Club sandwich

Club sandwichEngang imellem kan vi rigtig godt lide at lave en clubsandwich. Denne gang var igen undtagelse. Til en club-sandwich kan man næsten bruge alle slags ingridienser uden det går ud over resultatet.

Når vi skal lave club-sandwich plejer vi at bruge kylling og en masse salat. Denne gang var dog noget anderledes da vi også lavede kartofler og sauce som tilbehør samt kom æg i sandwichen. Opskriften på kartofflerne og den tilhørende whiskysauce må vente til en anden gang. Her holder vi fokus på selve club-sandwichen.

Ingen club sandwich uden dressing. Denne gang brugte vi den samme dressing som til vores burger, men man kunne med fordel også have haft noget hvidløgsmayonnaise.

Brødet til retten er købt. Egentlig burde man lave sit eget, men så tager retten meget mere tid, så indtil nu har vi valgt at købe.

Det er en relativ nem ret, som vi rigtig godt kan lide – specielt om sommeren er det en dejlig let ret.

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 1 rød peber
  • 1 tomat
  • 1 salathoved
  • 1 ost
  • 2-3 spsk olie til stegning
  • 1 tsk gurkemeje
  • ca. 200 gram kylling
  • 3 æg
  • 1 toastbrød

Fremgangsmåde

  1. Skær kyllingekødet i nogle små “klumper”
  2. Drys lidt gurkemeje ud på kyllingeklumperne, så de tager noget farve
  3. Steg kyllingen på en pande i lidt olie
  4. Skyl salaten og skær den ud i passende stykker
  5. Skyl og skær tomaten i skiver
  6. Skyl og skær agurken i skiver
  7. Skyl og skær den røde peber i små stykker
  8. Skær osten i passende stykker
  9. Kog ægget til det er hårdkogt (æg kommes i kogende vand og koges under låg i 9 minutter)
  10. Skær æggene i skiver
  11. Brun tre skiver toastbrød pr. person på panden
  12. Den enkelte club-sandwich kan nu samles ud af tre skiver toastbrød. Ingredienserne kommes i midten.
  13. Velbekomme!
her med samme karrydressing som der blev brugt til burger.sa

Flutes med citronpeber og salt

Flutes med citronpeber og saltJeg har tit købt flutes (de påstår de hedder baguettes) hos bageren. Noget af det bedste jeg ved er at spise små stykker af flutes, der har fået lidt citronpeber drysset på sig. Indtil nu har jeg altid købt de flutes, når jeg har set dem… det er nemlig ikke så tit de har dem hos bageren eller i supermarkedet. Heldigvis er det jo noget man kan gøre noget ved. Jeg besluttede derfor for at prøve mig lidt frem og endte med nedenstående opskrift der smager rigtig godt.

Lene er ikke så meget til flutes med krydderier, så vi laver altid et eller to flutes uden krydderier., Ligeledes kan det anbefales at prøve andre krydderier, eksempelvis oregano, timian, hvidløg, salt og peber.

Det tager relativt lang tid (6,5 timer) at lave disse flutes da de skal koldhæves. Arbejdstiden er heldigvis relativ kort, og resultatet er fantastisk!

Vi kommer helt sikkert til at lave flutes mange gange herhjemme.

Ingredienser

  • 800 gram hvedemel
  • 20 gram gær
  • 1½ tsk salt
  • 5 dl vand
  • 2 spsk citronpeber
  • 1 spsk salt i flager

Fremgangsmåde

  1. Kom melet i en skål
  2. Gæren smuldres i melet
  3. Bland saltet i melet
  4. Hæld vandet i skålen med melet
  5. Brug en håndmixer på laveste trin indtil dejen er samlet helt (det bliver en sej dej, så pas på at håndmikseren ikke brænder sammen)
  6. Kom et låg eller lignede på skålen og sæt den i køleskabet til hævning.
  7. Lad dejen hæve 5 timer i køleskabet (det kan være længere, hvis dejen eksempelvis står natten over)
  8. Del dejen i tre dele
  9. Form hver del til en aflang flutes – ca. samme bredde som den bageplade, der bruges. Sno eventuelt brødet et par gange for syns skyld.
  10. Placer de enkelte flutes på en bageplade
  11. Snit 4-6 gange på tværs af hver flutes
  12. Drys krydderierne (citronpeber og salt) ud over de færdige flutes
  13. Dejen skal nu hæve i 30 minutter
  14. Bagepladen kommes i en forvarmet ovn på 275 grader
  15. Efter 10 minutter skrues ned på 200 grader. Fluteene skal have yderligere 20 minutter i ovnen på denne temperatur. Brødene hæver en en del i ovnen.
  16. Velbekomme

