Jeg har de sidste 5 år haft et fast ritual hvert efterår. Formålet med mit lille ritual er at følge lidt med i hvem ungdommen er. Hvad de tænker, hvordan deres verden ser ud.

Jeg husker tydeligt da jeg var 18 år og havde min overbevisning om hvordan verden så ud. Der var ting der var sket for nylig (det år man var i), ting der var sket for længe siden (i ens levetid) og ting der var så gamle at de kun var i historiebøgerne (ting fra før man blev født).

Berlinmuren er et godt eksempel. Den kolde krig et andet. Jeg er født og har levet de første år af mit liv under begge disse ting. Men jeg kan ikke forholde mig til dem. De virker meget fjerne. Tænk sig at leve i en verden hvor der er mure der deler en by og hvor der konstant lurer en trussel om en verdenskrig lige om hjørnet. Det kan jeg ikke forestille mig hvordan det er at leve med. Jeg kan læse mig til det faktuelle i bøger, men ikke følelserne. Ikke hvordan dagligdagen har været.

Ja, vi har i dag andre problemer. Min pointe her er blot at ens perspektiv på verden bliver påvirket meget af ens oplevelser – ens samtid.

Mine forældre har oplevet den kolde krig. Deres forældre har opleveret mindst en verdenskrig og deres forældre igen har oplevet to verdenskrige. Jeg har kun opleveret “mindre” konflikter i verden.

Øjet der ser påvirker i sandhed hvad der bliver set.

Derfor begiver jeg mig én gang om året ind på Beloit Colleges hjemmeside i USA. Her laver de en såkaldt “mindset” liste over hvad dem der er 18 år i år har af verdenssyn. Det åbner altid mine tanker, så derfor er forslaget nu givet videre har et par måneder inden den næste liste kommer.

/dann

Pr. 1. august flytter Lene & Dann Bleeker Pedersen fra Byvangs Alle 6, 1. tv., 8260 Viby J. til

Vi skifter ikke telefonnumre eller emailadresser.

De 20 huse som vi køber et af hedder Magnolia Haven, men vejnavnet er altså Østergårds Alle.

Vi sender ikke flyttekort ud til venner og bekendte da de kan finde adressen her på hjemmesiden (og så sparer vi lidt tid til at udfylde de kort). Derimod er dagen i dag gået med at sende flyttekort (og -mail) til alle de steder hvor vi er kunder eller har et forhold til der gør at de skal bruges vores adresse.

Sig til hvis der er spørgsmål.

/Lene & Dann

Ja så kom dagen endelig, hvor jeg skulle til min sidste eksamen på Århus Universitet denne gang. Nogle vil måske kigge på datoen og sige, at man da ikke kan gå til eksamen Grundlovsdag, men det kan man godt på Århus Universitet, når nu censoren ikke kunne andre dage.

Faget var strafferet II. En udbygning af det strafferet, vi havde på andet år. Første del af faget handlede om myndighedernes (ikke politiets) sagsbehandling og mulighed for at få straffet folk for overtrædelser og få gennemtvunget lovliggørelse af ulovlige bygninger m.m. Anden del handlede om berigelsesforbrydelserne i straffeloven (=tyveri og lign., hvor offeret taber penge og gerningsmanden vinder dem).

Og hvordan gik det så? Ja jeg var kanon nervøs, men heldigvis gik det rigtig godt. Jeg fik 10 og det er jeg rigtig godt tilfreds med. Det letter meget.

Samtidig var det også min sidste eksamen. Nu mangler jeg “kun” at skrive mit speciale. Det skal bare afleveres og ikke forsvares, så på et tidspunkt efter at jeg har afleveret, dumper der et brev ind af døren, hvor der står, at jeg nu er Cand.Jur. En noget tom fornemmelse at se frem til. Men jeg glæder mig til at være færdig. Nu skal jeg bare lige finde et emne at skrive om…

/Lene

For ca. 14 dage siden var jeg på et tredages “overlevelseskursus” i nærheden af Middelfart. Aftnen forinden havde jeg dels travlt med at få løst et par arbejdsopgaver og dels med at få pakket.

Jeg blev ikke helt færdig med det arbejde der skulle laves, så jeg besluttede at stå ekstra tidligt op, kører til kursusstedet så hurtigt jeg kunne og så bruge tiden indtil kurset skulle starte på at få løst opgavne.

Det virkede til at være en god plan. Jeg var på kursusstedet allerede 8:30 og nåde at lave det jeg skulle inden kurset startede klokken 10:00.

Da jeg skulle ud af døren må jeg have været meget fokuseret på at få løst min arbejdsopgave idet jeg ikke havde tænkt over at tage min kuffert med. Det var først da Lene skrev en SMS til mig lidt over 10:00 at jeg blev opmærksom på at jeg havde glemt min kuffert derhjemme.

Nu var gode råd dyre, da kurset var et “overlevelseskursus” med meget lidt søvn og konstant aktivitet. Det var altså ikke lige til for mig at smutte hjem et par timer. Ikke engang om natten.

Jeg var allerede ved at planlægge hvordan jeg kunne tage en taxa ind til Middelfart for at købe en tandbørste, en t-shirt og den slags ting. Det var dog ikke nødvendigt for Lene var så sød at hun først undersøgt muligheden for at sende min kuffert ned til mig. Da det viste sig at være for dyrt, så kom forslaget: “skulle jeg ikke tage ned med det til dig?”. Et forslag jeg først havde rigtigt svært ved at tage imod, men som tiden gik kunne jeg godt se at det var det bedste alternativ.

Som sagt så gjort. Lene brugte lidt over 2½ time i tog og 15 min i taxa hvorefter hun var fremme. Her afleverede hun tasken i receptionen (uden at se mig) og tog bilen hjem igen.

Jeg er hende dybt taknemmelig over at hun gad bruge det meste af hendes aften på at tage til Middelfart for at aflevere en kuffert til mig. Hvor fantastisk er det lige at hun vil gøre det for mig? Tænk at hun vil gøre det for mig, prioritere mig frem for sig selv. Det er ikke til at forstå. Jeg kan ikke finde ord for hvor glad jeg er over at hun gjorde det… og hvor flov jeg er over at det var nødvendigt.

Tak!

Og ja, jeg er lidt et fjols når jeg sådan glemmer min kuffert.

/Dann