Naanbrød

NaanbrødJeg har længe haft lyst til at bage nogle Naanbrød, men jeg har ikke haft held til at finde en opskrift, jeg syntes var helt rigtig. Efter en del forsøg har jeg dog ramt en opskrift, som jeg synes er lige, som den skal være.

Familien har været glad for de mange forsøg, da de er blevet spist med velbehag hver gang. Siden opskriften blev færdig har jeg også måtte lave dem et par gange efter ønske fra enten Signe eller Lene. De er helt sikkert en fast bestanddel af vores menu herhjemme.

Brødet egner sig ikke til at blive gemt, så de skal spises den dag, de bliver bagt… herhjemme har det ikke været det store problem.

På billedet er der et Naanbrød, der er smurt med yoghurt, inden det kom i ovnen (det til højre). De to andre er smurt med smør.

Velbekomme 🙂

/Dann

Ingredienser

  • 2 dl mælk
  • 75 gram smør
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk salt
  • 1 æg
  • 1 dl tyrkisk yoghurt
  • 600 gram hvedemel
  • 30 gram frisk gær
  • 1½ spsk frø fra jomfru i det grønne / nigellafrø

Fremgangsmåde

  1. Kom mælk, smør, sukker, salt og yoghurt i en kasserolle
  2. Varm kasserollen op, og vent til smørret er smeltet. Husk at røre rundt for at opløse yoghurten.
  3. Lad kasserollen køle af indtil den er “fingervarm”
  4. Opløs gæren i kasserollen
  5. Kom melet op i en skål
  6. Lav en lille hulning i melet og kom ægget op deri
  7. Pisk ægget sammen med en gaffel
  8. Tilsæt indholdet fra kasserollen i skålen
  9. Ælt dejen sammen i ca. 10 minutter. Til at starte med i skålen, men derefter på bordet.
  10. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse (ca. 2 timer)
  11. Kom ud på bordet og del i fem stykker
  12. Lad dem efterhæve under et viskestykke i ca. 20 minutter
  13. Pres dem flade og aflange (dråbeformet). De skal være mere flade på midten end i kanten.
  14. Pensle dem med lidt smeltet smør (eller yoghurt, vand eller æg)
  15. Drys frøene ud over de fem brød
  16. Varm en ovn op med en bagesten på 250 grader (med en bagesten skal den have været varm lidt længere)
  17. Bag dem på stenen i 9 minutter
  18. Afkøl dem på en bagerist
  19. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Salsa (medium stærk)

    Det er ingen hemmelighed, at jeg er glad for stærke ting. Derfor kæmper jeg i øjeblikket med at få lavet en opskrift på den chilisauce, de bruger på en “pizzabar”. Ved siden af de eksperiment fik jeg lyst til at lave en salsa. Egentligt burde det have været til nachos, men denne gang var det bare som tilbehør til nogle…

  • Rosti klatter

    Rosti er en ganske glimrende måde at servere kartofler på. Hvis de laves i mindre størrelser (tænk frikadeller), så bliver de bare endnu bedre. Her er en omgang sprøde, bløde og velsmagende kartofler, der passer perfekt til en god sovs og noget godt kød. Kan varieres med andre ingredienser, så som rodfrugter, rødløg og meget…

  • Softice

    Det er ret sjældent, at vi laver desserter herhjemme. En som vi dog laver fra tid til anden, og som jeg har lavet de sidste 10 års tid, er softice. Det er en utrolig lækker dessert og det er faktisk noget af det nemmeste overhovedet at lave. Det tager 7 minutter at lave, hvis man…

  • Cacio e pepe

    En fantastisk god og simpel ret, jeg første gang fik lavet for mig på en restaurant i Toscana. Først derefter havde jeg for alvor smagt den rigtigt, og jagten gik ind på at få den lavet selv. Efter en del forsøg, så er det lykkedes at få samlet en super god ret, der varmt kan…

  • Pølsebrød

    Pølser og brød er næsten altid et hit, og det bliver lidt sjovere, når det er med hjemmelavet brød. Det er dog en noget anden oplevelse end de brød, der købes i butikken, så det er ikke en direkte erstatning, men noget der kan gøres, når der skal gøres lidt ekstra ud af det. Ret…