Madbrød

MadbrødNår man er på café kommer der tit lidt små stykker brød på bordet enten inden eller til maden. Typisk er der lidt dip til brødet. Nogen bruger olivenolie, nogen hvidløgsmayonnaise og andre noget helt tredje. Fælles er dog at det smager rigtig godt med sådan noget madbrød.

Derfor besluttede jeg mig for at finde ud af, hvordan det kunne gøres. Resultatet har indtil nu ledt til nedenstående opskrift, der giver et rigtig godt resultat. Dejen skal ikke hæve, så der går under en time fra man går i gang til der er færdigt brød på bordet.

Brødet smager rigtig godt – både som tilbehør til mad eller som en lille appetitvækker.

Ingredienser

  • 2 dl mælk
  • 50 gram smør
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 2/3 dl yoghurt natural – brug eventuelt græsk yougourt
  • 350 gram mel
  • 3 tsk rosmarin (tørret)
  • 30 gram gær

Fremgangsmåde

  1. Smelt smør i en gryde
  2. Tilsæt yoghurt, mælk, sukker og salt
  3. Når alle ingredienserne er opløst i en væske hældes den over i en skål
  4. Når væsken er blevet lunken igen blandes gæret i
  5. Tilsæt melet og ælt dejen sammen i 3-7 minutter til den føles færdig
  6. Slå brødet ud så det former en cirkel (eller firkant efter smag). Dejen skal være. ca. 1½-2 centimeter høj.
  7. Skær riller i brødet næsten helt igennem. Rillerne kan bruges til at brække brødet i stykker efterfølgende.
  8. Pensel brødet med mælk (eller alternativt vand)
  9. Drys rosmarinen jævnt ud over brødet
  10. Bag brødet i 35 minutter på 200 grader i en forvarmet ovn
  11. Serveres efter brødet har stået i fem minutter
  12. Velbekomme

Hjemmelavet kartoffel chips

Hjemmelavet kartoffel chipsEn sjælden gang imellem laver vi hjemmelavede kartoffel chips hos os. Hjemmelavede kartoffelchips er noget helt andet end dem man køber i butikkerne. De smager bare bedre, specielt hvis de serveres varme fra ovnen eller panden. Det kan varmt anbefales – både som en lille snack eller som en del af en tapas anretning.

Det tager ikke lang tid at lave 10-15 minutter i alt, og smager rigtig godt. Det er sjældent at vi laver kartoffel chips alene, men hvis vi alligevel laver noget med kartofler, så sker det tit at der også bliver lavet lidt chips.

Ingredienser

  • Kartofler
  • Olie
  • Salt
  • Krydderier efter eget ønske

Fremgangsmåde

  1. Skræl kartoflerne
  2. Skær kartoflerne i lige store skiver på ca. 1 millimeters tykkelse
  3. Vend de skårne kartoffelskiver i krydderierne (inkl. salt)
  4. Hæld olien på en pande, så hele bunden er dækket og varm den op på høj varme
  5. Når olien er varm, steges kartoffelskiverne i ca. 1 minut per side. Når de begynder at blive gyldne lidt inde fra kanten er de klar til at blive vendt. Der skal ikke være flere kartofler end de alle kan ligge på direkte på panden. De må ikke være ovenpå hinanden.
  6. Tilsæt eventuelt lidt salt og andre krydderier mens de er på panden.
  7. Placer kartoflerne på en bageplade
  8. Gentag punkt 5 til 7 indtil alle kartoflerne har været på panden.
  9. Kom kartoffelskiverne i ovnen i ca. 7 minutter ved 225 grader (vigtigt: hold øje med den. Når de bliver brune i kanten skal de ud)
  10. Lad kartoffelskiverne hvile i ca. 10 minutter på et fedtsugende underlag. Dette trin kan eventuelt springes over, hvis man er lækkersulten i en fart 🙂
  11. Chipsene er nu klar til servering