Kødboller med jordnøddesovs

Kødboller med jordnøddesovsWok-retter er en favorit hos os. Peanuetbutter ligeså. Derfor var det nærliggende at kombinere de to i denne ret. Det er en ret, der er lidt omfangsrig, og kan være svær at nå på en hverdag. Heldigvis er det muligt at starte tidligt med at lave eksempelvis farsen til kødbollerne dagen inden.

Retten smager rigtig godt og “wok-agtig”. Desværre er farverne ikke imponerende, så den ser lidt slatten og kedelig ud. Det ændrer dog ikke ved at smagen er rigtig god. Den er blevet en fast del af vores madplanlægning.

/Dann

Ingredienser – selve retten

  • Kødbollerne (se nedenfor)
  • Saucen (se nedenfor)
  • 2 gulerødder
  • 1 lille løg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 lille kokosmælk
  • 2 pak nudler (125 gram)
  • Lidt fedtstof til wokken

Fremgangsmåde – selve retten

  1. Skræl gulerødderne
  2. Skær gulerødderne i lange tynde stænger
  3. Skræl og skær løget i små stykker
  4. Skær pegerfrugten i lange tynde stænger (tykkere end gulerodden)
  5. Kog nudlerne, så de er klar
  6. Varm wokken op til høj (7/9) varme
  7. Tilsæt fedtstoffet
  8. Svits gulerødderne og løget under kraftig omrørering
  9. Efter 2 minutter tilsættes peberfrugt, kokosmælk og halvdelen af saucen
  10. Rør godt rundt
  11. Tilsæt de kogte nudler sammen med kødbollerne
  12. Retten er nu klar til servering med saucen som tilbehør
  13. Velbekomme!

Ingredienser – kødboller

  • 230 gram hakket oksekød
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk limesaft
  • ½ spsk soyasovs
  • 2 cm frisk ingefær
  • 1 tsk sukker
  • 2 tsk sesamfrø
  • 1 knivspids stødt chilipulver
  • ½ tsk spidskommen
  • ½ tsk koriander

Fremgangsmåde – kødboller

  1. Skræl og riv ingefæren
  2. Bland alle ingredienserne sammen og rør farsen godt rundt
  3. Lad farsen hvile i 15 minutter (eller længere)
  4. Form nu et passende antal (6-7 hvis de skal være store) kødboller af farsen
  5. Kom kødbollerne i køleskabet til de skal steges
  6. Steg nu kødbollerne på en pande til de er gennemstegte (kan også laves ved at koge dem i en gryde med vand og salt, men vi foretrækker stegeskorpen)
  7. Kødbollerne er nu klar

JordnøddesovsIngredienser – sauce

  • 120 gram (1 dl) peanut butter
  • 60 gram (½ dl) Østerssauce
  • 1 spsk limesaft
  • 100 gram (1 dl) vand
  • 1 knivspids stødt chilipulver

Fremgangsmåde – sauce

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål
  2. Stil skålen til at hvile i mindst 10 minutter (op til en dag i køleskabet virker fint)
  3. Sovsen er nu klar

Kartoffelbåde

KartoffelbådeKartoffelbåde er en super hurtig og rigtig godt tilbehør til en god kødret. De er nemme at lave, smager godt og kan varieres i det uendelige med forskellige smage. Nedenfor er der angivet to krydderblandinger, som vi alle kan lide hjemme hos os. Vi har prøvet et utal af andre, men det ender tit med, at det er nedenstående, der bliver valgt til aftensmaden.

/Dann

Ingredienser

  • 1,25 kg kartofler
  • ½ dl olie
  • Krydderblanding 1 (2 spsk citronsaft, 1/4 dl oregano)
  • Krydderblanding 2 (1½ tsk tørret rosmarin, 1 spsk sennep)

Fremgangsmåde

  1. Skræl kartoflerne
  2. Skær kartoflerne ud i både
  3. Kom alle kartoflerne op i en frysepose
  4. Kom olien og krydderblandingen op i posen
  5. Bind en knude på posen
  6. Sørg for at alle kartoflerne bliver blandet med olien og krydderblandingen
  7. Lad kartoflerne ligge i posen i kølekskabet i 30 minutter (men gerne mere – eventuelt til dagen efter)
  8. Forbered en bageplade med bagepapir
  9. Klip et lille hul i posen og hæld væsken fra (den skal ikke bruges)
  10. Kom kartoflerne ud på bagepladen
  11. Bag kartoflerne i en forvarmet ovn på 225 grader i 50 minutter
  12. Kartoflerne er nu klar og kan serveres straks
  13. Velbekomme!

