I dag sov vi længe. Helt indtil kl. 7. Ja det er længe i vores verden. Morgenen gik med hygge indtil det var tid til at spise morgenmad. Hotellet har en dejlig buffet med masser af gode ting. Signe spiste pandekager, agurk, gulerødder, ost, bacon, cornflakes og en kanelsnegl. Hun fik også tre forskellige slags juice. Det er ikke dårligt at være på ferie.

Halv ti var vi klar til at tage ud af døren. Turen gik til Fårup Sommerland. Det tog ca. en halv time, at køre turen derhen. Vi ankom derfor sammen med alle de andre, der også skulle i Fårup. Vi var meget spændte på, hvordan Fårup var i forhold til Djurs Sommerland, hvor vi har været mange gange.

Indgangen var anderledes. Man betaler i bilen og kører så ind og parkerer midt i det hele. Det gør selvfølgelig at bilen holder tættere på end i Djurs og det har bestemt også sine fordele. Signe var meget begejstret for at være ankommet. Det smittede af på os. Vi besøgte først en lille sø med pedalbåde, men dem turde Signe ikke prøve og jeg var heller ikke så begejstret for ideen. Vi gik derfor videre og fandt en sød lille rutsjebane, der hed pindsvinet. Den prøvede Signe to gange med Dann og en gang med mig. Det var et stort hit.

Derefter købte vi et slikhjul, som vi bar rundt resten af turen. Signe syntes, at det var sjovt at køre med og kom aldrig ind til de sukkerkugler, som gemte sig i håndtaget. Det når hun nok på et andet tidspunkt. Derfra gik vi over til toget, som kører rundt i parken ligesom i Djurs. Det var en hyggelig tur og de mener det virkelig, når de i reklamen siger, at Fårup Sommerland ligger midt inde i skoven. Tilbage ved stationen, gik vi over til pedalbådene igen og denne gang ville Signe gerne med. Hun kravlede lidt rundt omkring og styrede bl.a. med roret og cyklede også en stor del af turen. Det var sjov for os alle. Det eneste jeg ikke brød mig om, var at komme fra kaj over på båden og tilbage igen. Jeg var vist bange for at falde i vandet eller tabe noget. Men da vi først var ude på vandet, var det kanon hyggeligt.

Så gik turen over til en kæmpe hoppepude, men der var for mange børn, der hoppede, så vi gik hurtigt videre. Heldigvis fandt vi to andre hoppepuder, som lå et andet sted og som var næsten tomme. Signe fandt først en pige ved navn Augusta at lege med og da hun skulle videre, kom en dreng ved navn Kasper forbi og legede. Desævrre regnede det mens Signe hoppede, så hun blev meget våd, men synes stadig det var sjovt.

Planen var så, at vi skulle finde bilen og skifte til noget tørt tøj. Men vi kom til at gå en omvej og fandt i stedet nogle heste, som man kunne få en tur på. Det ville Signe meget gerne, så vi stillede op i køen. Hun er faktisk rigtig god til at stå i kø for så snakker vi bare og hygger i stedet for at være sure. Samtidig er alle i Fårup Sommerland (ligesom i Djurs) fantastisk søde til at tage sig af børnene og lave lidt sjov med dem og ikke mindst at vinke til dem. Jeg fik lov til at gå med hesten, mens Signe sad og holdt ved en speciel saddel. Rideturen var fantastisk og Signe hyggede sig meget og grinte. Hun var virkelig stolt af, at hun måtte få lov til at prøve at ridde på en stor hest og hun var også glad for, at jeg var med til at holde hesten. Jeg håber, at hun får muligheden for at ride på en hest en anden gang.

Derefter fandt vi et legetårn, hvor man kunne klatre op og rutsje ned. Det morede Signe og Dann sig med i et stykke tid. Lige ved siden af var der trampoliner, så dem kunne Signe og Dann også lige hoppe lidt på. Der var også en hoppepude i nærheden og den skulle også prøves.

Så var klokken efter 2, og jeg var meget sulten. Vi fandt derfor et spisested, hvor man betalte 145 kr. for voksne og 69 for børn og så var der en pizza/pasta/salat buffet i den ene ende og i den anden ende var der en grill buffet. Man kunne frit tage fra begge buffetter. Det synes jeg var et hit. Dann og Signe spiste mest pizza.

Godt mætte gik turen mod bilen for det var blevet lidt koldt og Signe var stadig våd efter hendes hoppetur. Vi fandt derfor bilen og gav Signe lidt tørt tøj på. Derefter fandt vi en legeplads, hvor Signe første kørte mooncar på en bane. Derefter fandt hun en heste karusel, som hun brugte meget tid på. Det var ret fascinerende, at børnene selv kunne stoppe og starte karusellen, så der brugte vi en del tid. Bagefter kunne det lige blive til en bamseis til Signe og en softice, som Dann og jeg delte.

