Det er ret sjældent, at vi laver desserter herhjemme. En som vi dog laver fra tid til anden, og som jeg har lavet de sidste 10 års tid, er softice. Det er en utrolig lækker dessert og det er faktisk noget af det nemmeste overhovedet at lave.
Det tager 7 minutter at lave, hvis man ellers har is i forvejen. Ja, man kunne sagtens bruge hjemmelavet is, men vi tager her udgangspunkt i, at man bare køber et par liter is i supermarkedet.
Det smager godt, og egner sig selvfølgelig helt vildt godt til den sommerperiode, vi er på vej mod nu.
/Dann
Ingridienser
- 1/4 L fløde
- 2 L vanilieis
Fremgangsmåde
- Tag isen ud af fryseren og skær den i nogle bjælker – ca. 20 bjælker af 1 liter is
- Kom “bjælkerne” op i en skål og hæld fløden ned over
- Lad isen stå og blive lidt blødere – ca 5 minutter
- Brug en håndmixer til at mikse det sammen, så det går den helt rigtige konsistens
- Serveres med det samme