Rösti (kartoffel)

Rösti (kartoffel)Rösti med kartofler har længe været en ret, jeg har eksperimenteret med. Resultatet er aldrig blevet helt godt, og så er jeg kommet væk fra det. Men for et stykke tid siden besluttede jeg mig for, at det nu skulle lykkes. Der blev derfor eksperimenteret og til sidst lykkedes det heldigvis også.

Resultatet blev en rösti, der er blød i midten og sprød i kanten. Lige som jeg synes, den skal være. Den er nem at lave og et godt suplement til mange forskellige retter mad med en god sovs.

Rösti er blevet en fast del af vores madplanlægning, når vi skal spise noget med en god bøf og noget sovs.

/Dann

Ingredienser

  • 1 lille løg
  • 1 kg kartofler
  • 40 gram smør
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber

Fremgangsmåde

  1. Skræl kartoflerne
  2. Riv kartoflerne
  3. Skræl løget
  4. Riv løget
  5. Bland det sammen i en skål
  6. Bland salt og peber i skålen også
  7. Smelt smøret på en pande
  8. Kom kartoflerne på panden og fordel jævnt
  9. Steg i 15 minutter på 4/9 varme
  10. Kom i ovnen i 1 time ved 200 grader. Gerne de sidste 10 minutter på varmluft for at få en ekstra sprød skorpe
  11. Rostien er nu klar
  12. Velbekomme!

Pebersauce

PebersauceDer findes et utal af sovse, der passer til et utal af retter. Og ja, det er selvfølgelig rigtigt at sovsen skal passe til resten af maden, men for mig er der nu alligevel en klar favorit: pebersauce. Pebersauce kan for mig bruges til så godt som alt og det smager fantastisk. Den kan naturligvis laves med købte boulionterninger eller lignende, men den bliver makant bedre når den laves med hjemmelavet fond.

Saucen er lidt bøvlet at lave, men når først der er fond på lager, er det relativt simpelt, og det smager fantastisk!

/Dann

Ingredienser

  • 400 ml mørk fond (jeg bruger mørk kalve- eller kyllingefond)
  • Stegesky fra en steg/pande
  • 2 dl whisky
  • 1/2 L fløde
  • 1 ds grønne madagaskar peberkorn (drænet vægt 50 gram)
  • 1 tsk Dijon sennep
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • ½ tsk stødt paprika
  • 30 gram smør
  • 30 gram mel

Fremgangsmåde

  1. Lav en brun roux ud af smøret og melet (smelt smøret i bunden af gryden, tilsæt melet, pisk sammen og bliv ved indtil det bliver brunt og luger af popcorn)
  2. Kom fonden op i en kasserolle
  3. Varm kasserollen op til lav (3/9) varme
  4. Del peberkornene i to. Mos den ene halvdel med en gaffel.
  5. Kom alle peberkornene (inkl. de moste) op i kasserollen
  6. Tilsæt de øvrige krydderier inkl. whisky
  7. Lad saucen simre på lav (2/9) varme i en times tid
  8. Bland skyen fra stegen eller panden i sovsen og pisk godt
  9. Tilsæt eventuelt mere roux og kog op, hvis nødvenidgt for at få en fyldig konsistens
  10. Pisk fløden i saucen
  11. Lad den simre på lav varme under fortsat omrøring, mens rouxen jævner saucen (bland evt. yderligere roux i hvis nødvendig, men husk da at sovsen kort skal koges op for at rouxen for alvor får effekt)
  12. Saucen er nu klar og kan serveres (den kan holde sig i nogle timer på komfuret ved lav varme og jævnlig omrøring)
  13. Velbekomme!