Signe blev døbt den 8 februar 2009. En af de mange gode gaver hun fik var en Trip Trap stol. Vi fik den som et gavekort da vi så selv kunne vælge farven. For at par uger siden var vi sammen med Signes farmor og farfar i Salling for at kigge på stole. Vi endte med at vælge en i sort da den passer bedst ind i vores hus. Sammen med stolen købte vi det tilbehør man kan, det vil sige sele, puder og babysæt.
Stolen kom i en masse forskellige dele – på samme måde som møbler fra Ikea. Dann fandt derfor værktøjskassen frem og gik i gang med at samle stolen. Efter en halv times tid var den samlet. I den forbindelse kan det anbefalesat man kigger på babysættet og puderne INDEN man samler stolen. Det gjorde Dann ikke, og som straf måtte Dann skille stolen ad hver gang for at montere de to ting. Det er ikke muligt at montere tingene uden at stolen skilles ad.
Selen har vi ikke monteret endnu. Det skyldes en kombination af at vi ikke har brug for den det første stykke tid og at Dann ikke lige havde lyst til at samle stolen en tredje gang. Den bliver monteret når og hvis vi får brug for den. Vi kan jo håbe at hun lærer at sidde roligt lige med det samme. Måske naivt, men vi kan jo håbe.
Stolen er vi rigtig glade for, da det er en hun kan vokse med. Den kan bruges de næste mange mange år som Signes stol ved køkkenbordet. Selvom hun endnu ikke kan sidde i den inden hun lærer at sidde op, så er den nu samlet og står og venter på hende.
Da vi skulle købe stolen var vi lidt uenige om farven. Dann var mest til træ og Lene var mest til sort (hvilket er helt omvendt af normalt). Lene fik sin vilje (hvilket er normalt) og vi har nu en sort stol. Vi er nu begge enige om at sort var et godt valg (hvilket også er normalt når Lene får sin vilje).
Nu venter vi bare på at Signe kan sidde selv… og vi har slet ikke travlt. De vokser jo så hurtigt de små væsner.
Signe vågnede ca. 06:30. Som sædvanligt hører jeg hende ikke, men Lene skubbede til mig så jeg kunne stå op og tage mig af hende. Da jeg kom ind for at tage hende op af sengen blev jeg mødt af det største smil. Det føltes ligesom hun ville sige “Hej far, jeg har glædet mig til at se dig. Jeg ved at vi får en god dag i dag”. Det var måske ikke helt det hun mente, men det føltes godt.
Da det jo var min første dag på barsel, så var Lene så sød at lave en stor morgenmad til os, så der var boller, røræg og bacon på menuen. Fantastisk!
I løbet af formiddagen tog jeg fra Hørning og ind til Århus med tog. Lidt mærkeligt at Lene tog bilen på Universitet og at jeg tog barnevognen og gik til toget. Mærkeligt, men hyggeligt. Inde i byen mødtes jeg med Lone og vi havde et par hyggelige timer, hvor vi blandt andet var en tur på Emmerys.
Da jeg kom hjem fik vi sagt hej til vores nabo inden vi skulle ud og købe ind i Kvickly. Vi fik fjernet en masse flasker fra skuret og købt ind til pasta carbonara, som jeg lavede for første gang, men mere om det en anden gang.
Alt i alt en hel fantastisk dag hvor jeg på egen krop har erfaret, hvor godt humør Signe kan være i om dagen. Hun smiler og er glad konstant. Jeg glæder mig til mange dage som i dag.
I morgen er lidt anderledes da Lene skal klippes, inden hun skal på universitet, og på onsdag skal Signe og Lene i mødregruppe. Så skal jeg være helt alene. Det bliver mærkeligt at undvære hende.
Dagen i dag har ikke været som andre fridage, jeg har haft indtil nu. Jeg ved at jeg ikke skal på arbejde i morgen, eller om en uge. Jeg ved at der er lang tid til jeg skal på arbejde igen. Normalt når jeg holder fri, så er det med en bevidsthed om at de opgaver, der ikke bliver løst på min fridag skal løses dagen efter, ugen efter, etc. For første gang er det ikke sådan. Jeg ved at der er planlagt med, at jeg ikke er der i et helt kvartal. Der er intet jeg udskyder til en anden dag. Der er nogen der tager over. Ingen dårlig samvittighed over arbejde, der ikke bliver lavet. FEDT!.
Da Signe kom til verden holdt jeg naturligvis 14 dages barsel lige efter hendes fødsel. Jeg holdt også en lang juleferie på næste 4 uger (havde udskudt min sommerferie). Begge dele har været fantastiske. Jeg har lært Signe meget bedre at kende i den tid, hvor jeg har været sammen med hende på fuld tid.
Jeg arbejder en del til daglig, hvorfor jeg ikke ser hende mere end en times tid til hverdag inden hun skal i seng og sove. I weekenderne har vi som regel altid aftaler, så her er der sjældent tid til “Signe tid”, selvom Signe naturligvis er med når vi laver noget.
Derfor glæder jeg mig meget over at arbejde i en så fantastisk virksomhed som TDC hvor jeg, som far, har mulighed for at holde Fars kram. Jeg glæder mig til at lære Signe endnu bedre at kende og mere end noget andet så glæder jeg mig til at hun skal lære mig bedre at kende. Vi har heldigvis god tid til at lære hinanden at kende idet jeg går på barsel fra i dag og frem til den 1. juli 2009.
Siden jeg startede i folkeskolen har jeg ikke haft fri så lang tid på en gang. Jeg glæder mig meget, men er også spændt på om jeg ikke begynder at savne nogle faglige udfordringer efter lidt tid. Hvis jeg gør, så kan jeg jo altid læse de psykologibøger, jeg mangler at få læst.
