Softice

SofticeDet er ret sjældent, at vi laver desserter herhjemme. En som vi dog laver fra tid til anden, og som jeg har lavet de sidste 10 års tid, er softice. Det er en utrolig lækker dessert og det er faktisk noget af det nemmeste overhovedet at lave.

Det tager 7 minutter at lave, hvis man ellers har is i forvejen. Ja, man kunne sagtens bruge hjemmelavet is, men vi tager her udgangspunkt i, at man bare køber et par liter is i supermarkedet.

Det smager godt, og egner sig selvfølgelig helt vildt godt til den sommerperiode, vi er på vej mod nu.

/Dann

Ingridienser

  • 1/4 L fløde
  • 2 L vanilieis

Fremgangsmåde

  1. Tag isen ud af fryseren og skær den i nogle bjælker – ca. 20 bjælker af 1 liter is
  2. Kom “bjælkerne” op i en skål og hæld fløden ned over
  3. Lad isen stå og blive lidt blødere – ca 5 minutter
  4. Brug en håndmixer til at mikse det sammen, så det går den helt rigtige konsistens
  5. Serveres med det samme

Chili con carne

Chili con carneI sidste uge havde jeg ferie. Af en eller anden årsag, så er ferie lig med at lave mad for mig. Derfor skulle der denne gang prøves noget nyt og det skulle være chili con carne. En ret som jeg ofte har fået når vi har spist på café, men aldrig selv lavet.

Eventyret med chili con carne startede faktisk for et stykke tid siden da vi prøvede nogle færdigblandet blandinger. De smagte faktisk ret godt, men jeg kan bedst lide at lave det selv fra bunden – for hyggens skyld. Derfor blev der ledt efter forskellige opskrifter på nettet og jeg sammensatte nedenstående der faktisk smager ret godt.

Ingredienser

  • 500 gram magert hakket oksekød
  • 2 løg
  • 2 spsk olie
  • 400 gram hakkede tomater
  • 400 gram kidneybønner
  • 140 gram tomatkoncentrat
  • 2 spsk rødvinseddike
  • 3 friske røde chili frugter
  • 1 tsk chilipulver
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk oregano
  • 3 dl vand
  • 1 oksekøds boulionterning

Fremgangsmåde

  1. Skyl bønnerne
  2. Kog bønnerne i ca. 30 minutter til de bliver møre. Brug vand der lige dækker bønnerne i gryden.
  3. Pil og hak løget
  4. Hak den friske chili uden kerner (de skal fjernes inden)
  5. Varm en gryde op til middelvarme og tilsæt olie samt rødvinseddike
  6. Svits løget til det er gennemsigtigt – ikke brunt.
  7. Svits kødet
  8. Tilsæt den friske chili
  9. Oplæs bouillonterningen i vandet i en kasserolle under svag varme.
  10. Tilsæt bouillonen til gryderetten
  11. Tilsæt de resterende ingredienser
  12. Efter 30 minutter hældes vandet fra bønnerne og de kommes i gryden
  13. Lad det simre i 5 minutter og server straks
  14. På billedet er retten lavet med ris

Tomatsuppe med nudler

Tomatsuppe med nudlerLene har altid været ret glad for tomatsuppe. Derfor laver vi fra tid til anden noget tomatsuppe, som vi spiser med nudler. Vi plejer at købe noget fra Knorr, som vi så pifter lidt op. Sidste gang vi gjorde det blev jeg enig med mig selv om, at det da ikke kunne være så svært at lave en varm tomatsuppe, så som sagt så gjort. Ingredienserne blev købt og suppen lavet. Lene, der er husets overdommer, når det kommer til tomatsuppe uden chili, kunne god lide den, så den må være godkendt. Det er altid et godt tegn, når man får besked på at lave det igen en anden gang.

