke ville bruge så meget, så endte det med at jeg kørte ud til Toys’r’us efter arbejde i onsdags og købte en trampolin med hjem.

Lige fra da Signe så kassen var hun enormt interesseret i at få den samlet – og det måtte gerne gå hurtigt. Hun spurgte straks: “Må jeg hoppe nu”? Hun var ikke specielt tilfreds med at svaret var “senere”. I løbet af de tyve minutter det tog at samle trampolinen spurgte Signe ca. to gange hvert minut om “Må jeg nu, far?”, men desværre var svaret nej hver gang.

Samlingen af trampolinen var relativt ligetil, men jeg havde brug for hjælp til at få sat bunden fast med “elsatikkerne”, så der trådte vores nabo til, så vi kunne få den samlet. Da den endelig var samlet var det en fornøjelse at sige ja til Signe, da hun endnu engang spurgte “Må jeg nu?”. Hun kom hurtigt ind på trampolinen og fik lidt instruktioner i, at man kun må hoppe, når nettet omkring den er helt lukket. Straks jeg lukkede nettet var hun klar og hun hoppede og og ned. Det gjorde hun mens der kom en del glædes hvin fra hende.

At dømme ud fra hendes hvin og hendes egen omtale af trampolinen, så er hun rigtig glad for den. Vi har i dag (fik trampolinen i onsdags) været en tur inde i Århus, og på den tur har Signe sagt “Jeg er glad for min trampolin derhjemme” mange gange. Det tager vi som et godt tegn. Der er da også blevet hoppet en del i den siden hun fik den, og det er skønt at se, hvor glad hun er for det.

Nedenfor er lidt billeder fra den første gang Signe prøvede trampolinen. Vi ønsker gode hop til Signe og alle de andre børn der kigger forbi: “Ja, du må gerne hoppe nu Signe”.

/Dann