Risotto med oksekød

Risotto med oksekødFor et par uger siden konstaterede Lene, at hun gerne ville have risotto. Det havde jeg aldrig lavet før, så det var tid til at kigge i bøgerne med opskrifter og ikke mindst en masse søgninger med Google. Efter at have kigget på utallige opskrifter fandt jeg frem til en opskrift, som jeg gerne ville prøve.

Selvom jeg havde en idé om hvordan jeg skulle lave det, så skulle det tage et besøg i fem supermarkeder (KIWI, Fakta, Bilka, Føtex, SuperBrugsen) før jeg fandt nogle ris, der kan bruges til risotto. Faktisk var jeg på jagt efter nogle lidt andre ris end dem jeg fandt, men da jeg ikke kunne finde andre, så blev det Carnaroli ris. Hvis der er nogen der har tip til, hvor man kan finde ris til risotto, så sig endelig til.

Det fik jeg gjort her til aften, og det endte med at Lene fik sin risotto. Hun var vældig godt tilfreds med resultatet, så mon ikke det fremover kommer til at indgå i menuen herhjemme. Heldigvis bliver det ikke kedeligt, da man kan lave risotto med nærmest alle ingredienser… og det skal vi have afprøvet.

/Dann

Ingredienser

  • 200 gram skåret oksekød i stykker
  • 1 løg
  • 1 rød peber
  • 3 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 2 spsk provence krydderiblanding (alternativt brug timian)
  • 1 hønsekøds bouillonterning
  • 600 ml vand
  • 300 gram risotto ris (Carnaroli)
  • 1 klat smør
  • 1 fed hvidløg

Fremgangsmåde

  1. Snit løget og peberen fint
  2. Varm vandet op i en kasserolle og opløs bouillonterningen heri. Når vandet har kogt sættes det til at simre på lav varme
  3. Varm to pander op. Den ene skal være en sauterpande
  4. Kom 2 spsk olivenolie i sauterpanden og 1 spsk i den anden pande
  5. Svits løgene hurtigt i sauterpanden og lad dem simre under svag varme
  6. Mens løgene simre tilsættes peberet og hvidløg (presses ud i panden)
  7. I den anden pande steges kødet og der slukkes for pandens varme
  8. Når kødet er færdigt flyttes indholdet fra sauterpanden over i den anden pande (der nu ikke er under opvarmning). Bare efterlad eventuelt olie
  9. Under høj varme (7/9) svitses risene på sauterpanden i ca. 5 minutter under kraftig konstant omrøring. Risene skal være gennemsigtige i enderne når de er færdige.
  10. Skru ned for varmen til ca. mellem (3/9) og tilsæt forsigtigt lidt bouillon, så risene er dækket.
  11. Efterhånden som risene suger væsken tilsættes mere bouillon, så risene hele tiden har væde at suge op. De må aldrig løbe tør for væde før risene er al dente. Det tager mellem 15 og 20 minutter inden risene er færdige med at suge væde
  12. Tilsæt indholdet fra den anden pande og bland det i sauterpanden.
  13. Tilsæt smørklatten og bland det i.
  14. Sluk for varmen, kom låg på sauterpanden og lade den hvile i 3-4 minutter.
  15. Risottoen er nu klar og skal serveres straks!
  16. Velbekomme!

Herregårdskage

Herregårdskage

Da Dann havde fødselsdag i sidste uge, ønskede han at få herregårdskage til kaffen. Det er nemlig hans yndlingskage. Det skulle han da selvfølgelig have så. Jeg ledte derfor efter en opskrift på nettet og fandt en, der så rimelig nem ud. Derfor gik jeg i gang med at lave kagen tirsdag eftermiddag, mens Signe sov sin lur ude i barnevognen.

Dann synes godt om resultatet og jeg har lovet at lave den igen.

Ingredienser

  • 250 g. margarine
  • 300 g. sukker
  • 3 æggeblommer
  • 400 g. mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 1/2 dl. mel
  • 3 æggehvider
  • 250 g. flormelis
  • 125 g. kokosmel

Fremgangsmåde

  1. Margarine og sukker røres godt.
  2. Æggene røres i et af gangen.
  3. Derefter blandes resten i og røres sammen.
  4. Bages i braddepande i 15 min. ved 200 grader.
  5. Æggehviderne piskes stive.
  6. Flormelis og kokosmel blandes let i.
  7. Smøres oven på den bagte kage så snart den er kommet ud af ovnen.
  8. Bager videre i 20 min. ved 150 grader
  9. Serveres, når den er kølet af

Velbekomme.

/Lene

Hjemmelavet burger

BurgerEfter lidt snakken frem og tilbage blev vi enige om, at Signe godt kunne spise en hjemmelavet burger. Derfor skulle vi i torsdags have en rigtig hjemmelavet burger. Det skulle gå relativt stærkt, så det blev noget helt basalt fyld (her kan man være meget mere kreativ, end vi har været) og uden kartofler som tilbehør. Tilgengæld lavede jeg fire forskellige slags dressinger – bare for at prøve det. Vi er uenige om, hvilke dressinger der er bedst, så det må være op til den enkelte at prøve sig frem.

Der var rigeligt mad til os tre. Det smagte rigtig godt, og kan klart anbefales her til det næste sommer-halvår.

Velbekomme!

