Set og sket 2020

Det er blevet tid til et tilbageblik på 2020. Et år, der tog en noget anden drejning end vi havde forventet og håbet. Vi har heldigvis fået en masse gode stunder sammen i familien og hygget os rigtig meget i vores nye hus. Læs meget mere om vores år nedenfor.

God fornøjelse og rigtig godt nytår!

Lene & Dann

Januar

  • Den 1. januar fejres som sædvanligt i sofaen med nytårskoncert og skihop
  • Den 3. januar har Sarah 1 års fødselsdag og vi tager et pusterum fra flytnigen og hygger som familie. Der bliver også tid til et besøg i Sarahs dagpleje med lidt friskbagte boller til både børn og voksne
  • Den 4. januar fejrer vi Sarahs 1 års fødselsdag for familien. Både Dann og Lenes side kan være i det nye hus
  • Den 7. januar fejrer vi vores kobberbryllup med besøg fra venner og familie samt en rigtig fin port ved døren
  • Fra den 10. til den 12. januar er Dann en tur i Berlin med nogle gode venner
  • Den 12. januar fejrer resten af familien Danns brors fødselsdag
  • Den 18. januar har vi besøg af farmor og farfar. Specielt farfar har været på besøg utroligt mange gange i den sidste måneds tid for at hjælpe os med at komme på plads
  • Den 26. januar har vi besøg af nogle gode venner, der ser vores hus for første gang
  • Den 31. januar til 1. februar er Lene i sommerhus med nogle veninder

Februar

  • Den 8. februar holder vi julefrokost med vores nye naboer. En rigtig god start på godt naboskab
  • Den 10. februar er Sarah, Signe og Dann på en hyggelig tur i CityVest samme med farmor og farfar
  • Den 14. februar er Signe sammen med en venninde en tur i Rønbjerg Feriecenter til en dejlig dag
  • Den 16. februar er vi alle en tur i Legeland for at fejre en af vores venners børns fødselsdag. En rigtig hyggelig eftermiddag
  • Den 21. februar overdrager vi vores gamle hus til køber, selvom den officielle overdragelse først er den 1. marts. Dejligt at få sat det flueben
  • Den 29. februar fejrer vi Danns fars fødselsdag og efterfølgende tager Signe til en vennindes fødselsdag og ser MGP

Marts

  • Den 11. marts lukker Mette Frederiksen landet ned som følge af Covid-19. Det betyder flere måneder med hjemmearbejde for os begge samtidig med, at Sarah og Signe er hjemme det første stykke tid
  • Den 14. marts er vi i Galten for at fejre en god vens fødselsdag
  • Den 30. marts fejrer vi Danns 40 års fødselsdag, mens nedlukningen af Danmark er på sit højeste

April

  • Den 11. april har vi den traditionsrige påskejagt derhjemme, hvor Signe jager påskeæg mens Sarah ser begejstret på uden at forstå, hvorfor vi er så glade.
  • Den 16. april starter Signe i skole igen
  • Den 17. april starter Sarah i dagpleje igen

Maj

  • Den 23. maj laver vi vores første bål i haven (vi har en bålplads)
  • Den 30. maj får vi besøg af nogle gode venner som nogen af de første efter vores “lockdown” grundet Covid-19. Dejligt at være social igen.

Juni

  • Den 5. juni får vi gravet en trampolin ned. Nu er der fuld hygge i haven for Signe
  • Den 12. juni er Dann i byen med nogle venner for første gang siden nedlukningen som følge af Cofiv-19
  • Den 15. juni  starter Lene på arbejde igen efter nedlukningen
  • Den 15. juni får vi endelig købt en parrasol og nu er haven ved at være komplet
  • Fra den 19. til den 20. juni overnatter Dann med Signes klasse i Ree Park. En hyggelig tur
  • Den 20. juni har vi besøg af nogle venner til en hyggelig dag hos os
  • Den 21. juni har vi besøg af nogle andre venner hjemme hos os til en dejlig dag
  • Den 23. juni fejrer vi Skt Hans aften med nogle gode naboer og vi ender med at have bål i vores have. Det er en rigtig hyggelig aften.
  • I slutningen af juni kunne vi plukke en skål med jordbær hver dag fra vores dejlige have til glæde for Signe og Lene
  • Den 27. juni kommer badebassinet frem for første gang i den nye have
  • Den 28. juni tager Signe af sted på DHE Summercampå, hvor hun skal arbejde med tekstil indtil den 1. juli. En spændende og lærerig tur.

