Cacio e pepe

Cacio e pepe

En fantastisk god og simpel ret, jeg første gang fik lavet for mig på en restaurant i Toscana. Først derefter havde jeg for alvor smagt den rigtigt, og jagten gik ind på at få den lavet selv.

Efter en del forsøg, så er det lykkedes at få samlet en super god ret, der varmt kan anbefales som en super smagfuld, enkelt og god ret.

En af mine favoritter.

/Dann

Ingredienser

  • 1 spsk sort peberkorn
  • 100 gram spaghetti
  • 30 gram pecorino ost
  • 1½ spsk olivenolie
  • 2 tsk salt
  • vand

Fremgangsmåde

  1. Kom spaghettien på en sautepande
  2. Hæld vand over spaghettien så det lidt mere end dækker
  3. Tilsæt salt til vandet
  4. Kog spaghettien til den er 1½ minut fra at være al-dente. I mellemtiden fortsættes nedenfor.
  5. Knus peberkornene i en morter
  6. Varm en pande op på mellem (4/9) varme
  7. Kom olivenolien på panden
  8. Kom peberkorne på panden og lad dem varme igennem
  9. Når pastaen er lidt før aldente kommes den over i panden med peberkornene. Pastaen skal ikke drænes
  10. Kom en del af pastavandet over, så pastaen kan koges færdig (ca. 3 dl)
  11. Riv osten over pastaen
  12. Bland det hele godt rundt. Hvis saucen ikke er jævnet, så tilsæt lidt mere af pastavandet
  13. Retten er nu klar. Serveres med lidt mere knust peber og ost
  14. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Rosinboller

    Signe er rigtig glad for boller helt generelt. Når vi spiser boller derhjemme, så er det vigtigt, at der er “smør på”. Hvis der så også kan være rosiner i bollerne, ja så er lykken næsten gjort. Derfor har jeg gået og kigget lidt på, hvordan jeg kunne lave rosinboller, og efter et par forsøg…

  • Kyskager

    Et af mine “sukker-minder” fra barndommen er kyskager. Jeg har siden lært, at det var marengs, men jeg husker ikke meget andet end at det var lykken, at få lov til at spise kyskager fra posen. De mange forskellige smage af sukker. Det var godt. Her i ferien kom jeg til at tænke på dem…

  • Friturestegt (manchego)ost

     Jeg er ret glad for ost, men har alligevel aldrig før prøvet at friturstege ost. Da jeg faldt over en opskrift i en kogebog fik jeg derfor lidt blod på tanden til at eksperimentere Det ledte til nedenstående opskrift, der umiddelbart kræver en speciel ost (manchego), men som kan laves med en almindelig ost. Skal…

  • Foccacia

    Jeg vil rigtig gerne lære mere om at bage forskellige slags brød. Selvom det smager skønt med friskbagt franskbrød, så kan det også blive lidt ensformigt. Derfor er der også dukket en bog om bagning op på min ønskeseddel til jul. Det skal dog ikke stoppe mig for at søge på nettet for at lære….