Kategoriarkiv: Opskrifter

Ketchup

KetchupKethcup er en favorit til en masse ting . Hjemmelavet bliver den kun endnu bedre.

Den er nem at lave, smager godt, kan varieres i det uendelige og kan holde sig på køl. Kort sagt, det er en vinder til specielle lejligheder.

/Dann

Ingredienser

  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 1 knivspids karry
  • 40 gram rørsukker
  • 500 gram tomater (jeg bruger typisk cherry tomater)
  • ½ dl æbleeddike
  • 1 grønt æble
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 løg
  • 1 stjerneanis
  • 3 nelliker

Fremgangsmåde

  1. Skræl æblet og skær det i stykker
  2. Skyl tomaterne og skær dem i store stykker
  3. Varm en kasserolle op til mellem (4/9) varme
  4. Sauter løgene kort
  5. Tilsæt stjerneanis, nelliker og sukker
  6. Lad det stå i et par minutter under omrøring
  7. Kom alle de øvrige ingredienser i kasserollen
  8. Skru ned på lav (2½/9) varme
  9. Lad kasserollen stå og småsimre i 1½-2 timer under jævnlig omrøring. Konsistensen skal blive som en kompot
  10. Fisk stjerneanis og nelliker op af gryden
  11. Blend indholdet af gryden
  12. Lad det køle ned
  13. Ketchuppen er nu klar til at komme i en beholder og blive spist
  14. Velbekomme!

 

Marmelade (jordbær)

Marmelade (jordbær)Marmelade (eller styltetøj, der reelt bare betyder en lidt tyndere udgave af en marmelade) smager godt og er overraskende nemt at lave.

Alle slags frugter kan bruges, og de kan være friske eller frosne. Det er slut med at vi køber vores eget marmelade derhjemme. Det er meget sjovere at lave vores eget.

/Dann

Specielt udstyr

  • 3 x 500 ml glas
  • 3 låg til glassene
  • 3 skruelåg
  • Rist til at holde glassene væk fra bunden af en gryde
  • Magnet løfter til lågene
  • Tragt til at få indholdet over i glassene
  • Tang til at løfte glas

Ingredienser

  • 1 kg jordbær
  • 1 kg sukker
  • ½ citron

Fremgangsmåde

  1. Rens frugten. Her er det jordbær, så stilken skal fjernes
  2. Skær frugten i stykker (jordbær skærer jer i 2 stykker)
  3. Kom jordbær og halvdelen af sukkeret op i en skål
  4. Bland godt rundt
  5. Kom husholdningsfilm (eller andet låg) over skålen og sæt den i køleskabet i 12 timer
  6. Kom skålens indhold op i en gryde
  7. Pres citronsaften og kom den ned i gryden
  8. Tilsæt resten af sukkeret
  9. Skru op for gryden til mellemhøj (6/9) varme til indholdet begynder at koge
  10. Skrud ned på lav (2½/9) varme og lad det simre i nogle timer
  11. Steriliser nogle glas og låg til marmeladen
  12. Når den ønskede konsistens er opnået kommes marmeladen på glas
  13. Lågene kommes på
  14. Marmeladen skal nu køle af i køleskabet
  15. Efter et par timer er den klar til servering
  16. Velbekomme

 

Milkshake (med vanilje)

Milkshake (med vanilje)Milkshake er og bliver en klassiker. Den er utrolig nem at lave og kan varieres i det uendelige.

Denne opskrift kræver en Bamix håndblender, men den burde også kunne laves på en almindelig blender.

/Dann

Ingredienser

  • 200 ml kold skummetmælk
  • 130 gram vaniljeis
  • 1 knivspids vaniljesukker

Fremgangsmåde

  1. Kom skummetmælken op i et stort blenderglas
  2. Tilsæt vaniljesukkeret
  3. Skum skummetmælken op til skum (virker vist kun med en Bamix)
  4. Skær isen i nogle mindre stykker
  5. Kom isen op i blenderglasset
  6. Tilsæt eventuelle ekstra ingredienser her
  7. Brug nu staublenderen til at mikse det hele sammen
  8. Milkshaken er nu klar til at blive hældt på glas og serveret med et tykt sugerør
  9. Velbekomme

Popcorn

PopcornHvad er en hyggelig filmaften uden hjemmelavede popcorn? Hos os er det en vigtig del af en hyggelig filmaften. De er hurtige at lave og smager rigtig godt.

Skal der være lidt variation, så kan der tilsættes forskellige krydderier sammen med saltet.

/Dann

Ingredienser

  • 1 spsk stegekombo (eller olie)
  • 1 dl majskorn til popcorn
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Forbered en skål til at servere popcornene i
  2. Kom stegekombo i gryden
  3. Kom majskornene i gryden
  4. Varm gryden op til mellemhøj (7/9) varme
  5. Når majsene begynder at poppe kommes låg på gryden
  6. Når de ikke popper så meget mere, så tag låget af så dampen kommer væk
  7. Ryst gryden for at sikre, at alle kornene har fået bundvarme. Gør det nogle gange
  8. Hæld popcornene over i skålen
  9. Drys salt over og ryst godt
  10. Serveres straks
  11. Velbekomme!