Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Wii

Ikke kategoriseret

WiiEfter at have snakket om det i et par år, så besluttede vi os i torsdags for at købe en Wii.  Det har taget en del tid for os at afgøre, om vi skulle have den. Spørgsmålene har været mange: bliver vi nu ikke hurtigt træt af den, får vi noget for pengene, som er bedre end alt det andet vi kan købe, skal vi ikke afdrage på huslånet i stedet? Det er kun et par af de spørgsmål vi har snakket om inden vi besluttede os for at købe den. Faktisk brugte vi længere tid i Bilka på at snakke om for og imod end vi for alvor gjorde på at blive enige om, at vi ville købe vores hus.

Det der gjorde udslaget for mig var da jeg prøvede MarioKart hos nogle venner for lidt tid siden. Det var sjovt – noget der kunne være sjovt at spille derhjemme for at koble af i stedet for at se fjernsyn eller film. For Lenes vedkommende tror jeg mest det var Tennis, der gjorde udslaget.

Under alle omstændigheder tog vi i Bilka i torsdags og købte:

  • Wii maskinen
  • Wii Play spillet med en ekstra Wii Remote
  • Mario Kart spillet med et tilhørende rat
  • En oplader til Wii Remote så de kan stå og lade op når vi ikke bruger dem
  • En pakke med tilbehør til Wii Remote så som et baseball bat og lignede

Det mente vi var dækkende til, hvad vi lige havde brug for på den korte bane. For mig var det vigtigste at købe Mario Kart og for Lene tilbehøret. Opladeren havde vi indirekte fået anbefalet, da et par venner havde fortalt at den brugte mange batterier…. og det er jeg både for nærig og for doven til hele tiden at skulle købe og skifte.

Wii Play er blevet prøvet én gang, Wii Sports (der følger med maskinen) har vi prøvet et par gange, men har ikke været igennem alle sportsgrenene. MarioKart derimod er et kæmpe hit. Både for mig, og måske lidt overraskende, også for Lene. Når Wii’en bliver tændt, så er det uden tvivl MarioKart, der startes op. Heldigvis har vi to købt to rat, så skal vi køre mod hinanden kan vi det.

Lene er ved at være en habil spiller i MarioKart på de nemme baner, mens jeg konsekvent får bank på alt over de nemmeste baner (50 CC). Men sjovt er det, og hvor er det fedt, at der er forskellige sværhedsgrader, en masse baner, forskellige biler og motorcykler og forskellige figurer, man kan køre som. Det, kombineret med muligheden for at spille online gør, at jeg ikke tror vi begynder at synes, at det er kedeligt det første lange stykke tid. Indtil nu trækker det i hvert tilfælde meget. Er der nogen der vil tage et spil over nettet, så siger I bare til.

Tænk sig at vi har fået en maskine, hvis eneste formål er at spille spil. Det er mange år siden, jeg sidst har spillet computer (med undtagelse af det årlige spil Civilization). Når det skal være sjovt, så skal det være simpelt og klassisk. Derfor er Wii’en for mig det helt rigtige valg. Nu har vi den, og nu skal den bruges. Det bliver spændende om det lille hjem kan holde husfreden, når vi skal afgøre, hvad der skal spilles og hvem der skal spille.

Let the games begin!

/Dann

Bryllupsdag, fødselsdag og Signe

Ikke kategoriseret, Signe

Ja jeg er ikke så god til at få skrevet indlæg herinde, så nu har jeg besluttet at lave et kombi-indlæg. 

