Signe er rigtig glad for at køre i tog. Det var derfor naturligt for hende at svare “Køre tog” da vi spurgte hende, hvad hun gerne ville lave i dag. Når man stiller et så åbent spørgsmål, så skal vi naturligvis også være villig til at gennemføre det (inden for nogle grænser naturligvis). Derfor blev bilen pakket og Lene kørte Signe og mig til Skanderborg station. Her gik vi ind i kiosken og købte et par pølsebrød og noget vand. Derefter satte vi os på peronnen og snakkede om alle de fine tog, der kørte forbi. “De kører så stærkt” blev der sagt mange gange om de tog, der ikke stoppede på Skanderborg station, men som bare kørte igennem. Billedet her er fra ventetiden på stationen.

Efter ti minutters ventetid kom vores tog og vi gik forsigtigt ombord med hinanden i hånden (der er jo langt ned mellem peronnen og toget). Da vi først var inde i toget var Signe (som altid) meget begejstret. Hun gik frem og tilbage i toget og kiggede sig omkring. Inden længe (fem minutter) var vi fremme ved Hørning station og vi kunne stå ud af toget. Her blev vi mødt af Lene, der stod og ventede på os. Et eventyr var slut, og der er vist ingen tvivl om at både Signe og hendes far havde en fantastisk (om end kort) tur. Det er fantastisk for mig at opleve Signes glæde og entusiasme samt ikke mindst hvordan hun så gerne vil dele det med mig. Hun fortæller lystigt om alt, hvad hun selv oplever eller hvad vi oplever sammen.

Dette er langt fra første gang Signe kører i tog. Det har hun gjort en del gange efterhånden, og hun er lige fascineret hver gang. Vi har taget toget ind til Århus flere gange, og vi har også taget et tog hjem, hvor enten Lene eller jeg har taget toget med Signe og den anden har så taget bilen hjem (hvis vi altså var i bil). Det er helt sikkert også noget vi kommer til at gøre i fremtiden. Det er de små glæder, der betyder noget i hverdagen, og dem er der heldigvis mange af. I øjeblikket er det helt sikkert togture og rulletrapper, der er det største hit. Vi har således også præsteret at tage en tur ind til Århus med det ene formål at vi skulle køre på rulletrapper… og så tager man naturligvis toget derind 🙂

Det er skønt at være Signes far!

/Dann