Alle indlæg af Dann

Kraftig vinter tomatsuppe

Kraftig vinter tomatsuppeSupper er en fast del af vores madplanlægning herhjemme. Den klassiske tomatsuppe herhjemme er hurtig og nem. I løbet af de seneste måneder er den blevet suppleret med en tomatsuppe, der får tilført en masse smag fra hjemmelavet mørk kyllingefond. Det bringer smagen til et helt nyt niveau. Resultatet er en helt fantastisk kraftig velsmagende suppe.

Denne suppe er blevet en fast del af vores madplanlægning og med fond i fryseren er den hurtig at lave, selvom der skal være 1½ time fra start til spisetid. Smager i øvrigt fantastisk med et rigtig godt groft brød til. Vi er alle tre rigtig glade for suppen herhjemme. Den kan anbefales.

/Dann

Ingredienser

  • 2 almindelige løg
  • 2 gulerødder
  • 1½ fed hvidløg
  • ½-1 tsk salt
  • ½ tsk peber
  • ½ tsk paprika
  • 70 gram tomatkoncentrat
  • 1 ds (400 ml) flåede tomater
  • ½ spsk eddike
  • 400 ml. mørk kyllingefond
  • lidt fedtstof til at stege i

Fremgangsmåde

  1. Skræl og hak løget
  2. Skærl og skær gulerødderne i fine stykker
  3. Skræl hvidløget og skær det i små stykker
  4. Blend de flåede tomater
  5. Varm en mellemstor gryde op til mellem høj (6/9) varme
  6. Kom fedtstoffet i gryden
  7. Svits gulerødder og løg i 3-4 minutter
  8. Kom tomatkonentratet i gryden og “brænd det af” i et minuts tid
  9. Tilsæt alle de øvrige ingredienser
  10. Skru ned på lav (2/9) varme
  11. Lad suppen simre i minmum en time
  12. Retten er nu klar
  13. Velbekomme!

Klaret smør

Klaret smør (fast)Klaret smør er en vigtig ingrediens i mange ting. Vi bruger den i eksempelvis roux, stege kombo, bearnaise og meget andet. Det er utrolig nemt at lave, og kan laves på forhånd. På trods af at dette er en rigtig nem opskrift, så kommer den her, da det er en fast ingrediens i mange ting.

Ingredienser

  • Smør

Fremgangsmåde

  1. Kom smørret i en kasserolle
  2. Smelt smøret på den lavest mulige varme
  3. Fjern urenheder i overfladen med en ske
  4. Smøret har nu delt sig i to (den tredje del var urenhederne i overfladen)
  5. Hæld nu forsigtigt det øverste lag af smør over i en beholder
  6. Smøret kan holdes flydende i en gryde eller det kan gemmes i køleskabet et par dage
  7. God fornøjelse!

Klaret smør (flydende)

Kryddersmør (hvidløg)

Kryddersmør med hvidløgKryddersmør er et fantastisk tilbehør til en god bøf, til bagte kartofler eller som substitut for sovs ved varme retter. Herhjemme er favoritten en variation med hvidløgssmør. Det er den variation, som vi alle er enige om smager rigtig godt.

Det er super nemt at lave, kan laves i forvejen og er hurtigt at tage i brug og skære ud, når det skal bruges. Det kan klart anbefales at lave sit eget.

/Dann

Ingredienser

  • 150 gram smør
  • 3 fed hvidløg
  • 1 knivspids salt
  • 1 knivspids friskkværnet stort peber
  • ½ tsk citronsaft

Fremgangsmåde

  1. Kom smørret i en skål
  2. Lad skålen stå en times tid ved stuetemperatur (indtil smørret bliver blødt)
  3. Skræl og præs nu hvidløget ned i skålen
  4. Kom de øvrige ingredienser ned i skålen
  5. Bland det hele godt sammen med en gaffel
  6. Forbered et stykke husholdningsfilm, der skal ligge fladt på et bord
  7. Med hænderne formes smørret til en “pølse” i passende tykkelse
  8. Placer nu smøret på husholdningspapiret og rul det sammen
  9. Kom kryddersmørret i køleskabet i 2-3 timer
  10. Kryddersmøret er klar til brug, og kan holde sig 2-4 dage i køleskabet
  11. Velbekomme!