Tirsdag 7/7 09 var det vores bryllupsdag. 2 år har Dann holdt mig ud 🙂 Nej det har været to rigtig gode år. Det vildeste har jo nok været min graviditet og den efterhånden store baby, der lige nu sidder og pludrer og hikker på hendes legetæppe. Men årene har jo også budt på andet  end Signe. Vi har jo bl.a. købt hus og er rigtig glade for at bo her. Derudover har vi også hygget os rigtig meget sammen og nyder stadig hinandens selskab, selv om det dog er blevet en del sværere at få tid sammen nu, hvor Signe er kommet til verden. Og vi er da også uenige nogle gange og sure på hinanden, men det er alle ægtepar jo, men til syvende og sidst elsker vi hinanden og ser frem til mange flere år sammen. 

Selve fejringen af vores bryllupsdag foregik ved, at vi tog ned på Athena og spiste. Det er en af vores absolutte favorit restauranter og maden var igen rigtig god. Signe havde vi afsat til mormor og de hyggede sig, så vi kunne bare slappe af. Det var første gang siden Signe blev født, at vi sådan rigtig havde tid helt for os selv (når hun er  blevet passet, har vi været til bryllup, været syge og meget andet, men ikke rigtig været sammen bare os to). Derefter gik vi en tur i byen og ned forbi Kongeskibet. Jeg blev nok lidt skuffet, for det er jo bare en båd og ikke så meget andet (ved ikke lige, hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke det, vi så…) Derefter tog vi hjem og hyggede os på terrassen med en flaske Asti (fra sidste års bryllupsdag) og gik mætte og glade i seng.

I går var det så min fødselsdag. Hele 30 år stod der i kalenderen. Det føles altså ikke anderledes at være 30 end at være 29… Dagen i går gik med at få mange fødselsdagshilsner og opkald og det sætter jeg stor pris på, så tak for alle jeres hilsener. Håber jeg har fået svaret på dem alle… Derudover var jeg “bare” hjemme med Signe hele dagen. Når jeg skriver “bare”, er det fordi det er en fornøjelse at være sammen med den dejlige baby. Hun kan så meget efterhånden. Hun kan sidde selv og lege, hun kan stå op ad en og lege. Hun er også utrolig nysgerrig, og vil have fat i alt, hvilket da godt kan være noget af en udfordring. Og så er hun begyndt at møve sig fremad. Hun ligger på maven og bruger hænder og fødder til at trække sig fremad. Og det går sådan set ret stærkt. Hun kan komme fra den ene ende af stuen til den anden i løbet af 30 sekunder, hvis det da ikke tager kortere tid. Når hun får øje på noget, så møver hun derudaf og skal nok nå sit mål. Det er tit ledninger og andet hun ikke må røre, der får hende af sted. Så nu er det med at være vågen, så man kan nå at stoppe hende. Det er rigtig dejligt, at hun er nysgerrig, men ledninger med strøm i og andre farlige ting, skal hun lære at holde sig fra. Det bliver da vist noget af en opgave at stoppe hende og hun bliver ret sur, når man fjerner hende efter den 4. nej. Hendes far kalder det i øvrigt at kravle, når hun møver sig frem og han er så stolt af hende. Jeg er også stolt, men synes ikke, at hun kravler endnu. Hun møver bare. Og så på min fødselsdag.

Min mor var lige forbi inden spisetid og ønske tillykke. Det var dejligt. Ellers gik aftenen med hygge og masser af forkælelse. Tak min søde skat for det. Jeg elsker dig. Glæder mig til flere fødselsdage med dig.

/Lene

Brunch med Danns familie – traditionen genoptages

Ikke kategoriseret, Signe

I Danns familie har de en tradition for at mødes en gang hver måned til brunch. I en travl hverdag og med masser af aftaler i weekenderne kan det være svært at få tid til hinanden På et tidspunkt blev de derfor enige om, at de mødes en gang hver måned til brunch (på en café). På den måde sikrer vi at holde kontakten.

Det sidste lille år har traditionen været sat på stand-by, fordi Signe ikke har været helt gammel nok endnu, men nu hvor hun kan sidde selv i en stol, spiser hvad der bliver serveret og ikke mindst ikke er så bange for fremmede mennesker, ja så besluttede vi os for at det var tid til at genoptage traditionen.