Opskriften er måske en smule overkompliceret – jeg er sikker på at man kan fjerne en del af ingredienserne uden at tage alt for meget af smagen. Det vil jeg prøve næste gang, og hvis det bliver bedre, kommer der en kommentar her på siden.

vh

Dann

Ingredienser

  • 2 ds (800 gram) flåede tomater
  • 1 løg
  • 140 gram koncentreret tomat
  • 300 ml mælk
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk olie
  • 1 grøntsagsbouilion
  • 1 spsk oregano
  • 1 tsk rosmarin
  • 1 tsk estragon
  • ½ tsk paprika
  • 1 tsk peber
  • 1 tsk salt
  • 1/3 rød peber
  • 2 dl suppenudler

Fremgangsmåde

  1. Blend tomaterne så der stadig er lidt “klumper”
  2. Hak løget meget fint
  3. Hak hvidløget
  4. Svits hvidløg og løg i olien til de er gennemsigtige.
  5. Skru ned for varmen og tilsæt de blendede tomater og rør godt rundt
  6. Tilsæt tomat pure og bouillon. Rør godt rundt indtil bouillonterningen er opløst
  7. Tilsæt de øvrige krydderier og rør rundt
  8. Hak den røde peber fint og tilsæt den suppen
  9. Få suppen i kog og lad den herefter simre i 15-20 minutter
  10. Tilsæt suppenudlerne og lad suppen koge/simre i yderligere 10 minutter
  11. Suppen er nu klar til at blive serveret.
  12. Server suppen i en dyb tallerken eller en portionsskål
  13. Drys lidt basilikum over den hvis du vil pynte den lidt
  14. Velbekomme

Friturestegt (manchego)ost

Små stykker ost på panden

 Jeg er ret glad for ost, men har alligevel aldrig før prøvet at friturstege ost. Da jeg faldt over en opskrift i en kogebog fik jeg derfor lidt blod på tanden til at eksperimentere

Det ledte til nedenstående opskrift, der umiddelbart kræver en speciel ost (manchego), men som kan laves med en almindelig ost. Skal det laves med andre oste er det en fordel, hvis de er lidt hårde i det, så de ikke smelter lige med det samme. Måske parmasanost også kan bruges, men det har jeg endnu ikke prøvet.

Jeg synes at det smager rigtig godt, og har prøvet at lave det et par gange med forskellige oste.

Skulle man gøre noget anderledes med opskriften, så kunne man overveje lidt stødt hvidløg (som til hvidløgsmayonnaise) blandet i æggene som de vendes i.

/Dann

Ingredienser

  • 200 gram manchego ost
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 1 knivspids paprika
  • 1 æg
  • 1 tsk vand
  • 100 gram rasp
  • majsolie

Fremgangsmåde

  1. Ta en frysepose og kom mel, paprika salt og peber i den. Bland det lidt så krydderierne er blandet med melet.
  2. Skær osten ud i aflange rektangler med en højde på ca. 2 cm og en længde på 3-4 cm.
  3. Kom osten i fryseposen og ryst det godt rundt så alle ostestykkerne bliver godt dækket (der vil være masser tilbage i posen, der ikke bliver brugt)
  4. Hæld raspen op på en flad tallerken
  5. Pisk vand og æg let sammen i en dyb tallerken
  6. Ta ostestykkerne op fra posen og vend dem først i ægget og efterfølgende i raspen. Raspen skal dække alle sider af osten, og der må ikke være huller.
  7. Sæt evt. osten i køleskabet – ikke nødvendigt, men da retten med fordel kan serveres varm kan man gøre det for at vente til serveringstidspunktet med resten.
  8. Hæld olien op i en gryde eller en pande, så den dækker 1½-2 centimeter fra bunden (brug en relativ lille pande/gryde for at spare på olien
  9. Skru op på den højeste varme og lad den blive der. Nu bliver olien rigtig varm, så undgå at bruge køkkenredskaber af plastik (erfaringen taler). Kom heller ikke vand i! Husk også at det skal køle af længe, inden man kan røre ved panden/gryden efterfølgende.
  10. Kom ostestykkerne i og steg dem i ca. 2 minutter til de bliver gyldenbrune (se billede). De skal vendes en mindst en gang under stegningen.
  11. Ta ostestykkerne fra panden og kom dem i en dyb tallerken oven på et stykke køkkenrulle eller ligende. Dette for at tage noget af olien fra dem.
  12. De kan nu serveres varme med smeltet ost inden i, eller man kan vente til de er stuetemperatur. Hvis man venter bliver der et hul i midten, idet osten er smeltet og har lagt sig op ad siderne i det færdige produkt.
  13. Velbekomme