Alle indlæg af Dann

Milkshake (med vanilje)

Milkshake (med vanilje)Milkshake er og bliver en klassiker. Den er utrolig nem at lave og kan varieres i det uendelige.

Denne opskrift kræver en Bamix håndblender, men den burde også kunne laves på en almindelig blender.

/Dann

Ingredienser

  • 200 ml kold skummetmælk
  • 130 gram vaniljeis
  • 1 knivspids vaniljesukker

Fremgangsmåde

  1. Kom skummetmælken op i et stort blenderglas
  2. Tilsæt vaniljesukkeret
  3. Skum skummetmælken op til skum (virker vist kun med en Bamix)
  4. Skær isen i nogle mindre stykker
  5. Kom isen op i blenderglasset
  6. Tilsæt eventuelle ekstra ingredienser her
  7. Brug nu staublenderen til at mikse det hele sammen
  8. Milkshaken er nu klar til at blive hældt på glas og serveret med et tykt sugerør
  9. Velbekomme

Popcorn

PopcornHvad er en hyggelig filmaften uden hjemmelavede popcorn? Hos os er det en vigtig del af en hyggelig filmaften. De er hurtige at lave og smager rigtig godt.

Skal der være lidt variation, så kan der tilsættes forskellige krydderier sammen med saltet.

/Dann

Ingredienser

  • 1 spsk stegekombo (eller olie)
  • 1 dl majskorn til popcorn
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Forbered en skål til at servere popcornene i
  2. Kom stegekombo i gryden
  3. Kom majskornene i gryden
  4. Varm gryden op til mellemhøj (7/9) varme
  5. Når majsene begynder at poppe kommes låg på gryden
  6. Når de ikke popper så meget mere, så tag låget af så dampen kommer væk
  7. Ryst gryden for at sikre, at alle kornene har fået bundvarme. Gør det nogle gange
  8. Hæld popcornene over i skålen
  9. Drys salt over og ryst godt
  10. Serveres straks
  11. Velbekomme!