Det var som om Signe tænkte, at hun skulle give sin mor en vidunderlig fødselsdagsgave. Derfor valgte hun den 15. juli 2009 for første gang at bevæge sig rundt i stor stil. Tidligere kunne hun flytte sig nogle centimeter, men lige pludselig kunne hun bevæge sig fra den ene ende af huset til den anden. Hun kravler ikke endnu (selvom hun prøver ihærdigt). Hun har derimod regnet ud, at man kan bruge sine arme til at trække sig frem (nederst er der et lille videoklip af hende, der bevæger sig).

For mig er det en rigtig rar fornemmelse, at hun kan flytte sig omkring. Det betyder at hun nu selv kan komme hen til det, hun gerne vil have fat i. Tidligere skulle jeg regne ud, hvad hun gerne ville have. Nu kan hun selv komme derhen. Ulempen er selvfølgelig, at Signe nu udforsker alt i verden. Hun er blevet specielt glad for ledninger og for at tage bøger ud af vores bogreol.

Signes udforskning af verden har betydet, at vi er begyndt at sige “nej” til en del ting. Hun må eksempelvis ikke lege med ledninger. Det er helt tydeligt, at hun har forstået, hvad det betyder (ligesom hun i øvrigt forstår, hvad hun selv hedder). Siger man nej til hende, så stopper hun med det hun har gang i. Det er dog en sandhed med visse modifikationer, idet hun til tider stopper lidt op, når vi siger nej og så beslutter sig for at fortsætte.

Betydningen af nej har hun helt sikkert forstået, og hun har også forstået, at det kun “gælder” når mor eller far ser, hvad hun laver. Eksempelvis sagde jeg nej til, at hun måtte lege med ledningerne, og så “kravlede” hun videre til et andet sted for at lege med noget andet. Hvad jeg ikke lige havde opdaget var, at hun flyttede sig om bag fjernsynet, så jeg ikke kunne se hende, og her kunne hun jo lege med ledningerne i fred og ro – uden at far opdagede det. Hun er altså ret snu!

Hvor er det altså skønt at se hende bevæge sig, og hvor er det endnu mere skønt, når hun kravler hen til en for at komme op. Siden hun begyndte med at “møffe” er hun hver dag blevet lidt hurtigere, ligesom det er helt tydeligt at se, at hun har fået helt styr på, hvordan hun kommer frem til et bestemt sted – også når hun skal uden om forhindringer. Vi har også set at hun er bekendt med, at man kan falde ned. Når hun “kravler” rundt i sengen, stopper hun altid ved kanten og vender om – man skulle jo nødig falde ned.

Det er fantastisk at opleve Signe opleve mere af sin verden ved at bevæge sig rundt… selvom det betyder at hun bliver mere selvstændig.

/Dann