Signe rydder op på sit værelse

Så meget gulvplads er der på Signes værelseSigne har hele sit liv haft en puslekommode på hendes værelse. En kommode med et skab og skuffer. På toppen har der været en plads til, at hun kunne ligge, da hun var lille for at få skiftet ble. Nu er Signe jo blevet stor. Derfor har jeg længe gået og tænkt på, at pladsen til at få skiftet ble skulle fjernes og kommoden skulle gøres lidt mere til Signes.

I søndags skulle det være. Signe og jeg fandt værktøjskassen frem og vi gik igang med at bygge kommoden om, så den blev lidt mindre og så det kun var skuffer og skabet, der var tilbage. Signe var med til at skrue på det hele og syntes det var vildt spændende at være med til at bygge om på hendes værelse på denne måde.

Da vi havde fået bygget kommoden lidt om, måtte Signe vælge hvor den skulle stå. Herefter talte vi om, hvordan tingene på hendes værelse nu skulle stå. Der blev flyttet om på hendes bord og på kasserne med hendes legetøj. Da indretningen af værelset var på plads gik vi igang med den store oprydning. Alle kasserne med legetøj blev tømt ud på gulvet og indholdet sorteret. Signe valgte, at der skulle være en kasse til hendes bamser, en kasse til udklædning og en kasse til resten. Da det var på plads (tog lidt over en time, da vi også skulle have god tid til at lege med tingene undervejs) skulle hendes nye kommode indrettes. Vi aftalte, hvad der skulle være i skufferne og hvad der skulle være i skabet. Hun var selv med til at komme tingene i skufferne og valgte selv, hvad der skulle være hvor.

Da værelset var færdigt var Signe meget stolt af hendes nye værelse. Ikke kun havde hun nu fået en del mere gulvplads, men hun havde også fået meget mere styr på hendes ting. Siden oprydningen har Signe været god til at komme tingene tilbage på plads, når hun har leget med det, eller når det er tid til at gå i seng. Hun er også helt tydeligt meget stolt af, at hun nu har hendes ting i kommoden og ikke mindst at hun har valgt, hvad der skal være hvor.

For mig har det været fantastisk at mærke, hvordan Signe har taget ejerskab for hendes “nye” værelse, for hvordan det hele er organiseret og ikke mindst hvordan hun helt tydeligt ønsker at holde det på den måde, som det er nu. Næste skridt i “opgrader Signes værelse” er en dybdegående oprydning i hendes tøjskab. Det tager vi i en af de kommende uger. Det er ikke så meget for Signes skyld, som det er for min, da det vil gøre vores morgner med at vælge tøj meget nemmere. Mon ikke vi får tid til at kigge på den oprydning i løbet af påskeferien? Det tror jeg.

Signe er glad for hendes “nye” værelse. Nedenfor kan I se lidt billeder fra processen.

/Dann