Signe skulle derefter lige lege lidt i en sandkasse, men ikke længe for så skulle hun hen til en trafikskole for børn mellem 2 og 5. Det var en lille bane, men den havde heldigvis en benzintank. Signe fik to ture, inden vi gik videre. Hun fik også sit helt eget kørekort.

På vejen mod indgangen skulle Signe lige hoppe lidt på en kæmpe hoppepude. Hun ville gerne fortsætte, men vi ville videre og var så småt på vej hjem. Vi skulle dog lige forbi den rutsjebane, som vi prøvede aller først. Vi tog begge en tur med Signe og så skulle vi hjem. Det var Signe ikke helt tilfreds med, da hun hellere ville blive. Men hen til bilen kom vi dag. Klokken var ca. 18.20, så vi var der i mere end 8 timer. Og det var hyggeligt og meget børnevenligt, ligesom Djurs Sommerland. Signe synes det var rigtig sjovt og det bedste var hestene. Det mangler i Djurs. Men Signe glæder sig nu alligevel til næste gang, vi skal i Djurs Sommerland. Og det gør vi også.

Lidt efter kl. 19 var vi tilbage på hotellet og Signe sover nu sødt. Vi håber, at i morgen bliver lige så god en dag for vi har godt nok oplevet meget i dag og er alle trætte og ømme.

/Lene

I dag var vores første feriedag. Vejret var desværre ikke fantastisk fra morgenstunden. Signe og jeg stod op og gik i bad og hyggede os. Derefter gik jeg i gang med at pakke Signes og mine ting. Dann havde pakket aftenen i forvejen.

Da klokken var 8, vækkede vi Dann, så han kunne komme op i bad. Jeg pakkede det sidste og begyndte at fylde bilen. Signe legede ude på vejen og hyggede sig. Der kunne også blive tid til lidt havregrød, som Signe spiste uden for ved hendes bord. Da klokken var 9.30 var vi endelig klar til at sætte os i bilen. Turen gik mod Aalborg med Signe i hendes nye autostol.

Vi var i Aalborg ca. kvart i 11. Vi fandt en parkeringsplads og gik en tur i byen. Strøget var utroligt hyggeligt og vi gik en fin tur. På vejen var vi nede i jorden ved en udgravning af et gammelt kloster. Det kostede 40 kr., at få adgang til elevatoren. Turen gik ned under jorden til udgravninger. Det var ok sjovt, men så heller ikke mere end det. Men så er det prøvet.

På vores lille strøgtur, fik vi også købt nogle pølsehorn til Signe og noget brød til os. Det smagte godt. Dann havde undersøgt byen lidt og fundet et sted med en indendørs sandstrand. Det skulle da lige besøges og Signe legede glad i det dejlige sand med masser af legeredskaber. Hun synes at det var sjovt og lidt skørt med en indendørs sandkasse.

Da vi synes, at vi havde set nok, satte vi os i bilen og kørte mod zoologisk have. Signe har snakket om den i flere dage og glædede sig.

Det var også en fin park, med mange fine dyr. Desværre var vejret ikke rigtig med os og det regnede det meste af tiden, mens vi var der. Det ødelagde meget af oplevelsen for mig, men heldigvis var selskabet jo godt. Vi var meget overraskede over, at der var pingviner i haven og løver og tigre er altid fascinerende at se. Vi fik ikke set isbjørnen og den almindelige bjørn og det er vi lidt kede af, så vi må derind en anden gang.

Derefter fandt vi vores hotel og tjekkede ind. Vi tilbragte noget tid på værelset, inden vi skulle spise aftensmad. Signe fik en pizza med skinke og kødboller. Hun spiste ikke så meget, da hun havde mere travlt med at lege i et dejligt legerum, men hun hyggede sig.

Jeg fik noget laks til forret, som var rørt op med en masse gode ting. Dann fik carpaccio. Til hovedret fik Dann en burger, men jeg fik noget oksekød med smørstegte kartofler og bearnaisesovs. Alle retter smagte fantastisk og vi gik glade og mætte derfra.

Nu er der blevet stille og Signe sover endelig (klokken er 20.30) og jeg skal også snart sove, så jeg er klar til en ny dag i morgen med masser af oplevelser.

/Lene

I oktober fik jeg et brev om, at nu skulle min dejlige Opel Astra skulle synes. Jeg regnede ikke med, at det blev et problem for bilen kørte jo rigtig godt. Der var dog nogle småting, der skulle ordnes, men intet alvorligt, troede jeg.