/Dann

Ingredienser – burgerfyld

  • 500 gram hakket oksekød
  • 1 agurk
  • 1-2 rød peber
  • 1 tomat
  • 1 lille løg
  • 1 salathoved
  • 1 spsk olie

Fremgangsmåde – burgerfyld

  1. Skyl salaten, agurk, tomat og peber
  2. Skær salaten i små stykker
  3. Skær den røde peber ud i passende stykker
  4. Skær tomaten i skiver
  5. Hak løget i passende stykker
  6. Form kødet til 5 bøffer (1 lille til Signe og to hver til os voksne)
  7. Varm en pande op og kom olien på
  8. Steg bøfferne på panden
  9. Lad bøfferne hvile i 3-5 minutter
  10. Burgerne “bygges” enten til servering eller som en del af måltidet
  11. Velbekomme!

Burgerboller klar til brugIngredienser – burgerboller

  • 450 gram hvedemel
  • 200 gram fuldkorns hvedemel
  • 4 dl vand
  • 50 gram gær
  • 3 spsk (oliven) olie
  • 2 tsk salt

Fremgangsmåde – burgerboller

  1. Bland de to typer mel i en skål
  2. Kom vandet sammen med olien og saltet i en kasserolle
  3. Lun kasserollen så indholdet bliver lunket
  4. Bland gær i kasserollen
  5. Kom væsken i skålen med mel og ælt det godt sammen. Tilsæt hvedemel efter behov ved æltning.
  6. Lav 10 boller ud af dejen og kom dem på en bageplade med bagepapir (maksimalt 6 boller pr. bageplade)
  7. Lad bollerne hæve i ca. 20 minutter med et viskestykke over sig
  8. Bollerne kan eventuelt pensles med æg og drysses med fuldkornsmel (ikke gjort her)
  9. Kom bollerne i en forvarmet ovn på 225 grader i  20 minutter
  10. Når burgerbollerne er færdige skal de hvile i ca. 10 minutter, inden der kan laves burger

4xdressing til burgerIngredienser – klassisk burger dressing

  • 2 spsk cremefraiche
  • 1 spsk ketchup
  • 1 knivspids salt
  • 1 knivspids peber
  • ½ tsk paprika

Ingredienser – karry dressing

  • 250 gram cremefraiche
  • 1 tsk karry
  • 1½ tsk salt
  • 1 tsk peber
  • ½ tsk timian

Ingredienser -balsamico dressing

  • 2 spsk cremefraiche
  • 1 tsk balsamico
  • 1 tsk oregano
  • 1 knivspids salt
  • 1 knivspids peber
  • ½ tsk paprika

Ingredienser – salt/peber dressing

  • 2 spsk cremefraiche
  • 1½ tsk salt
  • 2 tsk peber

Fremgangsmåde – dressing fælles

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål, det kan serveres i
  2. Lad det hvile i mindst fem minutter inden det serveres

Wokblanding med nudler og oksekød

Wokblanding i WokEn wok kan bruges til næsten alt. I vores tilfælde har vi en tradition for at lave en kombination af en gryderet med “indbygget” nudler. Det er faktisk en af retter, vi rigtig godt kan lide. Det svære ved denne ret er faktisk ikke at lave den, men derimod at navngive den. Hvad skal man kalde noget man laver i en wok? Valget faldt på en Wokblanding.

Retten kan umiddelbart virke kompliceret, men den tager alligevel under 50 minutter at lave fra ingredienserne findes frem, til den er serveret på bordet.

Vi er rigtig glade for retten, men det er efterhånden et stykke tid siden vi har fået det sidst. Signe var nemlig ikke så glad for retten, sidste gang vi prøvede den… men det er nu lavet helt om. Signe spiste rigtig meget af den og virkede utrolig veltilfreds bagefter. Det er helt sikkert en ret, vi kommer til at lave snart igen.

Ingredienserne kan varieres efter behov. Det kan næsten ikke komme til at smage dårligt! Prøv dig frem hvis du vil have lidt variation.

Wokblanding i tallerkenIngredienser

  • ½ dl rødvinseddike
  • 1 terning okse-bouillon
  • 2 fed hvidløg
  • ½ tsk estragon
  • 1 spsk timian (kan være mindre)
  • 1 tsk peber
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk olie
  • 1 stor rød peber
  • 250 gram skåret oksekød i strimler
  • 2 store løg
  • ½ ds (75 gram) majs
  • 1 ds med 140 gram koncentreret tomat
  • 2 gulerødder
  • 125 gram nudler
  • 200 ml kokosmælk

Fremgangsmåde

  1. Bland rødvinseddike, bouillon, hvidløg og krydderierne sammen i en beholder
  2. Hak løgene i grove stykker
  3. Skær den røde peber i store stykker
  4. Skær kødet i pasende stykker
  5. Riv gulerødderne i nogle mellemstore strimler
  6. Varm wokken op på høj varme
  7. 2 spsk olie kommes i wokken
  8. Kødet kommes i med det samme og det svitses
  9. Når kødet er blevet lidt brunt kommes blandingen med rødvinseddike i
  10. Kom løgene i og svits/”kog” dem i ca. 5 minutter
  11. Skru ned på halv varme for wokken
  12. Kom majsene i wokken (husk at hælde vandet fra inden) og lad det stå i 3-5 minutter
  13. Bland tomatpastaen i retten
  14. Kog nudlerne i en kasserolle – ca. 5 minutter
  15. Bland nudlerne i retten under kraftig omrøring
  16. Bland gulerødderne i under kraftig omrøring
  17. Bland kokosmælken i
  18. Lad det simre i ca. 5 minutter (de sidste minutter kan sagtens være på komfurets eftervarme… hvis man da ikke lige har induktion)
  19. Server straks
• Salt
• Peber
• Estragon
• Timian
• Chilipulver