Juli

  • Den 3. juli starter sommerferien for Lene og Sarah (Signe er allerede igang). Dann får besøg herhjemme af en gammel kollega til nogle hyggelige timer
  • Den 5. juli har vi besøg af en af Danns gamle venner. Det er første gang, han ser huset
  • Den 7. juli fejrer vi vores 13 års bryllupsdag. Det bliver en ret almindelig hverdag i hinandens selskab
  • Den 7. juli er Sarah og Lene på biblioteket for første gang og Sarah nyder at kigge i de mange bøger og vi får også lånt lidt med hjem
  • Den 10. juli starter sommerferien for Dann. Nu er vi alle på ferie. Dann starter ferien med at få en øl med nogle gamle kollegaer
  • Den 12. juli har vi besøg af Danns storebror og familie til en rigtig hyggelig dag
  • Den 14. juli har vi besøg af en gammel nabo, og vi får hygget og samlet lidt op på, hvad der er sket siden sidst
  • Den 15. juli fejrer vi Lenes fødselsdag med sang, hygge og god mad
  • Den 15. juli har vi også et hyggeligt besøg af farmor og farfar. De er ellers ikke meget ude grundet Covid-19, så det er skønt at få besøg. De kommer for at fejre Lene
  • Den 17. juli er Signe og Lene i Bruuns Galleri og får hygget og bl.a. købt en ny skoletaske til Signe
  • Den 21. juli får vi nye vinglas. Ja det er lidt husligt, men det repræsenterer også den sidste ting, der udestod, inden køkkenet var helt færdigt med at blive flyttet ind i
  • Den 21. juli starter vi med at kigge på ny seng. Vi bliver først færdig  med det et par måneder efter, men ting tager jo tid 🙂
  • Den 25. juli tager Signe og Dann på en hyggelig tur til Tyskland, hvor de shopper lidt nede over grænsen
  • Den 28. juli laver Dann ribs-gele med bær fra haven for første gang
  • Den 28. juli er Dann afsted i byen med en god gammel ven. En rigtig hyggelig aften, og et vidnesbyrd om at nedlukningen grundet Corvid-19 er ved at være afsluttet i denne omgang
  • I løbet af sommerferien får vi lavet bål nogle gange i haven. Det nyder hele familien med alt fra popcorn til rødvin
  • Fra den 29. juli til den 31. juli er vi på en hyggelig tur ved Vesterhavet, hvor vi besøger nogle venner i deres sommerhus. Det blev til rigtig mange gode stunder.

August

  • Den 1. august har vi besøg af nogle gamle venner under titlen biobanden.dk . Det er en slags 20 års reunion, og det er super hyggeligt
  • Den 2. august lærer Sarah at kravle op i vores legetårn ad rutschebanen. Skønt at alt i haven nu er inden for hendes rækkevidde
  • Den 2. august får Sarah fjernet “spændet” på hendes stol, så hun kan nu sidde frit. En frihed hun flittigt bruger
  • Fra den 8. til den 9. august er Dann med pigerne en tur i Agger for at fejre fødselddag for en af vores gode venner og deres datter. En helt fortryllende tur, hvor børnene opgørte sig eksemplarisk. Lene var hjemme med sygdom
  • Den 7. august bliver Lene sendt hjem for at arbejde igen, da smittetrykket i Aarhus er højt. Det varer 3 uger denne gang, så 31. august er Lene tilbage på arbejde
  • 15. august er Lene og Dann til konfirmation hos en af vores gode venners datter. Sarah og Signe er med Danns storebror og familie til fødselsdag hos nogle af deres venner. De opfører sig heldigvis eksemplarisk
  • Den 16. august er der miniloppemarked på vejen og Sarah smager popkorn for første gang og får noget nyt legetøj
  • Den 18. august fejrer vi for en gangs skyld farmors fødselsdag, da hun er hjemme i år i stedet for i Frankrig. Vejret er ikke helt med os, men det er hyggeligt
  • Den 19. august tilbringer Lene nogle hyggelige timer sammen med gode veninder
  • Den 23. august er Dann et smut i Rønbjerg for at deltage i den årlige generalforsamling. Der var meget gensynets glæde for Dann ved at besøge vores sommerhus.

