Alle indlæg af Lene

Turen går til Hørning

Her følger en del af en dagbog fra vores netop overståede tur sydpå fra søndag den 7. august til og med lørdag den 13. august. Billederne fra turen kommer i et senere indlæg.

Lørdag morgen vækkede Signe mig lidt i 5 grædende. Hun lå neden for sengen og var dermed faldet ud af denne. Hun sov lidt sammen med mig, men var vågen tit. Lidt over 6 stod hun op og undersøgte værelset. Efter at vi alle var vågen, fyldte jeg badekarret og så tog Signe og jeg et langt karbad, hvor hun legede med sæbeboblerne. Det synes hun var et hit. Jeg nød det også. Vi pakkede vores ting sammen og omkring kl. halv 10 var vi klar til at gå ud i byen. Hotellet opbevarede vores bagage imens. Det stod dog hurtigt klart, at Signe var meget træt og ikke rigtig havde lyst til at gå rundt i byen. Vi gik derfor en lille tur og kiggede på et supermarked og fandt et meget flot palæ med en super flot have. Der gik vi rundt lidt tid. Derefter gik vi tilbage til hotellet, fik vores bagage, pakkede bilen og kørte af sted. Klokken var 11.40 da vi kørte ud af byen. Derefter gik turen på den tyske motorvej. Signe faldt hurtigt i søvn, men sov kun en halv time og var derefter meget vågen og sov ikke resten af turen. Hun klarede dog turen rigtig flot og brokkede sig sjældent. Hun var i godt humør. Turen var præget af vejarbejde og kø. Det var lidt trælst. Især omkring Elb-tunnelen mistede vi meget tid. Vi var i Stilling lidt i 8, hvor jeg lige smuttede i Kiwi og købte lidt ind. Vi var hjemme 10 min. over 8 efter en lang tur og en rigtig god tur.

Nu glæder vi os bare til resten af ferien.

/Lene

Turen går til Würzberg i Tyskland

Her følger en del af en dagbog fra vores netop overståede tur sydpå fra søndag den 7. august til og med lørdag den 13. august. Billederne fra turen kommer i et senere indlæg.

Fredag vågnede Signe igen om natten og kom over til mig og sov lidt videre der. Klokken lidt over 6 var det dog slut med at sove og Signe fik vækket hele huset. Efter morgenmaden pakkede Dann og jeg vores ting og lidt i 10 kørte vi ind til Dampierre sur Salon og tankede bilen og købte lidt ting i supermarkedet. Tilbage i Fouvent spiste vi frokost og pakkede bilen, mens Signe og farmor gik en tur op til kirken i byen. Det synes Signe var sjovt. Derefter var det tid til at sige farvel og køre fra Fouvent. Signe tog det overraskende godt, men blev ved med at sige, at vi så kom tilbage til farmor og farfar senere. Det gjorde vi dog ikke.

Vi kørte i stedet til Würzburg i Tyskland, hvor vi havde bestilt et hotelværelse. Turen tog ca. 6 timer og det gik ok. Signe sov i ca. 2 timer og var så rigtig sød resten af turen. I Würzburg havde vi lidt problemer med at finde hotellet, da et vejarbejde ledte os på omveje. Men med lidt hjælp fra navigationen på Danns telefon, nåede vi frem. Vi tjekkede ind uden problemer og parkerede bilen i en parkeringskælder tilhørende hotellet. Det var super fint, for der var direkte adgang til hotellet fra kælderen. Værelset var ikke så stort, men funktionelt og rent. Signe skulle sove i en voksenseng, der var stillet ind på værelset. Det var vi lidt spændte på.

Efter at have stillet vores bagage, ville vi gerne gå en lille tur. Signe var helt med på ideen på trods af, at det var hendes sengetid. Vi gik ud i byen og kiggede os omkring. Det var en utrolig charmerende by med en stor flod i centrum. En af broerne i byen minder om den kendte bro i Prag. Denne her var lukket for trafik og fuld af liv og glade dage. Selve byen bestod af mange kirker og hvad der lignede gamle huse. Historien er dog, at byen blev bombet under 2. Verdenskrig og det meste af byen blev ødelagt. Den blev genopbygget som den var, men de huse, der ser gamle ud er altså ikke så gamle. Men det var hyggeligt og charmerende. Vi kunne rigtig godt lide byen.

Vi gik rundt lidt og så fandt vi et sted, hvor vi kunne spise. Jeg fik spagetti bolognese, Dann fik gullashsuppe og Signe fik pomfritter. Hun sad pænt og spiste under hele måltidet og hyggede sig ligesom vi gjorde.

Efter maden gik vi tilbage til hotellet, for det var blevet sent. Signe lå i sin seng klokken lidt i 10. Dann faldt først i søvn og derefter faldt Signe og jeg i søvn ca. samtidig.

/Lene

Fjerde dag i Fouvent le Haut

Her følger en del af en dagbog fra vores netop overståede tur sydpå fra søndag den 7. august til og med lørdag den 13. august. Billederne fra turen kommer i et senere indlæg.

Torsdag vågnede Signe kl. ca. halv 7. Hun var lidt træt, men nægtede at sove videre trods ihærdige forsøg. Hun gik ind til farmor og farfar kort tid efter at hun vågnede og vækkede også dem. De hyggede lidt, inden vi alle gik ned og spiste morgenmad. Efter morgenmaden hyggede vi os i haven sammen med farfar, som var ved at reparere noget. Signe fulgte med i alt og vi sad og solede os. Dann tog en velfortjent lur.

Frokosten blev indtaget udenfor på terrassen i det fantastiske vejr. Signe var derefter godt træt, så hun blev lagt op og sove i gæstesengen, som hun også brugte om natten. Hun faldt uden problemer i søvn og sov i 2 1/2 time. Imens slappede vi af og læste og jeg fik også lige sovet lidt.

Eftermiddagen gik også med hygge og leg i haven. Aftensmaden blev også indtaget på terrassen og kort tid efter denne blev Signe lagt i seng. Hun var træt.

/Lene

Tredje dag i Fouvent le Haut

Her følger en del af en dagbog fra vores netop overståede tur sydpå fra søndag den 7. august til og med lørdag den 13. august. Billederne fra turen kommer i et senere indlæg.

Signe vågnede først lidt over 8. Igen til vores store overraskelse sov hun længe. Nærmest så snart hun vågnede spurgte hun efter farmor og farfar og inden længe var hun gået ned til dem. Vi spiste morgenmad og så gjorde Dann, Signe og jeg os klar til at tage ind til Gray. Vi kørte lidt over 10 og tog ind til et indkøbssted. Vi gik i en brugsforretning, inden vi besøgte en legetøjsforretning og et supermarked. Efter at have brugt en del tid der, tog vi ind til Gray centrum. Her gik vi en tur i parken og Signe fik lov til at lege på en legeplads. Det var ret populært.

Klokken lidt over 13 mødtes vi med Signes farmor og farfar og kørte til byen Dole. Den ligger ned til en flod og er utrolig smuk. En stor kirke troner over hele byen. Vi gik en tur i byen og Signe hyggede sig rigtig meget. Tilbage ved floden satte vi os ned og fik lidt at drikke, mens Signe løb rundt og legede. Vi kørte tilbage mod Fouvent, men vi skulle lige i en hyper Intermarche først. Det var nok mest for Danns skyld. Vi fik alle en is, da vi kom ud igen. Det synes Signe var fantastisk.

Vi var tilbage i Fouvent kl. lidt over 19. Signe legede, mens Dann lavede mad. Vi spiste lidt over 8 og Signe kom i seng halv ni.

/Lene