Mens jeg holder barsel skal Lene arbejde på at lave sin hovedopgave så hun kan blive færdiguddannet som cand.jur., men mere om det en anden gang.
I min barsel har jeg stadig et par småting fra arbejde som jeg holder fast i (1-2 timers arbejder hver måned), jeg skal selvfølgelig læse psykologi og så fortsætter jeg med at være aktiv i JCI. Derudover har jeg ingen konkrete planer, så jeg regner med at få al min tid sammen med Signe.
Når Lene er færdig med sin hovedopgave håber vi på at kunne køre nogle ture sammen. Vi skal være turister i Midtjylland.
Jeg glæder mig til det næste kvartal, og jeg glæder mig til at jeg skal starte på arbejde igen.
Søndag den 8. februar var en stor dag for os. Det var den dag Signe skulle døbes. Det var en rigtig god dag, men mere om det senere.
Dåben foregik i Viby Kirke, og det var ret vigtigt for os. Det er nemlig den kirke, vi blev gift i. Det er også den kirke som Danns forældre blev gift i. Det er også den kirke som Danns farmor og farfar blev gift i. Det er altså det tætteste vi kommer på en familiekirke.
Inden vi flyttede til Østergårds Alle i Hørning boede vi i sognet for Viby kirke, hvorfor det også var der vi blev gift. Det var derfor helt naturligt for os at bede om lov til at få Signe døbt i den samme kirke. Det blev faktisk undersøgt inden vi skrev under på købsaftalen. Desværre kunne det ikke blive den samme præst som viede os, da de datoer hvor han stod for gudstjenesterne ikke passede med nogle familiemedlemmer. Det gjorde dog bestemt ikke noget, da vi havde en rigtig god præst.
Dåben
I kirken var der tre børn der skulle døbes den samme dag, og da vi var dem der fik skrevet Signe op sidst, ja så var det Signe, der skulle døbes til sidst. Viby Kirke har en rigtig god tradition hvor forældrene (med det barn der skal døbes) går ind efter præsten, når gudstjenesten starter. Det føles lidt ligesom ens eget bryllup, hvor bruden også går op ad kirkegulvet. Sammen gik vi op i kirkeskibet, hvor der var reserveret plads til os. Her sadvi indtil det var tid til at Signe skulle døbes. Desværre sad vi lige op ad en radiator, så der var ret varmt. Noget Signe mærkede og blev derfor lidt utilfreds. Det forsvandt dog, da hun skal døbes da døbefonden var lidt længere væk fra radiatoren end vores pladser.
Til selve dåben var det Dann, der holdte Signe. Det var en rigtig stolt far, der bar hende til døbefonden. Efter selve dåbsritualet har Viby Kirke en anden god tradition. Der bliver tændt et lys for barnet. Lene tændte lyset og satte det i en lysestage, så det kunne lyse gennem resten af gudstjenesten.
Signes faddere er vores søskende, dvs.: Christian, Kenneth og Marianne. De stod sammen med os oppe ved døbefonden, da Signe blev døbt.
Efter dåben gik vi fra kirkeskibet og ned bagerst i kirken, hvor der var reserveret plads til os. Her var der ikke varmt og det var tæt på udgangen, så vi nemt kunne gå ud hvis vi havde behov for det. Det havde vi heldigvis ikke. Signe sov fra resten af gudstjenesten. Kirken gav os den første dåbsgave, som foruden dåbsattesten var en børnebibel, som vi glæder os til at læse for Signe.
Signe blev døbt i en dåbskjole, hæklet af Lenes mormor, som både Christian, Marianne (Lenes søskende) og Lene er døbt i og nu også Silke og Signe. Signe blev også døbt iført et dagmarkors, som hun lånte af sin mormor.
Gudstjenesten forløb helt som den skulle og kirken gjorde det virkelig godt!
Brunch
Selvom vi valgte kun at have familie (inkl. 3 fra Holland) og et par meget nære venner med til en efterfølgende brunch så kunne vi hurtigt se, at vi ikke kunne være derhjemme. Vi brugte et par uger på at kigge os omkring, men endte til sidst med at vælge Hørning Kro. Dels havde vi hørt mange gode ting om dem og dels lå det rigtig tæt på vores hus, så hvis vi efter brunch skulle fortsætte med noget kaffe hjemme hos os, så var det nemt at gøre.
Det blev aldrig aktuelt at tage hjem til os efterfølgende, idet vi fik lov til at være på Hørning Kro så længe som vi havde behov for. Der var rigeligt med mad og drikke.
Efter brunch fik Signe en masse gode gaver. Nogle som hun allerede bruger og nogen som hun med sikkerhed kommer til at bruge i årene der kommer (så som smykker). Vi er meget taknemmelige for alle de fine gaver, som Signe fik.
Vi havde desværre glemt vores gæstebog til dåben, men hvis der er nogen der har lyst til at skrive lidt virtuelt i den, så skriv en kommentar her på siden og vi printer det ud og giver det til Signe, når hun bliver gammel nok.
Billeder
Dette indlæg skulle egentligt have været lavet for længe siden, men vi har ikke haft tid til at behandle billederne. Det har vi langt om længe fået, så nu har de været gennem hele møllen med overskrifter, placering på kort, etc.. Billederne kan ses her på hjemmesiden under billeder eller i nedenstående lille slideshow.
—
Tak til alle gæsterne for de fine gaver og det gode humør. Vi havde alle tre en uforglemmelig dag. Det betød meget for os, at I ville dele dagen med os.
/Lene & Dann
Signe Bleeker Pedersen blev døbt den 8 februar 2009 i Viby Kirke.