Derfor var vi i går (lørdag) til brunch med Danns familie på Globen Flakket. Det var, som altid, rigtig hyggeligt, men også meget specielt, da det var første gang Signe var med til den tradition. Signe kunne godt li at være på café med familien. Hun hyggede sig og gad slet ikke at sove. Udover en lille lur på 10-20 minutter i barnevognen, så sov hun ikke fra klokken 09:00 til 15:00. Det var  alt for spændende at være vågen, mens vi var på café og mens vi gik en tur i byen bagefter.

Nedenfor er der lidt billeder fra Signes første tur på café med familien. Specielt et par billeder af Signe og hendes fætter er slet ikke til at stå for.

I går var på mange måder en generalprøve på, om det gik at have Signe med. Det gik uden problemer, så aftalen for næste måned er naturligvis allerede på plads… og vi glæder os.

/Lene & Dann

Besøg hos Sculpture by the Sea

Ikke kategoriseret

I fredags (26. juni 2009) var det den sidste hverdag i Danns barsel. Det var jo lidt specielt, så vi besluttede at Lene holdt en fridag fra skolen og at vi så skulle lave noget sammen, når Signe skulle hentes i dagplejen.

Omkring 14:00 fik vi en SMS fra dagplejen om, at Signe nu var klar til at blive hentet, hvorfor vi straks kørte derop og fik aftalt, hvordan Lene skal fortsætte indkøringen i næste uge. Signe var i godt humør, så vi kørte direkte fra dagplejen ud til Varna, hvor vi parkerede. Her var Signe lidt sulten og da det var en meget varm dag fik hun noget modermælkserstatning i en flaske.

Mens Signe spiste samlede Dann barnevognen og vi var hurtigt klar til afgang. De næste tre timer gik med at kigge på en masse forskelligt kunst, som var placeret forskellige steder på stranden og i skoven. Konceptet bag udstillingen hedder Sculpture by the Sea og er australsk inspiret. Selve eksekveringen er dog lokal, så der var en masse lokale kunstnere, der havde værker med.

Området med kunst strakte sig fra Tangkroen til Bellehage. Vi brugte tre timer på at gå rundt i området og se på en masse forskelligt kunst. Der var også tid til at vi holdt et pit-stop i madteltet ved tangkroen for at få lidt at spise.

Det var hyggeligt at skubbe barnevognen på Tangkroen hen over græsset. Da vi nåede ned til stranden, var det ikke helt så let. Der var nemlige ikke andet end sand, og det er ret hårdt at skubbe en barnevogn gennem en strand. Det ændrede dog ikke på, at det var utrolig hyggeligt at gå turen. Da vi kom ind i skoven var der heldigvis igen stier som vi kunne gå på, og så kunne Dann slappe lidt mere af.

Det var en rigtig spændende tur og mange af kunstværkerne var rigtig spændende… og nogen var knap så spændende. Det kan helt bestemt anbefales at tage ud forbi, hvis man har muligheden for det.

Signe sov en halv times tid, mens vi var der, men ellers var hun dybt optaget af at kigge sig omkring. Specielt da vi kom ind i skoven var hun (som altid) helt fascineret af træerne, buskene og ikke mindst deres blade.

Undervejs på turen kom vi forbi Varna, hvor vi holdt vores bryllupsfest og vi kom også forbi det sted, hvor vi fik taget bryllupsbilleder. Det var ret hyggeligt at se det igen – det er efterhånden lang tid siden vi har været der sidst.

Vi tog en del billeder undervejs, som kan ses nedenfor. Desværre var der så mange mennesker, at vi ikke kunne få taget et billede af et kunstværk uden der var mennesker på. Men det er nu også noget af charmen ved sådan noget “frilufts kunst”.

Alt i alt havde vi en rigtig hyggelig eftermiddag alle tre.

/Lene & Dann