I god tid bestilte jeg en tid på værkstedet til check. Det skulle dog vise sig, at der var mere i vejen med bilen, end jeg var klar over. Jeg fik et opkald fra værkstedet. De ville selvfølgelig gerne reperere bilen, men det ville komme til at koste ca. 25.000 kr. og så regnede han med at den snart ville gå i stykker igen.  Han mente ikke, at det kunne betale sig at reparere bilen, men han ville naturligvis gøre det, hvis jeg gerne ville have det. Jeg sagde ellers tak og aftalte, at jeg ville komme og hente bilen så jeg kunne finde ud af, hvad der skulle ske nu.

Jeg var noget nedslået over den besked for jeg elskede den bil. Den har kørt mig mange kilometer frem og tilbage mellem hjem og Ebeltoft og mange ander steder hen. Hele familien har tit kørt i den bil, fordi der var mere plads i den end i micraen. Den har altid kørt godt.

Men så skulle vi finde ud af, hvad vi skulle gøre nu. Bilen skulle jo nok bare skrottes, men kunne vi så klare os med en bil, når Dann nu er meget væk? Vi har jo før klaret os med en bil, så det kunne vi nok igen. Heldigvis startede Signe i børnehave 1. november og der kan jeg gå med hende hen. Mit nye job er i midtbyen og der er ingen parkeringspladser, så det skulle vi betale for. Samtidig er det faktisk hurtigere at tage toget, så det løste jo alle problemer. Vi havde altså ikke brug for en bil til andet end fordi det er bekvemt for mig.

I weekenden efter at jeg havde fået den nedslående besked, skulle jeg til Skanderborg med Signe i bilen, da Dann var væk med micraen. Bilen kunne godt starte, men den kunne ikke bevæge sig ud af stedet. Et eller andet havde sat sig fast ved bagbremserne. Signe og jeg måtte opgive vores køretur og gå en tur i stedet.

Siden den weekend stod bilen bare i indkørslen og kunne ikke komme nogle steder hen. Den fik lov til at stå lidt for jeg kunne ikke få mig selv til ringe og få den hentet. Da vi nærmede os jul blev jeg dog nødt til det. Så jeg ringede til et skrotfirma og de kom og hentede bilen. Det var en meget trist dag og jeg stod næsten og græd, da han kørte med min bil. Den bliver savnet, for det var en rigtig god bil. Det var den første bil, som jeg kunne kalde “min” og som stod parat til at køre mig derhen, hvor jeg ønskede? Samtidig elskede jeg at køre i den, for den kørte bare godt og stabilt.

Men nu har jeg ingen bil mere og det går ok. Det kræver lidt mere planlægning af hverdagen, men så længe jeg arbejder i midtbyen, behøver vi kun en bil. Det er billigere og bedre.

/Lene

Grunden til, at I ikke hører så meget fra mig lige for tiden er, at jeg har fået et nyt løntilskudsjob. Min jobkonsulent havde længe arbejdet på sagen, da det ikke lykkedes for mig selv at finde noget. Endelig i november skete der noget. Den 8. november var jeg så kaldt til samtale hos Ejendomsforvaltningen i Aarhus Kommune. Jeg var til en rigtig god samtale og ønskede virkelig at få løntilskudsjobbet, selvom jeg så vidste, at jeg kom til at arbejde for næsten ingen penge. Men penge er ikke alt, så da kontorchefen for Ejendomsforvaltningen ringede og tilbød jeg kunne starte 21. November, sagde jeg straks ja.

Som sagt så gjort. Jeg startede i job 21. november. Jeg sidder i Udlejningdafdelingen i Aarhus Kommunes Ejendomsforvaltning og har nu fået noget at stå op til. Det er fantastisk at arbejde igen og  jeg nyder hver dag. Men det er selvfølgelig også meget hårdt lige pludselig at have arbejde 37 timer/uge og samtidig have hus og familie ved siden af. Det betyder at jeg går meget tidligt i seng for tiden, da jeg er konstant træt. Jeg håber det går over med tiden.

Selve arbejdspladsen er fantastisk. Det er en dejlig afdeling jeg er havnet i og jeg har fået nogle rigtig søde kollegaer. Mine arbejdsopgaver er heldigvis også gode og jeg er glad for at kunne tage toget på arbejde hver dag. Jeg bliver kørt til toget af Dann, når det kan lade sig gøre, men ellers går jeg bare. Det fungerer også fint at hente Signe på hjemvejen. Det er lidt svært om morgenen når Signe pg jeg skal gå i børnehave, men det går ok. heldigvis ligger mit arbejde tæt på banegården og det er hurtigere at tage toget end at skulle køre i bil.

Så alt i alt er jeg rigtig glad for at komme i gang med at arbejde og glæder mig til hver dag. En følelse jeg ikke har haft i den tid, hvor jeg er gået uden arbejde.

/Len