September

  • Den 6. september er vi til konfirmation hos en af vores gode venners datter. En super oplevelse, selv i skyggen af Covid-19
  • Den 11. september spiser Lene for første gang på Kohalen sammen med en del af kollegaerne
  • Den 9. september starter Sarah til forældre/barngymnastik og er vildt begejstret for især redskabsbanen, hvor hun kan kravle, hoppe, glide osv.
  • Den 19. september har vi besøg af Danns storebror og små børn til en hyggelig dag
  • Den 21. september bliver Lene endnu en gang sendt hjem til hjemmearbejde
  • Den 26. september har vi besøg af en af Danns gamle venner og hans familie. Det var en rigtig hyggelig dag, og vi glæder os allerede til at gentage det
  • Den 27. september skifter vi vores gamle skrivebord ud, efter det har tjent os godt siden Dann var dreng. Nu har vi et større skrivebord med hæve/sænke funktion) klar til endnu en gang hjemmearbejde med Covid-19 restriktioner.

Oktober

  • Den 3. oktober er Dann på besøg hos en af vores gode venner til en hyggelig aften med en masse øl. Ikke mindst var det også her fars dags gaven med mange forskellige øl blev delt og smagt til
  • Den 6. oktober begynder Dann at lege lidt med en sensor i postkassen, så vi ikke behøver checke for post mere, nu siger den til når der er post i stedet
  • Den 8. oktober giver Dann en gæsteforlæsning på Aarhus Universitet
  • Den 11. oktober får vi hængt billeder op på væggen i kontoret af famiilen, og med det er kontoret nu færdigindrettet
  • Den 14. oktober får vi en ny seng til soveværelset og vi indretter det samtidig med spejl, billeder og lamper. Soveværelset er nu næsten færdigindrettet (der mangler en bænk, som kommer i december)
  • Den 16. oktober kigger farmor forbi og besøger Sarah, desværre på behørig astand og udenfor i kulden, men det er meget bedre end ikke at ses
  • Den 18. oktober er Sarah med ude og købe ind, og hun kører med en lille indkøbsvogn for første gang. Hun storsmiler under hele indkøbsturen
  • Den 18. oktober har vi besøg af nogle gode venner til en hyggelig lille pause  midt i Covid-19-tiden
  • Dem 23. oktober slår Lene hovedet ret alvorligt og får konstateret en hjernerystelse, der desværre følger hende i mange måneder fremover
  • Den 24. oktober har vi besøg af nogle gode venner og deres børn til en rigtig hyggelig dag
  • Den 25. oktober er Sarah med på en tur for at kigge på legetøj i både Fætter BR og Bilka. Det er en kæmpe oplevelse, og første gang hun rigtig fatter interesse for det.

November

  • Den 1. november overtager Dann og hans storebror en lejlighed, som de lejer ud
  • Den 17. november fejrer vi Signes 12 års fødselsdag. Desværre er det, som så meget andet i år, en dag med Covid-19 restriktioner, så det er “kun” Sarah, Signe, Lene og Dann der tager på restaurant. Det blev heldigvis en god dag alligevel
  • Den 19/20. november er Dann på Erhvervsakademiet som vært for en case competetion
  • Den 21. november pynter vi op til jul. Lidt tidligt i år, da vi skal være klar til julebagning i weekenden efter
  • Den 21. november tager Dann på besøg hos en gammel ven for at sige glædelig jul
  • Den 26. november har Dann og Lene været sammen i 19 år!
  • Den 28.  november bager vi julesmåkager til den store guldmedalje sammen med en tidligere nabo og hendes børn. En rigtig hyggelig juletradition. Så startede julen for alvor i vores hjem

December

  • Den 7. december er Signe til kor, hvor hun tjener sine første penge ved at optræde
  • Den 8. december besøger Dann en gammel kollega til en rigtig hyggelig aften
  • Den 9. december lukker Aarhus ned pga. Covid-19 og Dann og Signe bliver sendt hjem til hjemmearbejde og -undervisning. Sarah fortsætter i dagpleje
  • Signe og Danns København-tur/juletur blev desværre aflyst i år, da Sjælland er blevet lukket ned og Tivoli lukket 🙁
  • Den 12. december bliver de sidste julekort sendt afsted. Lige over 40 private julekort blev det til i år
  • Den 24. december holder vi juleaften hjemme hos os. Det bliver en juleaften for Danns storebror og hans familie. Desværre er Danns forældre forhindret grundet Covid-19 restriktioner, så de var med pr.  video. En rigtig hyggelig juleaften
  • Den 25. december har vi vores hyggelige 1. juledag derhjemme med vores gaver og masser af julehygge
  • Den 31. december holder vi vores traditionsrige nytårsaften i Galten. En rigtig hyggelig aften, Covid-19 til trods.