Friturestegt (manchego)ost

Små stykker ost på panden

 Jeg er ret glad for ost, men har alligevel aldrig før prøvet at friturstege ost. Da jeg faldt over en opskrift i en kogebog fik jeg derfor lidt blod på tanden til at eksperimentere

Det ledte til nedenstående opskrift, der umiddelbart kræver en speciel ost (manchego), men som kan laves med en almindelig ost. Skal det laves med andre oste er det en fordel, hvis de er lidt hårde i det, så de ikke smelter lige med det samme. Måske parmasanost også kan bruges, men det har jeg endnu ikke prøvet.

Jeg synes at det smager rigtig godt, og har prøvet at lave det et par gange med forskellige oste.

Skulle man gøre noget anderledes med opskriften, så kunne man overveje lidt stødt hvidløg (som til hvidløgsmayonnaise) blandet i æggene som de vendes i.

/Dann

Ingredienser

  • 200 gram manchego ost
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 1 knivspids paprika
  • 1 æg
  • 1 tsk vand
  • 100 gram rasp
  • majsolie

Fremgangsmåde

  1. Ta en frysepose og kom mel, paprika salt og peber i den. Bland det lidt så krydderierne er blandet med melet.
  2. Skær osten ud i aflange rektangler med en højde på ca. 2 cm og en længde på 3-4 cm.
  3. Kom osten i fryseposen og ryst det godt rundt så alle ostestykkerne bliver godt dækket (der vil være masser tilbage i posen, der ikke bliver brugt)
  4. Hæld raspen op på en flad tallerken
  5. Pisk vand og æg let sammen i en dyb tallerken
  6. Ta ostestykkerne op fra posen og vend dem først i ægget og efterfølgende i raspen. Raspen skal dække alle sider af osten, og der må ikke være huller.
  7. Sæt evt. osten i køleskabet – ikke nødvendigt, men da retten med fordel kan serveres varm kan man gøre det for at vente til serveringstidspunktet med resten.
  8. Hæld olien op i en gryde eller en pande, så den dækker 1½-2 centimeter fra bunden (brug en relativ lille pande/gryde for at spare på olien
  9. Skru op på den højeste varme og lad den blive der. Nu bliver olien rigtig varm, så undgå at bruge køkkenredskaber af plastik (erfaringen taler). Kom heller ikke vand i! Husk også at det skal køle af længe, inden man kan røre ved panden/gryden efterfølgende.
  10. Kom ostestykkerne i og steg dem i ca. 2 minutter til de bliver gyldenbrune (se billede). De skal vendes en mindst en gang under stegningen.
  11. Ta ostestykkerne fra panden og kom dem i en dyb tallerken oven på et stykke køkkenrulle eller ligende. Dette for at tage noget af olien fra dem.
  12. De kan nu serveres varme med smeltet ost inden i, eller man kan vente til de er stuetemperatur. Hvis man venter bliver der et hul i midten, idet osten er smeltet og har lagt sig op ad siderne i det færdige produkt.
  13. Velbekomme

Lignende indlæg

  • Tomatrisotto

    Risotto er en ret, som vi gerne spiser herhjemme. Det var dog ved at være lidt tid siden vi sidst havde fået det, og jeg havde lyst til at eksperimentere lidt. Jeg fik derfor idéen til at lave en risotto med tomat. Efter lidt tilsmagning endte det med at smage super godt, og både vores…

  • Ciabatta

    Jeg øver mig i øjeblikket på at blive bedre til at bage forskellige slags brød. Derfor ønsker jeg mig blandt andet også en bog om bagning i julegave. Lige nu eksperimentere jeg med nogle store grovboller og noget ciabatta. Grovbollerne er gode, men de kan blive endnu bedre, så den opskrift må vente lidt endnu….

  • Fermenteret chilisauce

    Jeg er ret vild med chili. Alt fra rå chili til chilisauce og alt derimellem. Seneste skud på den opskriftsstamme er en fermetert chili sauce. Mit første eksperiment med fermentering (hvis vi ikke tæller brød). Resultatet blev rigtig godt og helt sikkert noget jeg laver fra tid til anden når der er chili på tilbud….

  • Herregårdskage

    Da Dann havde fødselsdag i sidste uge, ønskede han at få herregårdskage til kaffen. Det er nemlig hans yndlingskage. Det skulle han da selvfølgelig have så. Jeg ledte derfor efter en opskrift på nettet og fandt en, der så rimelig nem ud. Derfor gik jeg i gang med at lave kagen tirsdag eftermiddag, mens Signe…

  • Naanbrød

    Jeg har længe haft lyst til at bage nogle Naanbrød, men jeg har ikke haft held til at finde en opskrift, jeg syntes var helt rigtig. Efter en del forsøg har jeg dog ramt en opskrift, som jeg synes er lige, som den skal være. Familien har været glad for de mange forsøg, da de…